Hvad vores følelser fortæller os


For tiden er det blevet moderne at mene, at selvhjælp, navlepilleri og følelser er fuldstændig overvurderet at beskæftige sig på. Hey, følelser er ikke andet end en lampe der kan blinke rød eller grøn, som forsøger at nudge os i den rigtige retning. Det er da fint hvis man har så meget styr på livet, at det fungerer sådan, men hvis man 1) Ikke kan mærke sine følelser 2) Ikke aner hvad de prøver at fortælle os – så kan jeg garantere, at punkt 3 bliver: Frustrerende og uforståeligt liv! Alt hvad der står i dette indlæg, burde være noget alle lærte i børnehaven, men var indtil for nyligt, fuldstændig ny viden for mig.

Hvad er det så de fortæller os, de følelser?

Når vi har styr på vores følelser, så er vi i stand til at sætte grænser for os selv og samtidig opbygge tætte og sunde relationer. Vi har en konstant intuition, der overvåger os selv og omgivelserne. Vi har et indre kompas, som altid fører os tilbage på livets rette sti, når vi er kommet på afveje. Og ikke mindst har vi fri adgang til en konstant kilde af energi, foryngelse og sikkerhed. Alle disse livsnødvendige egenskaber bor i os lige nu. Det er vores følelser. Men for at drage nytte af dem, kræver det, at vi er i stand til at høre og forstå deres budskab. Hvis man som jeg, primært har levet i hovedet, så er dette fuldstændig uudnyttede ressourcer.

Det er vores følelser der giver os energi og glæde, mens det er vores tanker, der gør os deprimerede

Desværre halter vores viden og fokus på følelser langt efter vores dyrkelse af intellektet. Det er ærgerligt, for det er vores følelser, der giver os energi og glæde, mens det er vores tanker, altså intellektet, der gør os deprimerede. Men de færreste kender alle følelsernes budskaber og værdier. Følelser bliver derfor undertrykt, afvist, manipuleret, ydmyget eller ignoreret – men sjældent accepteret, som er den eneste værdige måde at håndtere dem. Med lidt viden og tilstrækkelig øvelse, kan følelser blive lige så distinkte som toner og akkorder er, for en musiker.

Grundfølelser

Første skridt på rejsen ud i et sundt følelsesliv er at kende til grundfølelserne og vide hvad de forsøger at fortælle os. Dernæst at blive i stand til at identificere dem og til sidst handle konstruktivt på dem.

Der findes fem grundfølelser: vrede, tristhed, angst, skam og glæde. De kan gradbøjes efter intensitet, som tilsammen udgør vores følelsesregister. Nogle mener der findes flere eller færre grundfølelser, det er knap så vigtigt, her har jeg valgt modellen med fem.

Vrede

  • Formål: Sætte grænser, beskytte os selv og vores ære
  • Spørgsmål: Hvad skal beskyttes? Hvad skal genopbygges?
  • Tegn på undertrykkelse: Apati, depression, grænseløshed, opgivelse
  • Tegn på overreaktion: Raseri, sætter hårde grænser, had, fordømme, isolation
  • Øvelse: Kanalisere energien ud i vores grænser og handl på situationen

Mange kender kun til vrede som en negativ følelse, der skal undgås. Det er en stor fejl, for vreden bærer et ekstremt vigtigt budskab med sig.

For at forstå vrede, kan vi forestilles os, at vi har en borgmur rundt om os, der beskyttes af en loyal vagt. Muren symboliserer vores grænser mens vagtens formål er at holde øje med uønsket indtrængning. Hvis nogle forsøger at træde over vores grænser, så mobiliserer vreden ekstra energi, som gør os i stand til at opretholde grænserne, sige fra og dermed beskytte os selv.

Hvis vi omvendt ikke kan mærke eller kontrollere vores vrede, ja så lader vi enten folk vade ind over vores grænser, indtil borgmuren er helt nedbrudt og andre mekanismer, som apati og depression, tager over, for at beskytte os i stedet – eller også lukker vi ukontrolleret vreden ud i form af raseri, sætter hårde grænser, vrisser eller bliver sarkastiske – alt sammen udtryk for usund vrede.

Har vi derimod korrekt identificeret vreden kan vi bruge energien, kraften og den øgede fokus, til at træffe intelligente beslutninger om, hvordan vi skal handle for at forsvares os selv og opretholde vores integritet. Bemærk hvordan følelserne og intellektet her spiller sammen.

Det er vigtigt at holde for øje, at andre også har deres grænser, som vi også skal respektere. Målet er, at begge parter beholder deres ære, så begge vinder.

Håndter vrede

For at vi kan beskytte os selv når vreden viser sig skal vi spørge os selv om, hvad det er vi prøver at beskytte? Dernæst, hvad skal vi genopbygge, for at reetablere vores grænser? Måske bliver vi angrebet på vores faglighed. Vi skal nu stå ved vores mening og derefter genopbygge vores respekt, hvis vi har mistet den. Altså beskyt og genopbyg. Det giver os noget helt konkret og ærbart at bruge vores vrede til, uden vi hverken bliver brutale eller passive.

Vrede håndteret korrekt kan forøge vores livskvalitet og relationer dramatisk, fordi det gør os til mere autentiske personer. Autentisk fordi vi står ved os selv og kommunikerer til omverdenen, hvor vores grænser går. Det gør os nemmere at omgås. Husk på, at andre mennesker ikke kender vores grænser, så hvis ikke vi udtrykker dem verbalt, lader vi andre gætter på hvor de går og resultatet er, at vi inviterer andre til at træde på os og overfuser dem efterfølgende for at de uforvarende gættede forkert. Det styrker ikke relationer.

Vrede viser sig kun overfor personer og handlinger, der er vigtige for os! Det er i sig selv yderst værdifuld viden. Så når vi mærker følelsen af vrede i kroppen, er det fordi der er noget vigtigt på spil, som vi bør forholde os til. Desværre har vi en tendens til at reagere på en uhensigtsmæssig måde, kalde vigtige personer i vores liv for idioter eller skubbe dem væk, fordi vi ikke forstår det underliggende budskab. Vi kan altså bruge den slags situationer til at identificere, hvilke værdier eller situationer der er vigtige for os at stå fast på og hvem der betyder noget for os.

Konstant vrede

Vrede kan variere i intensitet og fortælle os mange vigtige ting om vores indre tilstand. Konstant vrede, selv i den bløde form som irritation og sarkasme, kan være et tegn på depression. Mange fremhæver sarkasme som et karaktertræk, en særlig form for humor, men er sandsynligvis fuldstændig uvidende om, at der ligger undertrykt vrede bag, som kan være et udtryk for depression og dermed manglende livsglæde. Lær derfor de milde varianter af vrede at kende og vær opmærksom på det underliggende budskab. Følelser der konstant viser sig, er følelser der ikke er håndteret.

Tristhed

  • Formål: Give slip, forny, grounding, afslappelse
  • Spørgsmål: Hvad skal jeg give slip på? Hvad skal erstatte det?
  • Tegn på undertrykkelse: Konstant fortvivlelse der ikke fører til forløsning
  • Øvelse: Frigiv det vi ikke længere har brug for, det udløser tårer, afslappelse og fornyelse

Tristhed hjælper os med at give slip på ting, der ikke længere fungerer i vores liv. Følelsen får os til at tage tilværelsen med ro, så vi kan mærke vores tab og give slip. Følelsen hjælper os med at give slip på dårlige relationer, så vi i stedet kan opbygge nye og bedre relationer. Tristhed hjælper os også med at give slip på opførsel og ideer, som forhindrer os i at være vore autentiske jeg. Hvis vi kan give slip på disse lænker, hjælper tristheden os med at skabe et liv i bedre balance med vores værdier.

Mange prøver at undgå tristhed da de anser følelsen som negativ, men som alle vores andre følelser, bærer den et vigtigt budskab. Det er en følelse der fortæller os, at der er noget vi skal give slip på i livet, så vi kan gøre plads til noget nyt og bedre. Hvis vi overhører dette budskab, kan vi ikke give slip på det der dræner os og vi får ikke skabt plads til at noget nyt og bedre kan erstatte det – det fører ultimativt til depression. Vi skal derfor acceptere tristheden og gennemleve følelsen. Når vi accepterer vores følelser, så mister de deres greb i os.

Håndter tristhed

Når tristhed registreres, skal vi spørge os selv om hvad det er vi skal give slip på og dernæst hvad vi skal erstatte tabet med. Det er vigtigt at stille os selv begge spørgsmål, da tristhed ikke kun handler om tab, men i lige så høj grad om at give plads til noget nyt og bedre. Måske er det vores job, der gør os ulykkelige. Det er et tydeligt tegn på, at vi enten skal give slip, finde et andet arbejde og mærke efter hvad vi ønsker i stedet, eller ændre på situationen ved at søge andre arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Tristhed og vrede

Vrede og tristhed er nært beslægtet, men det er ikke specielt logisk. Hvis vi accepterer tristheden og giver slip på noget i vores liv, så vil vi først føle smerte, så sorg, dernæst tomhed og til sidst kan vi igen træde ud i livet, lettere end før. Det kan gøre os sårbar at træde tilbage i livet uden det vi før havde, fx en kæreste eller et prestigefyldt arbejde, som vi nu har givet slip på. Her træder vreden til, som har til formål at give os styrke til at opretholde vores grænser og beskytte det nye liv, så vi ikke giver efter for ensomheden eller prestigetabet, men står ved vores nye valg.

Frygt

  • Formål: Intuition, fokus, klarsyn, opmærksomhed.
  • Spørgsmål: Hvilken handling skal jeg foretage mig?
  • Tegn på undertrykkelse: Konstant bekymring eller angst der forringer vores fokus og klarsyn
  • Øvelse: Fokuser opmærksomheden på frygten og forbered på handling

Frygt er vores intuition, der giver os opmærksomhed og fokus. Nogle kalder det for mavefornemmelse eller sjette sans, men det er faktisk følelsen af frygt vi mærker. Frygt er vores ven, vores konstante og tro følgesvend, der hele tiden er med os. Når følelsen håndteres korrekt, så sørger den for, at vi handler, reagerer og ændrer adfærd efter omgivelserne. Når vi er på arbejde og har gang i mange forskellige arbejdsopgaver, får mails, skiftende ordrer og afbrydes af kollegaer, så er det vores frygt der sørger for, at vi er engageret og fokuseret på de rette opgaver. Hvis vi bruger tiden tilfældigt, vil vi ikke nå vores opgaver, så mister vi vores job og dermed vores økonomiske fundament. Det er frygten der lurer i baggrunden, men i en sund udgave som intuition, og ikke som bekymring eller angst. Frygt er ikke bekymring eller angst. De to følelser opstår når vi over længere tid ikke har reageret på vores intuition.

Frygt skærper vores sanser, så vi bedre er i stand til at reagere på ændringer i omgivelserne, som i værste fald kan være til fare for os selv. Følelsen får os til at handle. Vores intuition reagerer lynhurtigt og observerer ændringer langt før vores bevidste sind når at opfatte noget som helst. Hvis en bil er ved at køre ind foran os, så sørger frygten for at vi handler resolut. Hvis vi pludselig får et nys om, at vores job er i fare, så giver det os energi til at gøre vores bedste for at bevise vores værd. Hvis vi fornemmer vores kæreste er på vej væk, så finder vi også styrke til at være vores bedste selv. Det er alle eksempler på frygt, håndteret sundt.

Frygt og vrede

Lige som der er et bånd mellem tristhed og vrede, så hænger frygt og vrede også sammen. Hvis ikke vi kan kontrollere vores vrede, og dermed lader andre nedbryde vores grænser, så tager frygten til sidst over. Frygten skanner nu kontinuerligt vores omgivelser for farer, så vi på den måde kan beskytte os selv. Det kaldes for angst, da frygten nu er på konstant overarbejde. Sund intuition er blevet til usund angst. Når vi har angst, reagerer vi med frygt i situationer, hvor folk går over vores grænser og vi burde have brugt sund vreden til at stå ved os selv i stedet. Vi kan derfor komme til at overfuse folk fordi vi tror de angriber os, tror de vil os det værste. Det kan også resultere i panikangreb.

Håndtering af frygt

Når frygt mærkes er det vigtigt at stilles os selv spørgsmålene: Hvorfor føler jeg frygt? Hvilke handlinger skal jeg foretage mig for at afmontere frygten? Nogle gange er frygten reel, men for det meste er den ubegrundet. Frygt er evolutionært en vigtig følelse, der skal sikre vores overlevelse. I dag er vi dog sjældent udsat for livstruende farer, men alligevel føler mange af os en eller anden grad af frygt. Det kan være vi føler frygt for at tale til en større forsamling eller for at tale med mennesker vi ikke kender, hvilket er ganske ufarligt og langt fra en livstruende situation. Det er derfor vigtigt at vurdere om frygten er begrundet eller ej. Hvis vi konstant føler ubegrundet frygt, kan det føre til angst, som forhindrer os i at leve et sundt liv.

Skam

  • Formål: Sikre integritet og selvrespekt
  • Spørgsmål: Hvem er blevet såret? Hvordan retter jeg op på det?
  • Tegn på undertrykkelse: Krøbling, gentagne følelser af skyld eller skamfulde handlinger
  • Øvelse: Brug den intense følelse til at skabe et afgrænset rum, hvor vi kan forsone vores overtrædelser, ændre adfærd, smide skammen ud og helbrede vores hjerte og relationer

Skam er den følelse vi får, når vi har gjort noget forkert eller føler os skyldige. Hvis ikke vi anerkender følelsen af skam, kan vi ikke ændre vores adfærd og vi gentager i stedet vores forkerte handlinger igen og igen. Resultatet er, at vi altid vil føle os skyldige. Skammens formål er at give os styrke til at stoppe de skamfulde handlinger. Vi kan eksempelvis vågne op efter en vild bytur med sorte huller og sporadiske glimt fra natten, som fylder os med skam, fordi vi mistede kontrollen og kom til at sige ting vi ikke burde sige. Følelsen fortælles os, at vi bør ændre vores adfærd for at undgå denne situation igen i fremtiden. Hvis vi overhører følelsen, så gør vi præcis det samme igen og igen og vi føler os nedtrykte og mindreværdet vokser. I stedet bør vi tage ansvar og handle i overensstemmelse med vores værdier.

Skam og vrede er relateret. Vreden skal beskytte os udadtil, sikre at andre ikke går over vores grænser. Skammen har til formål at beskytte os indefra, overvåge vores egne handlinger, så vi ikke sårer andre ved at gå over deres grænser. Igen er eksemplet med byturen godt, da skamfølelsen netop kommer, fordi vi i beruset tilstand nemt går over andres grænser og i værste fald sårer nogle af de mennesker vi holder af.

Sund skam skal forstås som vrede mod os selv, som vi kan bruge til at mobilisere styrken til at ændre vores adfærd. Der findes også en usund skam. Det er den andre påfører os, som får os til at føle os forkerte, at vi ikke er gode nok, smukke nok osv. Den er dybt skadelig og kræver i mange tilfælde psykologisk behandling.

Glæde

  • Formål: Håb, leg, lystighed, oplivelse
  • Spørgsmål: Ingen spørgsmål, men tak for denne glædelige følelse!
  • Tegn på undertrykkelse: Manglende tro på fremtiden, manglende lyst til at lege, ingen kontakt til dybe følelser eller til at frigive glæde
  • Øvelse: Fejr glæden og giv slip – det kan kun ske, når alle følelser flyder frit

Glæde er både en skøn og en farlig følelse. Hvorfor farlig? Fordi det er nemt at fokusere enøjet på glæden og jagte den på alle tænkelige måder. Vi køber os til den, stjæler os til den eller opbygger et misbrug for at holde den konstant. Hvis vi udelukkende fokuserer på glæden, og nægter at acceptere og byde alle de andre følelser i kroppen velkomne, så ignorerer vi store dele af vores følelsesliv og vi lever et liv i ubalance. Det resulterer i, at vi begynder at jage glæden endnu mere intenst, for at kompensere for den ubalance vi ignorerer.

Set i det lys, så mistolkes glæde ofte som den vigtigste følelse vi har. Hvis vi kun fokuserer på glæde, så overhører vi kroppens andre vigtige signaler som fare, tristhed, jalousi, skam osv. hvilket gør, at vi ikke kan reagere hensigtsmæssigt på vores liv og dermed tilpasse det, så vi i sidste ende kan opleve mere glæde.

Når vi oplever glæde, så er vores fornemmeste opgave at byde den velkommen og udtrykke den ved at grine, smile og drømme. På den måde lader vi hele følelsen påvirke os og vi signalerer til vores omgivelser, at vi er glade og tilfredse.

Hvis vi derimod undertrykker glæden ryger vi ind i en forceret munterhed, der sløver vores følelsesmæssige virkelighed og øger vores risiko for depression. Det lyder underligt, at glæde kan undertrykkes. Men tænkt på, hvor mange mennesker der sjældent tillader sig selv at være begejstret og i stedet fokuserer på at finde fejl og mangler – en typisk pessimist. Det er at undertrykke glæde.

Håndter glæde

Nøglen til at håndtere glæde korrekt, er at se følelsen som en midlertidig tilstand, der kommer og går, og ikke som et mål vi konstant skal stræbe efter. Hvis vi slipper glæden fri og velkommer de følelser, der opstår før og efter glæden, så vil glæden begynde at vise sig oftere og oftere i flere og flere sammenhænge. Vi kan altså selv gøre meget for, at glæden viser sig, blot ved at udleve den, hvorimod vi kan bruge hele vores liv på at jagte den, uden at finde den.

Glæden viser sig, når vi er åbne overfor den

Lær derfor at spotte og udtrykke glæde når den viser sig og ikke når vi ønsker den. Lær at observer den i alle sine former, som netop er hvad lykkestrategierne handler om.

Maskerede følelser

Der er også en række maskerede følelser, der dækker over noget andet end det de umiddelbart giver udtryk for. Det er helt essentielle følelser at kende til og ikke mindst at forstå betydningen af.

Forvirring

Forvirring er maskeret frygt. Der er altså noget galt, som vi bør forholde os til.

  • Formål: Diffus, uskyldighed, tage en time out
  • Spørgsmål: Hvad er mit formål? Hvilke handlinger skal jeg foretage mig?
  • Tegn på undertrykkelse: Kan ikke træffe valg eller handle, mangler tro på sig selv og egne valg
  • Øvelse: Tag en time out og stop med at lede efter svar udenfor os selv. Besvar i stedet de to spørgsmål. Mening stopper forvirring.

Når vi ikke vil acceptere vores frygt og vi har mistet vores instinkter, så overtager forvirring. Formålet er at vi skal stoppe op, men det kan nemt føre til en permanent tilstand. Det er fint at være forvirret, men vigtigt at vide hvorfor vi er havnet i den tilstand. Hvis vi kan få afmonteret forvirringen, kan vi genvinde vores intuition og instinkt.

Når vi er forvirret skifter vi hele tiden mening og har svært ved at fokusere. Vi har mistet vores retning. Det er lidt som med apati, der også er en maskeret følelse, men hvor apati drager os mod materielle ting, så kan vi ikke beslutte hvad vi har lyst til, når vi er forvirret. Vi er konstant i tvivl om vi træffer de rette valg og går i den rigtige retning. Ofte begår vi de samme fejl igen, vi har mistet jordforbindelsen til vores fortid.

Apati og kedsomhed

Apati og kedsomhed er maskeret vrede. Der er altså noget vi skal forsvare og genopbygge.

  • Formål: Sætte grænser, time out
  • Spørgsmål: Hvad er det jeg prøver at undgå? Hvad skal jeg erkende?
  • Tegn på undertrykkelse: Monoton indifference, passivitet eller distraktion der stopper kreativitet
  • Øvelse: Accepter at vi er afkoblet fra os selv uden at miste styringen over livet. Brug i stedet vreden bag apatien til at opbygge nye grænser

Når vi undertrykker vores følelser skaber det problemer i vores psyke. Vrede er imidlertid en så stærk følelse, at den transformerer sig over til en helt specifik tilstand, nemlig apati – en vedvarende tilstand af kedsomhed. Den tilstand havner vi i, når vi ikke forholder os til vores vrede. Apati er ikke en følelse, men en tilstand, som beskytter os. Men da den opstår ud af undertrykkelse, er den farlige hvis ikke vi er bevidst om tilstanden. Det er fint at være apatisk, hvis vi blot er bevidst om at det dækker over indespærret vrede.

Hvis ikke vi har tid, energi eller mulighed for at arbejde med vores vrede og dermed beskytte vores egne eller andres grænser, falder vi ind i en apatisk tilstand. Når vi har maskeret vores sande følelser skaber vi en distance der skal sikre, at vi ikke havner i flere ubehagelige situationer. Vi skaber en jeg er ligeglad attitude. Apati søger mod distraktion i form af tv, fast food, penge, forbrug, uforpligtende sex – alle de nemme løsninger. Hvad tilstanden i virkeligheden dækker over, er at vi ikke får opfyldt vores behov. Noget skal ændres. Men da apati ikke er en følelse, giver den også ikke styrken til at handle.

Kedsomhed er et tegn på at vi er ved at blive et offer for vores omgivelser, i stedet for at være en aktiv deltager. Voksne mennesker har valg, så kedsomhed er ofte et tegn på undertrykkelse af vores følelser. For de mennesker, der ikke kan mærke og reagere på deres følelser, træder apatien ind og hjælper til. Jobbet og parforholdet bliver så kedeligt, så vi til sidst skifter det ud. Vi forstår ikke os selv og vi lever ikke et fuldt liv, men apatien slæber os videre og danner et skjold over vores dybeste udfordringer, som vi formår at ignorere.

Følelsers intensitet

Alle følelser kan underopdeles efter styrke, hvilket er endnu mere vigtigt. De fleste af os kender de fem grundfølelser, men ikke alle er klar over, at fx irritation er en mild form for vrede eller at usikkerhed er en mild form for frygt. Hvis ikke vi er klar over det, kan vi heller ikke identificere, hvilken grundfølelse der er tale om dermed heller ikke hvordan vi skal reagere. Hvis vi igen tager sarkasme som et eksempel, så er det en forudsætning at vi ved, at der ligger vrede bag, før vi kan handle hensigtsmæssigt på det.

Strategier for at identificere følelser


Lær følelserne at kende

Første skridt er at lære hvilke følelser vi har og hvad de betyder.

Lær at identificere følelser

Næste skridt er at lære at mærke og identificere vores følelser.

  • Hvordan føles vrede?
  • Hvordan føles tristhed?
  • Hvordan føles skam?
  • Hvordan føles glæde?
  • Hvordan føles angst?

Bliver kroppen varm, kold, spænder det i brystet, får vi en følelse af lethed, boblende, snurrende, anspændt?

Vurder intensiteten

Sidste skridt er at vurdere hvor intens følelsen er på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det kraftigste vi har mærke.

Det giver os også mulighed for at afklare, hvor vores grænser går. Kan vi håndtere en vrede på 5, men mister fornuften når vi kommer derover?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.