Lykkestrategi: Lev i nuet og nyd livet


Det lyder næsten ulideligt banalt, men livet er det der udspiller sig lige foran næsen på os, hele tiden. Hver dag. Vi kan ikke udleve vores fulde potentiale, før vi har lært at leve i nuet. Vores evne til at nyde øjeblikket, og ikke mindst vores evne til at fylde det rigtige i hverdagen, er derfor helt afgørende for vores lykke.

Det handler om at se det gode, i det gode, for at få det maksimale ud af livet. Når vi evner det, skaber vi en forhøjet og intensiveret glæde, som sættes direkte ind på vores lykkekonto. De mennesker, som er gode til at fange nuets glæder, er mindre udsatte for stress, depression, skam og skyldfølelse – og frem for alt, mere lykkelige!

Der er altså gode grunde til at vi skal nyde og værdsætte flere af livets små gaver. Men ofte er vores tanker alle mulige andre steder end lige der, hvor livet foregår. Vi bruger for meget tid på at bekymre os om fortiden og planlægge fremtiden. Hvorfor var mine forældre ikke mere til stede, da jeg var barn? Skulle jeg havde valgt en anden uddannelse? Får jeg nogensinde en kæreste? Når jeg at blive klar til oplægget på fredag?

Det der sker lige nu og her foran os har vi derfor ikke tid til – lige nu. Vi udsætter vores tilstedeværelse i nuet til i morgen, hvor der er bedre tid. Vi kan godt selv høre det, ikke?

Hvordan lever man i nuet?

Vi har med garanti alle fået tudet ørene fulde om, hvor vigtigt det er at leve i nuet, men alligevel har mange af os svært ved det. På papiret er opskriften ellers ganske simpel:

At leve i nuet handler om at være til stede, værdsætte og nyde øjeblikket

Når vi værdsætter og nyder øjeblikket, så skaber vi positive følelser. Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan nyder vi øjeblikket?

Der er tre elementer vi skal have styr på, for at skabe flest mulige positive følelser i nuet. For at være til stede, skal vi lære at fokusere. Dernæst skal vi have skærpet sanserne, så vi kan nyde øjeblikket. Og endelig skal vi have sluttet fred med fortiden. Det sidste er måske ikke helt så logisk, så lad os begynde der.

Slut fred med fortiden

Positive følelser kan komme fra vores fortid, nuet og fremtiden. Vi skaber positive følelser om fremtiden ved at tænke optimistisk og håbefuldt. Vi skaber positive følelser i nuet ved at være til stede, værdsætte og nyde øjeblikket. Og endelig skaber vi positive følelser om fortiden, ved at tænke positivt om vores minder.

Den eneste kilde til fortiden, er vores minder. Det er fuldstændig op til os selv, hvordan vi vælger at fortolke disse minder. Vi mennesker bruger ofte alt for megen mental energi på at svælge i fortiden, genafspille uforløste konflikter og ærgre os over ting vi ikke fik gjort. Men uanset hvor mange tanker, skyld og skam vi kaster efter fortiden, så kan vi aldrig ændre den. Hvis vi tænker negativt om fortiden, så er den forbundet med negative følelser. Negative følelser dræner os for energi og det resulterer i, at vi ikke kan være fuldt tilstede i nuet. Derfor skal vi slutte fred med fortiden – eller blot lære at leve med den. Det kan vi gøre på flere forskellige måder: Vi kan dyrke de positive minder, praktisere taknemmelighed eller tilgivelse.

Når vi dyrker de positive minder, styrker vi deres intensitet og frekvens, så de kommer til at overskygge de negative af slagsen. Positive minder fodrer os endda med positive følelser i nuet, samtidig med, at vi frigiver mental båndbredde, så vi kan mobilisere vores fulde potentiale til at være til stede. Den effekt kan vi også opnå, ved at praktisere taknemmelighed, som gør, at vi i højere grad værdsætter alt det gode, der er sket i livet. Endelig kan der være negative hændelser fra fortiden, som er så stærke og påtrængende, at det kræver vi tilgiver dem, før forløsningen indtræffer.

De eneste grunde til at se tilbage på fortiden, er at suge positiv energi ud af alt det gode, der er sket og for at glædes over, hvor meget vi har opnået.

Vær til stede i nuet

Når vi har sluttet fred med fortiden, så kan vi potentielt fokusere al vor energi på nuet. Først og fremmest kræver tilstedeværelse og nydelse fokus. Fokus kræver bevidsthed – og bevidstheden kan vi træne. Forskellen på at nyde noget og ubevidst være til stede, er enorm. Hvis vi ubevidst deltager i et møde, spiser vores aftensmad mens vi ser tv eller kører igennem det smukke sommerlandskab mens vi taler i telefon, så er vores fokus alle mulige andre steder end på det der sker lige foran os og vi er ikke i stand til at nyde det. For at nyde noget skal vores fokus og opmærksomhed være rettet mod det vi foretager os.

Jo mere mentalt nærværende vi kan være, jo flere og mere intense positive følelser oplever vi

Den bedste metode til at styrke vores mentale nærvær, er ved at lære at slappe af, mærke åndedrættet og blive opmærksom på vores tanker, krop og følelser. Det er præcis hvad meditation handler om.

Livet er fyldt med oplevelser der kræver vores fokus

Hver dag har vi en ny tom beholder, som vi næsten frit kan fylde op med aktiviteter. Verden byder på et sandt overflødighedshorn af oplevelser, der bare venter på vi læner os tilbage og tager i mod: Vi kan svælge i kunst, kultur, natur og arkitektur eller i mere letfordøjelige oplevelser som gourmetmad, massage, solbadning, sex, årgangsvine og alverdens smukke genstande. Det er alt sammen nydelse vi indtager via vores sanser. Vi kan også forsvinde ind i en nærværende samtale, hengive os til leg med børn eller blive opslugt af udfordringer på arbejdet. Den form for nydelse, der opstår af ydelse, kaldes for engagement og kommer via flow. I begge tilfælde nyder vi livet.

Men hvad skal vi fylde i beholderen, for at få mest mulig lykke ud af hverdagen?

Forbrug eller oplevelser

Et udbredt sted at søge lykken er via forbrug. Vi køber nyt tøj, ny telefon, ny bil. Problemet er, at vi vænner os til alle nye og ændrede omstændigheder i livet, såvel de gode som de dårlige. Den hedonistiske tilvænning er altid på spil. Men det er ikke alt vi vænner os lige hurtigt til. Forskning viser, at vi bør bruge færre penge på materielle ting og flere på oplevelser. Hvis vi køber en ny opvaskemaskine, er der ingen oplevelser forbundet med den. Vi vænner os derfor meget hurtigt til at den nu er del af hverdagen. Det samme gælder for det nye tøj og den nye telefon. En ny bil har som regel nogle oplevelser knyttet til sig, men efter nogen tid har vi også vænnet os til den. Bruger vi i stedet pengene på en rejse til New York, en tur i Operaen, tager til Roskildefestival, på sommerhøjskole eller på et baristakursus, så sker tilvænningen meget langsommere. Oplevelser giver os nye input, baristakurset nye færdigheder, festivalens koncerter lader vores batterier op og måske får vi sat vores liv i perspektiv på udlandsrejsen og højskoleopholdet. Fælles for oplevelserne er, at de næsten altid udfolder sig sammen med andre mennesker. Vi får derfor også styrket vores sociale bånd og måske knyttet nye relationer. Oplevelser beriger altså vores liv på mange andre dimensioner end selve øjeblikket, hvorimod opvaskemaskinen og tøjet hurtigt bliver til konstanter i tilværelsen, der ikke kaster mere glæde af sig.

Vi bør derfor fylde hverdagen med en overvægt af oplevelser, fremfor materielle ting, hvis vi vil øge vores varige lykke.

Nydelse

Hvordan nyder vi så de oplevelser, vi har hældt i hverdagen? Det gør vi ved bevidst at træde et skridt tilbage og analysere øjeblikket lidt på afstand. Selvfølgelig skal vi ikke overanalysere alle livets små øjeblikke, vi skal bevidst vælge de situationer, der betyder noget for os – eller som vi gerne vil have en rigere oplevelse ud af. Hvis vi skal ud at spise en lækker gourmetmiddag, er vi også forpligtet, efter min mening, til bevidst at dufte til maden, visuelt observere anretningens farver, elementer, konstruktion og serveringsmetode, fokusere på teksturerne af de enkelte elementer, hver for sig og i samspil, samt vurdere balancen mellem de sure, søde, salte og bitre smagsindtryk, inden vi til sidst bare lukker øjnene og lader smagen udfolde sig i munden indtil den udløser salighed. Det vil resultere i en langt mere intens oplevelse og dermed glæde, end hvis vores opmærksomhed er alle mulige andre steder end på tallerkenen. Det samme gælder selvfølgelig vinen, som kan vurderes alene eller i samspil med retten. Mad og vin som komplimenterer hinanden på en perfekt eller overraskende måde, kan skabe et lille magisk øjeblik. Jo mere intenst vi kan fokusere vores opmærksomhed på det vi foretager os, jo mere nydelse kan vi også hive ud af det.

Alle og enhver kan spare op til et ekstravagant Michelinbesøg med udsøgt vinmenu, men at nyde det hele kræver at vi har brugt tid på at skærpe vores sanser og opmærksomhed – det er det der gør hele forskellen for nydelsen og glæden. Glæden udløses ikke af at vi har råd til at sidde på restauranten, kilden til glæden er os selv. I dette tilfælde består den af en kropslig nydelse som forstærkes af det mentale skulderklap det er, at vi har oparbejdet en kompetence til at vurdere og nyde maden og vinen.

Hvad er nydelse egentligt for en størrelse?

Nydelse er en flygtig størrelse. Nydelse er resultatet af eksterne stimuli af vores sanser, altså smage-, dufte-, høre-, føle- og synssanserne. Det sker som regel i forbindelse med en aktivitet og kræver ofte et objekt. Når objektet er brugt, så forsvinder nydelsen og glæden også – modsat flow, hvor belønningen først kommer når aktiviteten er afsluttet, men til gengæld skaber stærkere minder. Buddhismen prædiker, at vi ikke må være afhængig af noget, da afhængighed altid fører til smerte. Men nydelse er også vores største kilde til glæde og passion og et passionsløst liv er ikke et menneskeligt liv.

Jeg nyder i fulde drag den første kop kaffe, der indtages om morgenen i stilhed, mens solen står op over hustagene udenfor. Det er rendyrket nydelse for mig, især hvis der er nyristede kaffebønner i kværnen, så bombarderes alle mine sanser med velvære og tiden står stille for en stund. Når koppen er tom, så er nydelsen også væk. Derudover falmer nydelsen når den gentages. Den femte kop er ikke længere ren nydelse, den drikker jeg mere af rutine, mens den tiende næsten er forvandlet til væmmelse.

Nydelse har den meget særegne egenskab, at den går fra glæde til ligegyldighed til væmmelse

Vi kan altså ikke bare gentage den samme handling igen og igen og trække mere og mere nydelse og lykke ud af øjeblikket. Årsagen er, at hjernen belønner os for forskelle – ikke for at vi gentager den samme handling igen og igen. Hjernen er hardkodet til kun at respondere på nye sanseindtryk og sparer derfor på kroppens ressourcer, når vi ikke tilbyder den nye indtryk.

Den rene nydelse kan vi kalde lyst. Vi føler lyst så længe vi nyder. Lyst kan vi beskrive som udløsning af spænding eller som tilfredsstillelse af et behov. Når vores behov for kaffe er dækket, så er spændingen udløst og vi føler ikke længere hverken lyst eller nydelse. Vi adapterer nydelsen, som resulterer i, at det første glas vin smager meget bedre end det andet og det femte nærmest ikke af noget, med mindre vi bevidst og aktivt fokuserer hele vores sanseapparat på vinen.

Social og mental indflydelse på nydelse

Nydelse er altså stimuli af vores sanser, et kropsligt og fysisk fænomen. Men nydelse er også et socialt og mentalt fænomen, som helt kan ændre vores opfattelse. Når jeg sidder om morgenen og drikker min kaffe, så er det som udgangspunkt nydelse. Men hvis nogen fortæller mig, at det jeg drikker, er Kopi Luwak, verdens dyreste kaffe, som har været igennem fordøjelsessystemet på en Toddykat, så smager kaffen pludselig anderledes. Omgivelserne har påvirket min nydelse. Måske får kaffen en smag af ekstravagance, fordi jeg drikker noget eksklusivt, eller også får den en bitter eftersmag forårsaget af min forestilling om, hvor bønnerne har været henne før de havnede i min mund. Nu er nydelsen ikke længere et fysisk fænomen, det er ikke længere smagen der er afgørende, men min reaktion, der er styret af sociale normer og mine værdier.

Det er også en social norm når vi mener, at vi ikke rigtigt kan tillade os at nyde, før vi har ydet en indsats, som er tilfældet når vi investerer hundredvis af timer i at lære alle vindistrikter og druer at kende eller forstå kaffebrygningens kunst ned i de mindst detaljer. Denne norm har også en pudsig slagside. Hvis vi sidder i et fællesskab, hvor vinen bliver gennemanalyseret og diskuteret, og vi ikke kan tale med på samme niveau, så bliver det pludselig svært at nyde vinen. Havde vi drukket den selvsamme vin i en anden kontekst, havde vi måske fået en helt anden og større nydelse ud af flasken.

Enhver nydelse er truet af, at vi kan ødelægge den ved at tale om den

Nydelse afhænger altså også af, hvordan vi italesætter den eller tænker om situationen. Vi kan ligge på det grønne sommergræs med solen i ansigtet og øjeblikket er ren fryd og nydelse. Men i det øjeblik vi bliver bevidst om, at en myre kravler over vores ben og jorden egentlig er hård, så er nydelsen væk som dug for solen. Alene det at vi bliver bevidste om, at vi lige nu nyder, kan true nydelsen.

Nydelsen er lunefuld. En flygtig størrelse.

Strategier til at nyde nuet


Værdsæt dagligdagen

Mon ikke de fleste kender en, der bare altid kan få øje på en masse gode og positive ting, uanset hvilken situation de står i, selv på en helt ordinær hverdag? Det kan vi også lære, der er blot tale om en sund vane.

For at praktisere det, så skal vi startende fra i morgen, bemærke om vores daglige rutiner og aktiviteter er nogle vi blot ubevidst udfører per automatik eller om vi er til stede og nyder dem. Det kan være brusebadet om morgenen, gåturen fra toget til arbejdet, frokosten, den første kop kaffe, stilheden når børnene er lagt i seng eller den smukke himmel, hvad enten den er blå eller fyldt med hvide snefnug. Hvis vi normalt slet ikke er fokuseret på nogle af de rutiner, så skal vi bevidst brug et par minutter på at træde tilbage og betragt de følelser som sanseindtrykkene giver os.

Hvis vi vil hive endnu mere ud af disse dagligdagsrutiner, så kan vi om aftenen skrive ned hvilken forskel det gjorde, at vi brugte et par minutter på bevidst at fokusere på vores rutiner, i forhold til alle de andre enslydende dage. Det vil i øvrigt forlænge glæden og nydelsen, da vi gennemlever dem igen.

Adspredelse

Nydelse har en række særlige egenskaber der gør, at den ikke er velegnet som kilde til varig lykke. Vi adapterer nydelse. Jo oftere vi oplever den samme nydelse, jo mindre glæde får vi ud af den. En måde at holde den proces i skak, er at sprede aktiviteten over tid. Hvis vi drikker champagne og spiser østers hver dag, så mister vi den oprindelige og fulde nydelse. Løsningen er at inkorporere så mange former for nydelse som muligt i vores liv, så vi kan sprede dem og derved ikke gentager dem for hyppigt. Hvis vi kun drikker én kop kaffe om dagen, så garanterer jeg for, at det sker med større nærvær end hvis vi drikker ad libitum. Hvis vi går i det samme par sko hver dag indtil de er slidte, så går der ikke lang tid, før vi ikke længere er opmærksomme på dem og vi værdsætter dem ikke længere, uanset hvor glade vi var for dem da vi købte dem. Hvis vi i stedet skifter mellem flere par, så kan vi på ny genopleve glæden, fordi det er forandringen der skaber glæden. På samme måde kan vi flytte rundt på vores møbler hvert halve år og på den måde betragte dem og vores bolig på ny. Vi behøver ikke købe nyt for at værdsætte det vi allerede har – vi skal blot adsprede de små fornøjelser. Det kan vi gøre ved at skabe forandring.

Mange bække små

I forlængelse af adspredelsen, kan en anden strategi være mange bække små. Da vi hele tiden tilpasser os vores omgivelser, så de efter relativt kort tid holder op med at fodre os med positive følelser, kan vi i stedet for at dyrke få og store oplevelser, forkæle os selv med en masse små og hyppige oplevelser. Det vil fodre os med en konstant strøm af positive følelser. Så i stedet for at bruge tre år på at spare op til en ny bil, et dyrt ur eller et nyt køkken, så vil vores liv blive meget mere beriget af, at vi ugentligt forkæler os selv med en omgang massage, hver fredag starter weekenden med en flaske kold champagne, tager ud at spise en gang om måneden, giver vores kæreste en lille gave hver anden uge, snupper en forlænget weekend med kæresten eller familien og tager børnene med i Tivoli et par gange om året. Hver af disse små aktiviteter koster kun en brøkdel af en ny bil, et dyrt ur eller et nyt køkken, men vil med garanti udløse mange flere positive følelser over året. Det vil derudover skabe positive minder og styrke vores relationer til både kæreste og børn. Vil en ny bil, ur eller køkken mon gøre det samme?

Variation!

Variation er livets krydderi – og krydderier gør jævne ting interessante. Hvis vi spiser det samme til morgenmad, kører den samme rute til arbejdet, hører det samme radioprogram, taler med de samme kollegaer, handler ind det samme sted, besøger de samme hjemmesider, tager de samme arbejdsopgaver og foretager os det samme hver aften – så er vores liv nærmest blottet for variation og variation er netop det vores hjerne belønner os for.

Det handler om at bryde hverdagen

Prøv hver dag at gøre én ny ting og reflekter om aftenen over, hvilke nye oplevelser eller følelser det førte til. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad vi kan ændre lidt på. Det kan være små som store ting i hverdagen. Vi kan stå op en halv time før vi plejer og løbe en tur, køre en ny vej til arbejdet eller bage boller på en hverdag. Både det at løbe og bage udløser positive følelser, men vi beriges også efterfølgende af velvære, ved at have brugt vores krop eller ved at have forkælet os selv med hjemmebag.

Denne strategi virker selvforstærkende, da nye indtryk skaber nye ideer, som motiverer til nye oplevelser, hvor vi kan møde nye mennesker, som igen inspirer os til nye påfund. Det styrker vores selvværd og vores relationer.

Nærvær

For at kunne nyde, skal vi være vågne, altså nærværende. Desværre er de fleste af os kun halvt vågne, hele tiden. Undersøgelser viser, at folk der er særdeles gode til at være nærværende, også er mere lykkelige, optimistiske, selvsikre og tilfredse med livet. De er mindre deprimerede, vrede, nervøse, fjendtlige, generte, impulsive og neurotiske. Det er de, fordi de evner at hive flere og hyppigere positive følelser ud af nuet, som neutraliserer de negative følelser.

Hvordan bliver vi bedre til at være nærværende? Svaret er meditation, men træning af sanserne er også en strategi.

Forkæl og skærp sanserne

At træne sanserne er en af de vigtigste måder til at fremme nydelsen. Jo mere vi har trænet vores opmærksomhed og vores sanser, jo mere kan vi nyde øjeblikkets glæder og magiske stunder.

Vores sanser kan trænes lige som vores muskler og hjerne. Ved at indsnævre vores fokus og holde alt andet ude, kan vi skærpe sanserne. Når vi lytter til musik, kan vi lukke øjnene og prøve at lytte efter detaljer. Hvor står instrumenterne på scenen? Er det et lille eller stort rum? Er det nærværende eller storslået? Når vi er i bad, så luk øjnene og mærk, hvordan dråberne rammer kroppen, intensiteten og temperaturen af dem og hvordan de efterfølgende samler sig og løber ned af os. Når vi spiser mad eller drikker vin, så luk øjnene og fokuser på duft, smag og tekstur. Når vi ser på kunst, blomster eller andet der kan beskues, så fokuser på farverne, dybden, samspillet, teksturen, strukturen, skygge, genskin osv. Ofte har vi en tendens til blot at sætte et mærkat på, det er en vase, og så negligere de utallige minutiøse detaljer alle objekter besidder.

Vær en nørd!

Generelt er øvelsen at lade os opsluge af vores sanser, mærke kroppen og holde tankerne ude. Det kan meditation også hjælpe med, som netop fokuserer på opmærksomhed og sanser. På den måde får vi hevet mere nydelse ud af de samme oplevelser.

Fejr de gode nyheder

Ofte er vi alt for dårlige til at fejre det gode der sker i livet – især de små gaver, som livet kontinuerligt byder på, hvis vi altså er opmærksomme på dem. Det er rart når der sker noget godt og positivt i vores liv, men vi kan faktisk forhøje mængden af positive følelser, ved at dele de gode nyheder og bedrifter med andre. Vi kan fejre det nye job, forfremmelsen, huskøbet, årsdagen, at det er blevet forår, at vi er blevet færdig med et projekt på arbejdet, at vi nåede vores mål om at løbe 10 km, at en legatansøgning er gået igennem – der er utallige små og store nyheder der kan fejres.

Det samme gælder når andre opnår noget godt i deres liv, så vær med til at fejre det, gør noget ekstra ud af situationen. Ud over at det skaber en masse positive følelser og glæde, så styrker det også vores relationer til andre mennesker, som igen fører positive følelser med sig.

Dyrk bittersøde oplevelser

En lidt besynderlig måde at nyde på, er at dyrke bittersøde oplevelser. En bittersød oplevelse er en oplevelse, der har en tydelig udløbsdato, fx en ferie, et højskoleophold, et vikariat, en udstationering, et projekt eller når vores bedste ven skal flytte eller en kollega skal skifte job – fælles for dem er, at noget slutter. Den slags situationer indeholder både glæde og tristhed. Tristhed fordi vi ved der er sat en dato på situationen og glæde fordi vi har meget nemmere ved at værdsætte noget der ikke varer for evigt. Når vi ved, at ferien kun varer en uge, så sørger vi for at nyde hvert øjeblik og fylde alle dage med gode oplevelser. Når vi er opmærksomme på tings flygtighed, tager vi dem ikke længere for givet og vi har nemmere ved at nyde den tid der er tilbage.

Så frygt ej bittersøde oplevelser, men opsøg dem, da de har indbygget, at vi maksimerer vores fokus på nydelse og glæde.

Oplev med andre

En sidste strategi, til at hive mere ud af øjeblikket, er ved at dele oplevelser med venner eller familie. Det kan være en koncert, en film eller en udstilling, som man er fælles om at værdsætte. Når vi deler oplevelser med andre, kan det være med til at give en større fornøjelse og nydelse.

Vi kan også dele vores minder med andre, en rejse, studietiden eller kulturelle oplevelser. Det er med til at styrke de positive følelser omkring minderne. Det er faktisk bevist, at ved at dele minder med andre, kan der opleves flere og stærkere positive følelser, end dem vi oplever alene. Dyrkelsen af minder handler de næste to strategier om.

Strategier til at nyde fortiden


Dyrk de positive minder

Vi kan finde både glæde og trøst i vores positive minder. Det kan vi gøre ved at dyrke et positivt minde så intenst som muligt. Slap af, luk øjnene og tænk på mindet. Tillad at billeder kommer frem på nethinden. Gå rundt i mindet, hvem var til stede, hvad lavede vi, hvordan duftede der – udforsk mindet så detaljeret som muligt.

Jo bedre vi bliver til at levendegøre vores positive minder og jo oftere vi praktiserer denne øvelse, jo mere lykke kan vi bringe ind i vores nuværende liv. Altså, positive minder om fortiden skaber positive minder om nutiden!

Derudover kan vi opnå bedre selvindsigt, styrke vores selvværd og selvbillede, blot ved at dyrke vores positive minder. Når vi ser tilbage på fortiden, er det nemmere at sætte nutiden i perspektiv og værdsætte den. Måske har vi kærestesorger som virker uoverkommelige. Ved at se tilbage på positive minder bliver vi mindet om, at vi har været der før og vi faktisk er kommet videre og blevet et klogere og rigere menneske, trods sorgen. Hvis sorgen står alene, bliver den altdominerende.

Genoplev lykkelige dage

I tråd med at dyrke de positive minder, er en anden strategi at genopleve de lykkeligste dage i vores liv. Det kan være da vores børn blev født, da vi fik overrakt vores eksamensbevis, da vi blev ringet op og fik vores drømmejob, da vi blev gift eller fik overbragt nøglerne til det første hus. Tænk på hvad der skete den dag, visualiser det så nøjagtigt som muligt, hvad vi sagde, hvem der var omkring os, hvad dagen bød på og hvilke følelser vi havde. Vi skal ikke analysere dagen eller situationen, blot nyde den, ja gerne svælge i de positive minder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.