Lykkestrategi: Optimisme


Jeg springer ud som optimist – og det føles som at desertere. Sådan synger Peter Sommer og jeg er fuldstændig enig. Det føles ikke rigtigt. Jeg ynder at male fanden på væggen, så jeg ved hvor jeg har ham – istemmer Olesen og Olesen med melankolsk stemme. Men der er faktisk utallige gode grunde til at mane både fanden og pessimisten permanent i jorden!

Som pessimist har vi en tendens til at svælge i det negative, dystre og melankolske. Det bliver et mål i sig selv at lede efter fejl og mangler og altid pointere, at tingene kunne være bedre. Det er egentligt ikke underligt, for vores hjerne er indrettet til at finde problemer og løse dem, så vi er i udgangspunktet alle sammen pessimister. Vi er skabt til at se fem gange så mange problemer som gode ting. Forklaringen bunder i evolution, vi ville ikke overleve længe på savannen, hvis ikke vi var gode til at spotte problemer.

Problemet med pessimisme

Selvom det ligger naturligt i os at finde problemer, så kan vi imidlertid se så sort på alting og bekymrer os så meget om fremtiden, at det bliver skadeligt for vores liv. For nogle mennesker er det blevet en livsstil, nådesløst at bekæmpe al begejstring de møder på deres vej, med kritiske indvendinger. Er det et problem? Det har i hvert fald følgende fire konsekvenser:

  1. Pessimistiske personer har nemmere ved at blive deprimeret.
  2. Pessimister yder dårligere på deres arbejde end deres evner rækker. Jo mere pessimistisk et livssyn, jo dårligere yder vi i skolen, på jobbet og i sport, i forhold til vores evner. Av!
  3. Det fysiske helbred og immunforsvar påvirkes negativt af sortsynet.
  4. Og endelig, så er livet som pessimist fattigere på glæde end det behøver være. Vi ser simpelthen ikke de gode ting, der er sker lige foran os.

Jeg synes listen er overbevisende nok til, at jeg ikke har lyst til at holde fast i mit livssyn. Men der er mere: Når krisen rammer os pessimister, så slår den meget hårdere end for andre med et mere positivt livssyn – og endnu hårdere end nødvendigt. Hvis ikke vi får jobbet, hvis en kæreste slår op eller når aktieporteføljen tager et dyk nedad – så ryger vi længere ned i kælderen end optimisterne og længere ned end situationen objektivt berettiger til. Resultatet er at vi rammes af tristhed, entusiasmen falder, det bliver sværere at igangsætte nye initiativer og fremtiden ser mørkere ud – og endnu værre, denne mørke sindsstemning varer i uger eller måneder i stedet for timer eller dage. Denne negative spiral er så almindelig, at den kaldes for normalen for pessimister.

En mild form for depression

Kombinationen af pessimisme og melankoli er faktisk en mild form for permanent depression. Et deprimeret sind tænker altid pessimistiske tanker, der gennemsyrer fremtiden, selvværdet og verden. Så hvis vi som udgangspunkt altid tænker pessimistiske tanker, er vi et skridt nærmere en fuld depression. Omvendt er optimistiske tanker uforenelige med en depression. Optimistiske tanker spiser depressive tanker. Så lad os da fluks se på hvad optimisme er for en underfundig størrelse. Jeg er spændt!

Hvad er optimisme?

Optimister er dem, der altid pointerer at glasset er halvt fyldt, fremhæver den lyse side af umulige situationer, fokuserer på hvad der er godt og lader tvivlen komme alle til gode.

Nogle er født mere optimistisk end andre, men det at være en optimist er i høj grad et valg, en livsstil, da det evolutionsmæssigt ikke er naturligt for os. Så det gode er, at uanset udgangspunktet, så kan alle lære at tænke som en optimist og dermed blive en. Pessimister og optimister kan opleve præcis de samme situationer i livet, men fortolke dem vidt forskelligt, som fører til henholdsvis negative og positive følelser.

Optimisme har mange lighedspunkter til det at praktisere taknemmelighed, men hvor taknemmelighed har fokus på fortiden og nuet, så handler optimisme mere om fremtiden: Tro på at tingene går vores vej, at vores drømme bliver opfyldt og helt generelt, at livet er med os – ikke imod os.

Den lille og den store optimisme

Et optimistisk livssyn favner både de store og små ting i tilværelsen. De små ting handler om den nære fremtid, at toget kører til tiden og troen på, at det ikke kommer til at regne på fredag, når vi skal facilitere en udendørs workshop. På den lange bane handler optimisme om drømme og visioner, at vi lander vores drømmejob i New York, får stiftet en skøn familie med sunde og raske børn, får besteget Mount Everest i god behold og får udgivet den kriminalroman vi mentalt har skrevet på de sidste mange år. Den slags drømme giver os en følelse af styrke og energi, som vi tager med os ind i hverdagen.

Begge dele er udtryk for en optimistisk fremtid.

Hvordan ser der ud i hjernen på en optimist?

Det lyder alt sammen meget godt, men en pessimist som jeg forstår bare ikke hvad der sker i hovedet på de jubelglade optimister, som får dem til at se så lyst på de objektivt mange grå dage tilværelsen i Danmark er fyldt med. Lad os derfor se nærmere på, hvordan en henholdsvis optimist og pessimist egentligt tænker:

  • Hvis en god veninde kommer med en spontan gave, fx stiller et par lækre hjemmebagte kager i en æske foran vores dør, så vil optimisten tænke: Jeg har gode venner, der altid tænker på mig. Pessimisten vil tænke: Hun havde nok nogle kager tilovers og så kom hun tilfældigt forbi mig.
  • Hvis vi inviterer en ven på middag og han knap rører maden, så vil pessimisten tænke: Jeg er en dårlig kok. Optimisten vil tænke: Han er ikke sulten i aften.
  • Hvis vi afslutter et projekt med stor succes, vil optimisten tænke: Jeg er dygtigt til mit arbejde, mens pessimisten vil tænke: Jeg tog mig virkelig sammen denne gang.
  • Og omvendt, hvis et projekt ikke går godt, så vil optimisten tænke: Jeg gjorde ikke mit bedste denne gang, mens pessimisten vil tænke: Jeg er ikke god til mit arbejde.

Forskellen på de to sæt af tanker, kan skæres ned til to dimensioner:

  1. Tid: Om vi tænker at noget er midlertidigt eller permanent.
  2. Omfang: Om vi generaliserer en hændelse eller isolerer den til en specifik begivenhed.

Her bliver min rationelle hjerne glad, for nu er optimisme ikke længere noget abstrakt og uhåndgribeligt, men næsten sat på formel. Der er håb!

Tidsdimension

Lad os starte med at se på tidsdimensionen, altså om vi tænker at noget har permanent betydning i vores liv eller om der er tale om en midlertidig situation. Der skal sondres mellem gode og dårlige hændelser. Lad os først se på de dårlige hændelser:

Pessimistisk (permanent) Optimistisk (midlertidig)
Du ringer aldrig til mig Du har ikke ringet til mig for nyligt
Du er altid vrissen Du er vrissen når du er træt
Min kollega er en idiot Min kollega er i dårligt humør i dag
Jeg får aldrig en kæreste Jeg er single for tiden

Hvis vi tager eksemplet med en kollega der vrisser, så vil den pessimistiske tanke være, at han altid er vrissen, mens optimisten vælger kun at forholde sig til den enkeltstående hændelse og ydermere finder et plausibelt argument, fx at kollegaen nok har sovet dårligt i nat pga. sin lille søn og derfor er træt. Det kunne også være kollegaen er stresset eller måske lige har haft en sur kunde i røret – der kan være mange gode grunde, som er langt fra udsagnet: han er altid vrissen. Ordet altid er farligt, det mejsler noget i sten. Tænk på hvordan vi ser på og behandler en kollega vi har stemplet som altid værende vrissen. Vi får sandsynligvis dårlig energi bare af at se på ham og prøver derfor at undgå kontakt med ham. Han isoleres. Hvis vi omvendt tænker, han er lige blevet far og har sikkert ikke sovet godt i nat, så får vi sympati med manden og vælger måske at spørge ind til hvordan han har det og om vi kan aflaste ham i en svær periode. De to perceptioner skaber to vidt forskelligt tanker og dermed handlinger, selvom situationen er præcis den sammen.

Positive hændelser

Hvis vi ser på de positive hændelser, så gælder det om at tænke permanent, altså omvendt af de negative hændelser:

Pessimistisk (midlertidig) Optimistisk (permanent)
Jeg er heldig i dag Jeg er altid heldig
Jeg gjorde det godt i dag Jeg har talent
Jeg var en god far i dag Jeg er en god far
Jeg gjorde mig umage på projektet Jeg er god til mit arbejde

Her handler perceptionen om at styrke vores selvværd og glæde. Pessimisten skuer tilbage, mens optimisten ser frem. Hvis vi har haft en god dag med vores børn, så kan pessimisten tænke: jeg var en god far i dag – altså en midlertidig tolkning. I morgen er han tilbage som en middelmådig far, der igen skal overbevise sig selv om, at han er en god far. Optimisten vil slet og ret konkludere: jeg er en god far, basta! Tanker har det med at blive til virkelighed, en selvopfyldende profeti. Så vi kan lige så godt rose os selv og tro på at fremtiden er lige så god som det der lige er sket – det er optimisme i sin reneste form. Jeg gjorde det godt i dag, så gør jeg det sgu nok også godt i morgen!

God karakter eller tilfældighed?

Optimistiske mennesker tænker at gode begivenheder i livet skyldes deres evner og karaktertræk. De ser ikke begivenhederne som noget der sker tilfældigt eller fordi de var heldige i dag, men som noget der fortsætter, da evner og karaktertræk er permanente. Pessimister kalder hændelserne for enkeltstående og forbigående, der er forårsaget af humør eller den aktuelle indsats, altså omstændigheder, der ændrer sig.

Når positive folk har succes bliver de glade og motiveret til at prøve endnu hårdere næste gang, da de er overbevist om, at det skyldes deres evner og evner er permanente. Når pessimister får succes giver de i mange tilfælde op, fordi de tror det skyldes tilfældighed eller den aktuelle indsats og dermed er bange for at få et nederlag næste gang. Man kan jo ikke være heldig hver gang…

Omfangsdimension

Den anden dimension handler om hvorvidt vi generaliserer hændelser eller isolerer dem til specifikke hændelser. Et eksempel er en person, som bliver droppet af sin kæreste. Det rammer hårdt og tristheden sætter ind. Den pessimistiske person vil tænke, at det er ham der er noget galt med, at han er uduelig og lade disse tanker underminere andre dele af livet. Langsomt går det også ud over familien og vennerne, som møder en sur og trist mand. Motivationen og fokus på arbejdet går ned. Motion bliver droppet, for energien er ikke til det. Kort sagt, så får en negativ omstændighed på en enkelt gren af tilværelsen, lov til at slå rod og forpeste hele hverdagen. Omstændighedens negative effekt mangedobles og tiden det tager for at komme tilbage til det normale liv, vokser tilsvarende.

Den optimistisk person forstår at indkapsle hændelsen og opretholde et normalt liv overfor familie, venner og arbejde og fortsætter med at dyrke motion. Det gør at personen stadig har en masse styrker at fokusere på og arbejde med og dermed hurtigere kommer igennem krisen.

Lad os starte med de negative hændelser:

Pessimistisk (generaliser) Optimistisk (specifik)
Kunder er besværlige Kundens projektleder Steen er besværlig
Jeg kan ikke kommunikere med kvinder Jeg kan ikke kommunikere med Mette
Motion er kedeligt Jeg synes fodbold er kedeligt

Pessimister har det med at generalisere ud fra en eller få hændelser, så det at fodbold ikke er sjovt bliver til, at alle former for motion og sportsgrene er kedelige. Det er faktuelt forkert.

For de positive hændelser gælder igen det omvendte, her skal vi generalisere:

Pessimistisk (specifik) Optimistisk (generaliser)
Jeg er skarp til matematik Jeg er skarp
Jeg er god til opgaver af typen x Jeg er god til mit arbejde
Jeg var charmerende overfor hende Jeg er charmerende

I stedet for at vi indkapsler de gode hændelser i livet til enkeltstående tilfælde, så skal vi brede dem ud. Det var ikke den specifikke opgave på jobbet vi var god til, vi er slet og ret god til vores arbejde! Det var ikke Camilla, omstændighederne og den heldige kemi der gjorde, at hun syntes jeg var charmerende, jeg er et charmerende menneske!

Håb

Vi kan nu definere hvad håb er: Håb udgøres af de to dimensioner tid og omfang. Hvis vi tror negative hændelser er både midlertidige og isoleret fra resten af vores liv, så er håbet om en lysere fremtid næsten indbygget i konstruktionen, da den negative hændelse nødvendigvis må forsvinde og i øvrigt kun rammer en del af vores liv. Hvis vi omvendt tror negative hændelser er permanente og generelle, så vi for evigt er stigmatiseret, så vil de ramme os meget hårdere end nødvendigt – og store negative hændelser kan gøre, at vi aldrig kommer op på hesten igen.

Vi rammes alle af knubs og traumer i livet, eneste forskel er, hvordan vi vælger at fortolke dem

Optimisme bliver en selvopfyldende profeti

Hvis vi ser lyst på vores fremtid og er overbevist om, at den nok skal gå i opfyldelse, så er vi mentalt indstillet på at kæmpe for at nå vores mål – også selvom der kommer modgang og vi ikke lykkes i første omgang. En optimistisk tankegang kan dermed blive en selvopfyldende profeti. Hvis vi 1. januar fremsætter et halvhjertet nytårsforsæt om at skulle løbe 10 km., men ikke selv tror på det (pessimistisk), så kommer det heller ikke til at ske. Men er vi fuldstændig overbevist om at det kommer til at ske og vi tilmed kan visualisere det, altså se det for os, så er det ganske sandsynligt, at det også kommer til at ske.

Optimister når i højere grad deres mål end pessimister. Den selvforstærkende effekt af det er, at de sætter sig flere og mere ambitiøse mål. Resultatet er, at de løber fra os andre pessimister, der stadig sidder på bænken og surmuler over at det regner.

Optimistiske tanker skaber som bonus et positivt humør, der dels smitte af på omgivelserne, men endnu vigtigere, er med til at bekæmpe depression og angst. Det føles godt at have en lys fremtid og noget at se frem til. Det giver energi, motivation og entusiasme, samtidig med, at det giver en følelse af kontrol over vores eget liv.

For en pessimist som jeg, lyder det næsten utroligt og uvirkeligt – men jeg har mødt den slags mennesker og de er fantastiske at omgås, de spreder energi, glæde og skaber rum for kreativitet. Sådan en vil jeg også være!

Strategier for optimisme


Der er overordnet to typer af strategier for at skabe et optimistisk syn på livet. Den første handler om at omprogrammere vores tanker, så de skifter fra at være pessimistiske til optimistiske. Den anden går ud på at skabe en fremtid fyldt med håb. 

Tænk som en optimist

Ja, alle kan blive en optimist! Pessimisme er en vane og alle vaner kan ændres. Det er ikke nødvendigvis nemt, men hvis viljen er der, kan det lade sig gøre og i dette tilfælde vil det skabe forandring af enorme dimensioner!

At tænke som en optimist er en vane – og vaner kan være svære at ændre. Det kræver hårdt og vedvarende arbejde at ændre sine tankemønstre, men det kan lade sig gøre og når det lykkes at se optimistisk på verden, så vil det forandre vores liv. Det vigtigste er at det er et dybtfølt ønske og mål, at blive en optimist. Nogle er født med et optimistisk syn på verden, men hvis vi får oparbejdet det samme livssyn, så er der ikke noget som adskiller os fra de naturlige optimister.

Der er to skridt i processen:

  1. Identificer de pessimistiske tanker
  2. Udfordre dem

Begge skridt er udførligt beskrevet i indlægget om at håndtere modgang i livet, da der reelt er tale om at håndtere uhensigtsmæssige tankemønstre på en ny og bedre måde. 

Håb – vores bedste selv

Denne øvelse går ud på at beskrive den bedste udgave af os selv, 1, 2, 5 eller 10 år ude i fremtiden. Afsæt 20-30 minutter et stille sted, til at beskrive hvordan livet kommer til at se ud, hvis vi forestiller os, at alt er gået som vi håbede på, at vores drømme og mål er blevet opfyldt og vores inderste potentiale er blevet forløst. Hvordan ser det liv ud? Beskriv det med så mange dimensioner som muligt: parforhold, venner, familie, karriere, fritidsinteresser, boligsituation osv.

Måske falder det ikke naturligt at udføre denne øvelse, men prøv den alligevel. Øvelsen styrker vores optimistisk muskel, så jo sværere det er, jo mere gavner det at få ekserceret den.

Øvelsen kan med fordel gentages over flere dage, da det nye optimistiske fokus på fremtiden sætter gang i nye tankemønstre, som afføder nye dybtfølte drømme i os selv.

Det at beskrive vores fremtid er en systematisk måde at få styr på tankerne, som tvinger os til at være analytisk og struktureret, hvilket er svært, hvis øvelsen alene foregik i vores hoved som tankespind. Når vi skriver får vi også lettere adgang til vores følelser og dermed vores ubevidste og kan på den måde få afkoblet vores rationelle hoved. Øvelsen hjælper os dermed også til at lære os selv bedre at kende, da vi finder frem til hvad vi i virkeligheden ønsker og brænder for.

Dette er en visualiseringsteknik som også mange elitesportsudøvere brugere. Det er veldokumenteret, at hjernen ikke kan skelne mellem hvad den har oplevet og hvad vi forestiller os – hvis vi kan forestille os det, så tror hjernen simpelthen på det og underbevidstheden begynder helt automatisk at arbejde mod vores mål. Det modsatte er også tilfældet, at dårlige tanker har det med at gå i opfyldelse. Håb og optimisme omkring fremtiden motiverer os til at arbejde mod vores mål, til at stå op om morgenen og til at gøre en indsats.

For yderligere strategier læs om værdier.

Mål og delmål

Afledt af forrige øvelse, kan næste skridt være at få nedbrudt de langsigtede mål til delmål, der kan opnås på den korte bane. Denne øvelse bruger mere den rationelle del af vores hjerne, hvor der skal lægges planer, mens forrige øvelse handlede om at komme op i helikopteren og drømme store drømme.

Hvordan gode mål defineres er beskrevet i indlægget omkring mål.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.