Positivitet – tænk positivt


Det er da rigtig fint Lars, at man bare skal tænke positivt og så kommer lykken helt af sig selv, som du beskriver i det lykkelige liv. Men det er en gammel plade du har sat på og der er ridser i lakken. Hvorfor skal jeg være lalleglad, når jeg nu nyder min naturlige og rationelle pessimisme – den har trods alt ført mig langt i livet?  – kunne du med rimelighed indvende. Og det billede der, hvad har ild med positivitet at gøre??

Jeg er glad for du spørger!

En dårlig morgen

Det er en smuk og stille forårsmorgen. Solen kan akkurat skimtes gennem gardinerne. Pludselig opdager jeg, at telefonens alarm ikke var sat til og jeg har sovet over mig. Pis! Så når jeg ikke min morgenløbetur. Hvordan kan jeg glemme det? Jeg kan ligeså godt blive lidt længere i sengen og tjekke mail. Der ligger en mail fra chefen, som akut har brug for input til et statusmøde i eftermiddag. Hvorfor fanden kan han ikke sende den slags i bedre tid? Nu skal jeg bruge hele formiddagen på det i stedet for det jeg ellers havde planlagt. Fedt nok!

Kort efter råber den mindste faaaaaar inde fra sengen. Har jeg ikke sagt til hende, at hun ikke skal råbe, men blive liggende eller komme ind til mig? Der røg min alenetid inden det hektiske morgenrace med tøj, morgenmad, tandbørstning og madpakker går i gang.

På vej ud ad døren er halvdelen af overtøjet blevet væk. Jeg forsøger at overtale de små til at tage noget andet på, men uden held. Til sidst stiger frustrationen over at vi kommer for sent og stemmen bliver mindre venlig: Tag nu for fanden bare nogle andre sko på! Jeg får dårlig samvittighed og føler mig som en dårlig far.

Vi kommer for sent. Først til børnehaven, så til skolen og til sidst til arbejdet. Trafikken er desuden usædvanlig tung i dag – irriterende! På arbejdet møder jeg Mette, som smiler over hele ansigtet. Hvorfor gør hun det? Hun vil sikkert have mig til at lave en eller anden opgave, som hun ikke selv gider løse. Typisk. En dårlig morgen kommer sjældent alene.

Er det bare en dårlig morgen?

Nej, den har langt større konsekvenser end som så. Det har Barbara Fredrickson, verdens førende forsker indenfor posivitet, forsket intenst i.

Sådan en morgen giver god næring til at fodre alle de negative tanker som: Jeg kan ikke holde et træningsprogram. Jeg kan ikke have en normal morgen uden at råbe. Jeg kan ikke møde til tiden. Jeg kan ikke mønstre den samme entusiasme, som resten af mine kollegaer. Kort sagt slår vi os selv i hovedet med dårligt selvværd og bilder os ind, at der intet er vi kan gøre rigtigt.

Negativitet præger vores tanker og dømmekraft. Det gennemsyrer vores dialog med børnene, pædagogerne og kollegaerne – faktisk alle dem vi møder på vores vej – og endnu værre, vores negative attitude tærer på vores sociale goodwill.

Derudover fører ukontrollerede negative følelser til vrede, foragt og depression, som sætter sig i kroppen og kan få sundhedsmæssige konsekvenser. Bitterheden simrer i kroppen og kan mærkes i maven. Blodtrykket stiger en smule, mens skuldre og nakke bliver en tand hårdere, på sikker vej mod spændinger, der senere resulterer i hovedpine. Selv ansigtet bliver strammere, altså på den ikke-imødekommende måde. Sortsynet stråler ud af os.

Foruden de kropslige manifestationer, så påvirker negativitet også vores syn på verden. Vi går igennem dagen med skyklapper på. Tunnelsynet gør, at vi ikke kan se løsninger på de problemer, vi møder på vores vej. I stedet leder vi efter fejl og åbninger for at bebrejde andre, så vi kan få vores vrede og irritation luftet ud. Nu overtrækkes der på den sociale konto.

Negativitet kommer med en kraft som en forhammer – den rammer hårdt og den rammer bredt.

Den gode morgen

Det er en smuk og stille forårsmorgen. Solen kan akkurat skimtes gennem gardinerne efter en god nats søvn. Pludselig opdager jeg, at telefonens alarm ikke var sat til og jeg har sovet over mig. Jeg fyldes med skuffelse da det går op for mig, at min alenetid før børnene står op er forduftet og jeg må sløjfe min løbetur. Men i det mindste lader det til, at vejret bliver godt og solrigt, hvilket får skuffelsen til at fordufte og giver rum for klarsyn igen. Jeg tager mine løbesko med på arbejde, så kan jeg sikkert få presset en tur ind i frokostpausen eller jeg kan løbe ned for at hente børnene i eftermiddag.

Kort efter råber den mindste faaaaaar inde fra sengen. Har jeg ikke sagt til hende, at hun ikke skal råbe, men blive liggende eller komme ind til mig – hvad mon hun vil? Jeg går ind til hende, giver hende et kram og finder ud af, at hun har drømt noget uhyggeligt og har savnet mig. Det fylder mig med glæde og varme, at mærke de små arme holde fast om mig. Jeg føler mig som en god far.

Morgenrutinen er altid stram, men når vi tager det hele med ro, glider alting bedre. På vej ud ad døren er skoene blevet væk. Det bliver til en leg om, hvem der først kan finde dem, hvor vinderen får lov at bestemme aftensmaden. Skoene finder vi ude på græsplænen, hvor de har overnattet, efter vi legede skobutik i går. Pludselig mindes vi alle den gode dag i går og griner af, at det sidste par sko måtte sove helt alene ude i haven.

Vi når akkurat børnehave, skole og arbejde til tiden. Den første jeg møder på arbejdet, er Mette, der møder mig med et stort smil, som jeg gengælder efter at være kommet godt igennem en god, men hektisk morgen, som bestyrker mig i, at jeg kan klare de fleste af hverdagens uforudsigelige bump på vejen. Det bliver en god dag som bare kan komme an, for jeg har allerede klaret de første strabadser!

Positivitet har en lang række afledte effekter

Den gode morgen er ikke blot en tilfældig isoleret hændelse på et par timer, den har rod i noget meget dybere:

Positivitet føles godt

Positive tanker og handlinger føles godt. Alene det at læse om den gode morgen, får os til at føle os langt bedre tilpas end at læse om den dårlige morgen. Den første føles tung og mørk, mens den gode føles lys og energifyldt. Sådan en morgen får os til at ønske flere af den slags – simpelthen fordi, det føles godt.

Positivitet ændrer vores tankesæt

Positivitet ændrer ikke blot indholdet af vores tanker. Det ændrer også vores udsyn og åbner vores grænser, så vi ser flere muligheder og dermed er bedre til at løse problemer. Hvor ofte oplever vi, at det er hende den pessimistiske fejlfinder fra it, som kommer med nye innovative ideer eller udfordrer status quo? Nej vel. I stedet støbes disse ideer af optimisterne, der fulde af energi og glæde, søsætter den ene ide efter den anden. Det er også det der er på spil i den gode morgen, hvor vi hurtigt finder på alternativer til at få presset motion ind i løbet af dagen. Det samme gælder den lille leg for at finde de forsvundne sko.

Positivitet ændrer vores fremtid

Selv om positive følelser er flygtige, vil de over tid få det bedste frem i os. Den gode morgenrutine var ikke en tilfældighed, den kom som følge af en lang række gode morgener, der alle var rige på positive følelser. I takt med at de positive følelser påløber, fylder vi vores ressourcer som gør, at vi står stærkere end ellers, på en morgen hvor uret ikke ringer og den vante rutine bliver udfordret. Vi bliver mere robuste.

Positivitet bremser negativitet

Negative følelser øger vores puls, mens positive kan sænke den. Positivitet virker som en bremse. Når vi opdager at uret ikke ringede, bliver afbrudt af barneråb eller ikke kan finde overtøjet om morgenen, vil vores positive livssyn hurtigt mane de negative frustrationer i jorden, så vi får mental kapacitet til at handle hensigtsmæssigt.

Positivitet er selvforstærkende

Hvis vi er præget af positivitet, så ser vi ikke blot lidt lysere på udvalgte ting. Nej, vores verden er faktisk markant mere positivt. Den gode morgen er ikke bare en my bedre end den dårlige, den er faktisk langt bedre! Ikke alene er der et fravær af konflikter, den er også fyldt med kærlighed og overskud. Det skyldes, at positivitet er på den rigtige side af et kritisk punkt, som jeg vender tilbage til om lidt.

Vi kan øge vores positivitet

Potentialet for livsdrænende negativitet ligger i os alle. Det samme gør livgivende positivitet – og det bedste er, at vi har meget større kontrol over hvilken rute vi vælger, som jeg har beskrevet i det lykkelige liv.

Vi er som blomster

Blomster vender sig mod sollyset for at suge maksimal næring til sig. Dagliljer springer tilmed ud når de første solstråler rammer dem. Til gengæld visner de, når mørket falder på. Det samme gør vi mennesker. Når vi fyldes af positive tanker og følelser, åbnes vores sind. Vi bliver mere kreative, visionære og ser muligheder frem for begrænsninger. Men det er kun midlertidigt. På modsat vis lukker vi til og får skyklapper på, når vi overmandes af negative tanker. Denne cyklus kan udfolde sig i det uendelige, i takt med at følelserne strømmer igennem os.

Når vi er præget af negativitet, mister vi overblikket og kan ikke se det store billede. Vi kan kun se problemer lige foran os. Når vi er positive, åbnes vores syn, vi får overblik og kan se muligheder. Faktisk kan vi se både skoven og træerne.

Positivitet er et valg

Positive følelser er mange ting. Det er at le af børn, der gør noget sjovt, når vi spotter den gode plads i solen, når vi smager et godt glas vin, når vi genforenes med vores kæreste efter en ferie eller når vi oplever noget, der fascinerer os. Alle disse ting kan føre til gode og positive følelser. Men det sker ikke nødvendigvis.

Hvis vi sidder begravet i arbejde når vores kæreste kommer ind ad døren og ikke bemærker hendes entre eller telefonen stjæler vores opmærksomhed i det øjeblik børnene gør noget sjovt. Eller hvis vi overmandes af dårlig samvittighed over at tage en pause, efter vi har spottet den gode plads i solen, eller vi finder det ganske ordinært, det der burde fascinere os. Eller hvis vores begejstring altid er tynget til jorden af en kroniske kynisme, som når vi konstaterer, at vi da har smagt bedre vin. Ja så dyrker vi ikke de positive følelser, som ligger latent i enhver situation. Pointen er, at det er vores valg, om det vi oplever udløser gode, dårlige eller neutrale følelser.

De mennesker, der er fyldt med positivitet og lykke, har bevidst truffet dette valg. Og det valg kan vi alle træffe. Vi har alle styrken i os til at finde det positive i enhver given situation, hvis vi altså vil. Vi kan spørge os selv: Hvad er godt ved min nuværende situation? Hvilket held har ført mig hertil? Hvilke omstændigheder ved min nuværende situation, kan jeg være taknemmelig over? Hvad fungerer godt i mit liv for tiden?

Det kritiske punkt – vendepunktet

Følelser er flygtige. Det gælder også de positive af slagsen som glæde, begejstring og nydelse. Følelser er som vejret, de kommer og går. Det betyder, at vi kan og skal ikke stræbe efter at være glade hele tiden. Hvis vi var det, så kunne vi ikke reagere på ændringer i omgivelserne. Vi ville ikke være i stand til at skelne mellem gode og dårlige nyheder eller mellem en invitation og en afvisning.

For at opnå højere lykke skal vi forkaste ideen om at være permanent glade og i stedet acceptere følelsernes flygtige natur. Målet er at hæve forholdet mellem de positive og negative følelser, så der opstår en overvægt af de positive – som jeg skrev i min pixibogsversion af det lykkeligt liv. Men med støtte fra lykkeforskningen, kan vi komme det endnu nærmere – og nu bliver det virkelig interessant!

Det mest fascinerende er nok, at der er et kritisk punkt – et vendepunkt – som afgør, om vi lever i en opadgående positiv spiral eller en nedadgående negativ spiral. Er vi fanget i den sidstnævnte, er vores liv ulidelig præcist at forudsige: Her føles livet som en byrde og nogle gange virker det helt meningsløst. Omvendt resulterer den positive opadgående spiral i et udviklende liv fodret af kreativitet, energi og positivitet, der altid byder på nye muligheder.

Det interessante er, at vores liv ikke er statisk. En spiral er en selvforstærkende mekanisme, der accelererer en udvikling. Vi er således altid enten på vej længere op i lykkespiralen eller længere ned i dyndet. Uanset hvor meget vi benægter det, så står vi aldrig stille. Det gode ved den erkendelse er, at vi altid har et valg, uanset hvor vi står i dag. Det er os der afgør, om vi bevæger os mod eller væk fra lykken.

Lykken er 3:1

For bedre at forstå hvad et vendepunkt er, kan vi tænke på vand og is. Is forbliver fast og ufleksibel, så længe temperaturen er under 0 grader. Hvis vi tager en -30 grader kold isblok og varmer op, så sker forvandlingen langsomt. Faktisk kan vi ikke rigtig se forskel på om den er -30, -25 eller – 12 grader. Det er først når isen når det kritiske vendepunkt, 0 grader, at der sker noget – så sker transformationen til gengæld også næsten eksplosivt. Isens faste tilstand ændres øjeblikkeligt til flydende og fleksibel vand.

På samme måde er det med os mennesker. Vi kan skifte fra at være hård og fastlåst, til at være åben og kreativ. Samme person, men to vidt forskellige sindstilstande. Her er det magiske vendepunkt ikke 0, men 3:1, hvilket betyder, at vi skal opleve mindst tre positive følelser, for hver negativ vi skaber.

3 til 1 lyder måske ikke af meget, men lad os dykke lidt ned i den dårlige morgen. Den morgen byder på en lang række negative tanker og følelser. For hver af dem, skal der mindst tre positive til, det være sig glæde, begejstring, taknemmelighed eller andre positive tanker. Så lad os blot antage, at en sådan morgen summerer op til syv negative tanker og følelser, der i så fald kræver 21 gode af slagsen, for at blive neutraliseret. Det er muligt, men når humøret er under nulpunktet, er vi udfordret af vores skyklapper, der overser alt det gode. Det er meget nemmere at fortsætte i samme rille og lede efter fejl og mangler, som når vi forbander at nogle tager parkeringspladsen lige foran os, at der kun er appelsinmarmelade tilbage i kantinen og kaffemaskinen i øvrigt er ved at blive renset, så vi må vente 5 minutter på morgenens første koffeinfix – typisk!

Er det svært at blive lykkelig?

Svaret er både ja og nej. Ja, fordi der skal tænkes mange positive tanker og den store effekt udløses først, når vi har nået det kritiske punkt, vendepunktet, hvor vores liv og verdenssyn ændres fra at være præget af negativitet til positivitet. Nej, fordi vejen hertil består af babyskridt, som alle kan lære. Hvilke skridt vi kan tage, og hvordan, er netop hvad lykkestrategierne handler om.

Matematisk set, er sammenhængen ikke-lineær. Der er ikke en lige linje mellem årsag og effekt. Det betyder, at der ikke er proportionalitet mellem det vi gør og det vi opnår. De mange små skridt har en lille effekt indtil vi når vendepunktet, så får de pludselig en enorm indflydelse på vores liv. Vi begynder at blomstre og det er det ultimative mål, ifølge lykkeforskningen.  Det er som at sætte ild til vores lykke – derfor billedet med tændstikkerne.

Skab positive følelser

Det oplagte spørgsmål er nu, hvordan skaber vi flest mulige positive følelser i hverdagen, så vi kan blomstre? Det gør vi ved at fokusere på syv områder, som alle er endeløse følelseskilder af den positive slags:

  1. Maksimer de positive tanker
  2. Vær engageret
  3. Skab mening
  4. Relationer
  5. Præstation
  6. Krop & sind
  7. Minimer de negative tanker

For hver af disse lykkekilder er der en række tilknyttede strategier til at generere positive følelser – det er netop hvad lykkestrategierne handler om!

Hvad er det særlige ved netop disse områder?

  • De er fremadskuende, vi behøver ikke rydde op i livet først – vi kan gå i gang nu!
  • De kræver ikke vi har en stor bunke penge i banken
  • De kræver ikke vi skal ændre vores omgivelser
  • De er uafhængige af hinanden, vi kan tage fat hvor vi har lyst!

For mig er disse karakteristika ekstraordinært motiverende, da der absolut intet er der forhindrer mig i at tage første skridt ind i et nyt og bedre liv – lige nu!

Lad os rulle ærmerne op og komme i gang med strategierne.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.