Proaktiv!


Åh nej, ikke dét ord!

Information publicerede i december 2018 en liste over ord, der burde dø. Her finder vi ordet proaktiv. Jeg forstår det egentligt godt. Der er efterhånden ikke en jobannonce, som ikke søger en medarbejder, der kan indgå i et ungt dynamisk team, have mange bolde i luften, elsker evigt skiftende omstændigheder – altså dårlig ledelse – og på toppen af det, være proaktiv!

Ordet bruges i alle mulige og umulige sammenhænge. Måske derfor Information var klar til at smide det i ordkløveren. Som de skrev: Hvad betyder det overhovedet?

Hvad vil det sige at være proaktiv?

Tilbage i 1989 skrev Stephen Covey klassikeren ”Syv gode vaner”. Den første vane handler om, at man skal være proaktiv. Selv 30 år efter er hans tanker yderst relevante og flugter overraskende godt med positiv psykologi, som slet ikke var defineret dengang.

At være proaktiv handler om at tage ejerskab og ansvar for sit eget liv – og vi har alle initiativretten til at få ting til at ske. Vores adfærd bliver således et resultat af vores beslutninger og ikke af omstændighederne. Det indebærer, at vi sætter vores værdier højere end følelser. Når vi er styret af værdier, lader vi ikke kritik, fiaskoer eller omgivelserne, styre livet. Det forudsætter selvfølgelig, at vi kender vores værdier og er i kontakt med vores følelser.

Stimulus og reaktion

Der findes tre dominerende teorier, der forsøger at forklare menneskets natur:

  • Genetisk determinisme siger, at vi er et produkt af vores bedsteforældre. Det er derfra vi har vores temperament, kreativitet og lyse hår. Vores natur er altså bestemt af vores DNA.
  • Psykisk determinisme siger, at vi er et produkt af vores forældre. Vores opdragelse og tidlige oplevelser i barndommen har defineret hvem vi er som voksne. Vi er således blevet perfektionist, fordi vi som barn oplevede at fejl ikke var acceptable, i vores forældres øjne. Adfærden er altså styret af psyken, som bliver formet i barndommen.
  • Omverdensdeterminisme siger, at skylden ligger hos vores kæreste, chef, kollegaer – hos alle andre end os selv. Nogen eller noget i vores omgivelser, er ansvarlig for vores situation, god som dårlig. Vores liv styres altså af omgivelserne.

Alle tre teorier er deterministiske, dvs. har forudbestemt vores skæbne. Med andre ord, er der ikke noget vi selv kan gøre. De bygger alle på nedenstående model:

Stimulus → reaktion

Alt hvad der hænder os afføder en reaktion, som enten er forudbestemt af vores gener, opdragelse eller omgivelserne. Uanset hvilken af de tre teorier vi læner os op ad, kan vi fralægge os al ansvar for vores adfærd, handlinger og dermed livet. Er det mon vejen til et lykkeligt liv?

Frihed til at vælge

Hvis vi tror succes og glæde i livet skyldes en kombination af gener, opdragelse og omstændigheder, så er vi med Corveys ord reaktive. Hvis vi omvendt abonnerer på, at vi er vores egen lykkes smed, så er vi proaktive. At være proaktiv stemmer dermed godt overens med den model for lykke, jeg har beskrevet i det lykkelige liv.

Hvis vi anerkender, at vores liv ikke er forudbestemt, kan vi tilføje et afgørende skridt i ligningen fra før:

Stimulus → frihed til at vælge → reaktion

Med den nye ligning bliver vores adfærd pludselig et resultat af egne beslutninger. Vi har nu kontrollen. Med den følger også muligheden, initiativretten og ansvaret, for at få ting til at ske.

Hvis vi lader prægning og omstændigheder styre livet, skyldes det enten en bevidst beslutning eller manglende beslutninger. Vi bliver reaktive. Reaktive mennesker påvirkes både af det fysiske og det sociale miljø, altså omgivelser og andre mennesker. Når vejret er godt, lyser de op. Når stemningen er god, så har de det tilsvarende godt. Reaktive mennesker opbygger deres følelsesliv omkring andres adfærd. Når vi tillader andres svagheder at styre os, påvirker det både vores humør og indsats, i negativ retning. Vi mister kontrollen over vores egen lykke og succes.

Proaktive mennesker definerer omvendt deres eget vejr. Uanset om det regner, sner eller solen skinner, har de det på samme måde. De sætter værdier højere end impulser – det er essensen af en proaktiv person. Proaktive personer påvirkes selvfølgelig også af eksterne stimuli, både de fysiske, sociale og psykiske, men deres reaktioner er et bevidst valg eller svar, baseret på stærkt forankrede værdier. Omvendt styres reaktive mennesker af følelser og omstændigheder, som er kortvarige og ukontrollerbare.

Vi sårer os selv

Det er ikke det der sker omkring os, men derimod vores reaktion på de stimuli, vi udsættes for, som sårer os. Der er selvfølgelig begivenheder som fysisk eller økonomisk kan såre os, men vores karakter og identitet behøver ikke blive påvirket af den grund. Kritik og fiasko bør ikke rokke ved vores kerneværdier. Steve Jobs og Elon Musk er gode eksempler på personer, der er styret af stærke værdier og ikke har ændret kurs, uanset mængden af kritik og modgang de har mødt.

“Ingen kan såre dig uden din tilladelse” – Eleanor Roosevelt

Det er et utrolig stærkt citat, når først vi forstår styrken i det. Essensen er, at vi selv er herre over, om andres ord og handlinger skal have lov til at rokke ved os:

Situation → negativ tolkning → sorg

Er noget virkelig sandt, bare fordi andre siger det? Tæller andres meninger højere end vores egne? Er vi sikre på, at der lå en ond tanke bag en given handling? Eller kunne vi tolke den på en mere hensigtsmæssig måde? Ofte. For der findes altid alternative fortolkninger – og vi har aldrig det fulde billede af en situation, som beskrevet i dårlige undskyldninger.

Kritik kan få os ned med nakken, hvis vi tager det personligt. Nogle gange er folk kritiske bare for at hævde sig selv, for at vande deres dårlige selvværd. Andre gange kan vi bruge kritikken til at erkende noget, som vi ikke selv kunne se og på den måde agere mere hensigtsmæssigt i fremtiden. I så fald har vi vendt noget negativt til noget positivt. Det er alt sammen et spørgsmål om tolkning.

Hvis ikke vi er overbevist, kan vi tænke på en af de person, der stort set altid er glad og energifyldt. Den slags mennesker formår at bevare et positivt sind og godt humør, selv under de sværeste omstændigheder, mens andre, der har det meste i livet, sjældent er glade. Eneste forskel er, hvordan vi vælger at reagere på det vi oplever i livet – som beskrevet i positivitet. Lykke, såvel som ulykke, er en indre ting, ikke en ydre.

Tag initiativ

Vores grundlæggende natur er at handle. Hvis ikke vi gør det, bliver vi handlet med. Andre bruger os som trædesten til at nå deres egne mål. At tage initiativ handler om at få ting til at ske. Når vi gør det, tager vi også ansvar for vores eget liv. Hvis vi ønsker en kæreste, kan vi selv handle. I stedet for at lede efter den eneste ene, kunne vi prøve selv at være den eneste ene – det er at tage ansvar. Hvis vi ønsker en forfremmelse på arbejdet, kan vi starte med tage mere ansvar, læse op på de nyeste tendenser, komme med forslag til løsninger og bringe nye ideer i spil – det er at tage ansvar. Hvis vi ønsker et styrket socialt netværk, kan vi begynde med at smile til andre, lytte, vise interesse og være ham der inviterer og arrangerer – det er at tage ansvar. Men mange venter på at tingene sker af sig selv, at tilbuddene bliver serveret for dem. Det er at afgive kontrollen. Det er at være reaktiv og det er at blive handlet med.

De mennesker, der ender med de gode job, den søde kæreste og det store sociale netværk, er de proaktive. Det er sjældent de reaktive, de ender i stedet som bitre ofre, der permanent føler sig snydt og forbigået. De proaktive er dem der repræsenterer løsninger på problemerne i stedet for problemerne selv. Det er dem, der tager initiativ til at gøre det, der er påkrævet.

Kærligheden der blev væk

Hvis kærligheden i parforholdet er forsvundet, kan vi gøre to ting: Vi kan stoppe forholdet eller begynde at elske. Kærlighed er frugten af at elske. Kærlighed er en følelse, mens det at elske er en handling. Reaktive mennesker styres af impulser og følelser, så de er tilbøjelige til at stoppe forholdet, når kærligheden forsvinder – for der er jo ikke noget de selv kan gøre, tænker de.

Proaktive mennesker ved, at kærlighed ikke kommer af sig selv, den realiseres via kærlige handlinger. Kærligheden kan derfor genvindes, hvis vi beslutter os for det. Det samme kan arbejdsglæden, et skrantende venskab, ja selv livsglæden. Det begynder alt sammen med at vi tager ansvar og bruger vores initiativret.

Hvis inspirationen til konkrete kærlige handlinger mangler, så er der mange gode bud her.

5.000 % mere effektiv

Stephen Covey skriver, at forskellen på at være proaktiv og reaktiv, er mere end 5.000 % effektivitet! Det er et abstrakt tal at forholde sig til, men vi taler ikke om en lille ændring eller en fordobling, nej mere end en 50-dobling! Tænk på hvad der ville ske med vores selvværd, energiniveau og livsglæde, hvis vores resultater på arbejdet og i fritiden, engagement i venskaber og parforhold, blev boostet med en faktor 50?

Hvordan ser sådan et liv ud? Der er de mennesker, hvor tingene bare altid falder i hak, som altid er på det rigtige sted, når de rette ting sker. Dem som altid er heldige. Men sandheden er, at det ikke skyldes held, det skyldes deres bevidst proaktive adfærd. Det er også dem, som altid udstråler overskud gennem et ægte og smittende smil. På den anden side har vi dem, hvor de nedadgående mundvige har sat sig permanent fast og gravet afgrundsdybe furer, så ingen er i tvivl om, at de evigt og altid bliver forbigået. De er født uheldige. Nej, de opfører sig blot reaktivt. Det er forskellen på en faktor 50.

Det gode er, at alle kan lære at være proaktive, da det ligger i vores natur. Måske er musklen blevet slap, men den kan trænes!

Livet består af bekymringer og problemer

Vi har alle en lang række bekymringer og problemer, som fylder vores tanker: Er jeg en god nok far? Sparer jeg nok op til min pension? Har jeg det rigtige arbejde? Dyrker jeg nok motion? Hvad sker der med klimaet? Er det sundhedsskadeligt at bo i byen? Sagde jeg noget forkert til mødet i dag?

Livet består af problemer, det er en del af det at være menneske. Lykken er derfor ikke at undgå problemer, men tværtimod at løse dem. Det er dog langt fra ligegyldigt, hvilke problemer vi kaster vores energi efter.

Vi kan inddele alle problemer i tre kategorier: Der er dem, vi slet ikke bekymrer os om, enten fordi vi ikke er opmærksomme på dem eller fordi vi ikke synes de er væsentlige. De ligger udenfor cirklen. Så er der dem, vi bekymrer os om, men som vi ikke kan gøre noget ved, eksempelvis klimaet, storpolitik og terror. I kernen har vi de problemer, som vi rent faktisk har mulighed for at håndtere. Det kan være vores egen sundhed, økonomi eller hvad vi vil arbejdet med.

Vi skal udvide vores indflydelsescirkel

Proaktive mennesker bruger deres tid og energi på de problemer, de har kontrol over. Reaktive mennesker, som sjældent er hverken særlig effektive eller lykkelige, opererer primært i bekymringscirklen. De ruminerer over fortiden, som ikke kan ændres, over problemer de ikke kan løse eller over fremtiden, som ikke kan forudsiges. De fremhæver andre menneskers fejl og mangler og fokuserer dermed på problemer og ikke på løsninger. De tankemønstre har direkte negative konsekvenser, da den får deres indflydelsescirkel til at skrumpe. Til sidst er råderummet over egne handlemuligheder så lille, at andre styrer deres liv.

For at gøre vores indflydelsescirkel større, skal vi fokusere på de direkte og indirekte kontrolerbare problemer.

Direkte kontrolerbare problemer er den slags, vi selv kan løse, ved at planlægge og handle. Er vi blevet overvægtige, kan vi dyrke mere motion. Hvis økonomien er dårlig, kan vi søge et nyt job, tage et supplerende arbejde eller lægget et nyt budget. Løsningen på direkte kontrolerbare problemer, er at være proaktiv.

Indirekte kontrolerbare problemer er dem, vi ikke direkte kan løse, men ved at øge vores indfyldelse, kan vi indirekte påvirke beslutninger, som i sidste ende løser vores problemer. Hvis vi er utilfredse med vores løn, kan vi øge vores indflydelse ved at tage mere ansvar, påtage os nye arbejdsopgaver eller blive leder. Hvis vi er utilfredse med de beslutninger ejerforeningen, skolebestyrelsen eller kommunen træffer, kan vi øge vores indflydelse ved at stille vores mandat til rådighed og få en stemme. Løsningen på de indirekte problemer, er altså at øge vores indflydelse.

Endelig er der også alle de ukontrolerbare problemer. Denne sidste kategori dækker over alt det vi hverken har kontrol over eller indflydelse på. Det er eksempelvis storpolitik, krig, klima, men det er også fortiden, fremtiden og andre menneskers handlinger og reaktioner i nutiden. Denne kategori af problemer kan vi kun acceptere og smile af. Alt andet fører til rumination og depression.

Proaktive mennesker fokuserer på det de rent faktisk kan gøre noget ved. Og det eneste vi har kontrol over er os selv, i form at vores tanker, adfærd og handlinger.

Hvad holder os tilbage?

Hvis der er noget, vi virkelig gerne vil udrette i livet, så er svaret ofte: Gør det! Det er forskellen på at tale om og at gøre. Forskellen på intention og handling. Reaktiv og proaktiv. Hvorfor gør vi det så ikke bare?

Det kan der være tre grunde til: Svag viljestyrke, andres kritik eller tillært hjælpeløshed.

Det er vores viljestyrke, der er på spil, når vi skal gøre noget der kræver initiativ og handling. Hvis den er svag, ryger vi nemt over i den store rodekasse med overspringshandlinger. Det er dog næppe det der er på spil, hvis vi generelt opfører os reaktivt. Mere om det i et kommende indlæg.

Det er mere sandsynligt, at det er andres kritik, som holder os tilbage. En lærer der dumpede os i skolen, et familiemedlem der engang sagde noget sårende eller en chef, der ikke mente vi havde evnerne til at komme videre. Det kan være med til at skabe en giftig cocktail af lavt selvværd og angst, som gør, at vi ikke tør handle.

En lige så alvorlig ting, er begrebet tillært hjælpeløshed. Vi er ikke født hjælpeløse, faktisk er vi født til at være proaktive. Men nogle mennesker tillærer sig at være hjælpeløse, altså reaktive. Det har Martin Seligman, grundlæggeren af positiv psykologi, også forsket i. Der er to grunde til at vi bliver hjælpeløse. Den ene er, at vi tidligt i opvæksten har lært, at det belønner sig at være passiv. Ting løser tilsyneladende sig selv, hvis ikke vi gør noget. Måske har vi også lært, at vi oplever større accept af os som person, hvis ikke vi stille krav til omverdenen.

Vi kan også blive hjælpeløse, hvis vi er kommet til den erkendelse, at der intet er vi kan stille op for at ændre på vores situation. Vi har opgivet alt. Den tilstand af hjælpeløshed bærer vi så ind i voksenlivet og bliver komplet reaktive – og komplet ulykkelig, fordi livet bliver tilfældigt.

Det gode er, at lige som hjælpeløshed kan læres, så kan det også aflæres. Kuren er enkel: Gå i gang med at handle! Langsomt finder vi ud af, at det belønner sig og til sidst er hjælpeløsheden helt ude af vores system.

Hvad angår andres kritk, så er det hele bare følelser, forårsaget af andres tanker og udsagn. Andre kan ikke holde os tilbage. Ingen kan forhindre os i at være proaktive og handle. Og handling er første og vigtigste skridt på vejen mod et nyt mål og mod et lykkeligt liv.

Øvelser til at være proaktiv


Vær proaktiv i 30 dage

Alle kan lære at være proaktive, det er nemlig en del af vores natur. De næste 30 dage skal vi kun arbejde indenfor indflydelsescirklen, på såvel arbejde, familie og blandt venner. Det gør vi ved at:

  • Lytte til omgivelsernes og vores eget sprogbrug. Hvor ofte hører vi: hvis bare…, jeg kan ikke…, jeg er nødt til…? Det er et reaktivt sprogbrug. Betragt hvad der sker når andre udtrykker sig sådan og ikke mindst skal vi være opmærksom på hvornår vi selv taler reaktivt – det er at tale os selv ned!
  • Når vi står foran et problem skal vi afgøre, om det er et direkte, indirekte eller ukontrollerbart problem. Hvis det er direkte eller indirekte problem, hvordan kan vi så tage første skrindt indenfor indflydelsescirklen til at løse det? Det første skridt er det vigtigste, så tager vi allerede ansvar.
  • Afgiv små løfter og hold dem.
  • Tag ansvar for egne handlinger.
  • Når vi begår en fejl skal vi indrømme den, rette den og lære af den, med det samme. Det er at tage ansvar.
  • Vær et eksempel, ikke en kritiker.
  • Vær en del af løsningen, ikke en del af problemet.
  • Lad være med at argumentere for andres svagheder, såvel som vores egne. Led i stedet efter, hvordan andre kan hjælpe os eller sagen.
  • Lad være med at bebrejde og anklage.
  • Vær overbærende overfor andres svagheder, ikke anklagende. Det er ikke det de ikke gør, eller burde gøre, som er problemet, men vores egen fortolkning af situationen.

Stop med at udsætte ting

Forandring er svært. Selvudvikling er svært. Når noget er svært, er det nemmere at udsætte til i morgen. Problemet er bare, at i morgen aldrig kommer. Når vi udsætter noget til i morgen, så er det bare en undskyldning for at vi enten ikke ønsker det eller blot ønsker resultatet uden at lægge det hårde arbejde i indsatsen.

Så stop med at udsætte ting.

Stop med at tro, at der ikke er et valg

Vi har altid et valg. Nogle gange et valg mellem to dårlige muligheder, men stadig et valg. Hvis vi vælger at tro, at der ingen valg er, så bliver vi et offer og bliver hjælpeløse. Når vi indtager offerrollen bliver vi reaktive og afgiver magten over os selv. Vi skal stoppe med at give magten til andre!

Stop med at gøre det samme igen og igen

Den største fejl vi kan begå, er at gentage en fejl. Nogle mennesker tror, at hvis bare de bliver ved med at gøre det samme, så bliver 2+2 en dag 5. Sandheden er dog, at hvis vi gør det samme, får vi de samme resultater, uanset hvor meget vi håber på det modsatte. Hvis vi vil opnå nye eller andre resultater, skal vi ændre vores fremgangsmåde eller adfærd.

Stop med at tro, at tingene sker af sig selv

Det er fristende at tro, at tingene nok skal lykkes til sidst. Men sandheden er, at vi selv skal arbejde for at nå vores mål. Det betyder, at vi ikke skal forvente vores chef bemærker vores fremragende resultater, ikke skal forvente vores kollegaer siger fra på vegne af os, at vores kæreste ændrer sig eller at fremmed mennesker pludselig begynder at indlede relationer til os. Og vi skal især ikke tro, at andre mennesker holder op med at vade over vores grænser, så længe vi giver dem lov til det. Vi skal være proaktive.

Stop med at sige ja til alt

Det er fristende at sige ja til alt, enten for ikke at gå glip af noget eller fordi vi har svært ved at sige nej. Faktum er blot, at hver gang vi siger ja til noget, siger vi nej til noget andet, da vores tid og kapacitet er begrænset. Hvis vi siger ja til at arbejde over hver dag, siger vi nej til at være sammen med vores familie eller venner. For nogle er nej et svært ord, men det er afgørende for at være effektiv og tage kontrol over vores eget liv. Undgå at være tvetydig med ”det tror jeg ikke jeg kan”, ”jeg er ikke sikker” – sig i stedet for blot nej, det forstår folk og de fleste respekterer det. Når vi lærer at sige nej frigiver vi tid og energi til os selv.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.