Når vi er lykkelige smiler vi. Vi beskæftiger os med ting, der opsluger vores opmærksomhed. Vi har klare mål som vi har fundet en dybere mening med at realisere. Vi har et stærk netværk og tætte relationer, vi kan dele vores mest fortrolige oplevelser, glæder og sorger med. Vi har et dynamisk tankesæt, der absorberer de dårlige oplevelser og knubs, som livet altid vil byde på, så de ikke manifesterer sig som angst eller depression. Vi gør ting for andre, alene fordi vi holder af dem. Vi holder vores følelsesliv i balance, tænker positive tanker, har tilgivet fortiden, er optimistiske omkring fremtiden, er tilstede i nuet og værdsætter øjeblikket. Det fylder os med energi og overskud, som kanaliseres ud igennem vores kropssprog, der smitter af på vores omgivelser og helt automatisk tiltrækker endnu flere af de gode oplevelser. Pyha, hvem vil ikke gerne leve i sådan en lykkespiral? Jeg melder mig frivilligt. Kan det lykkes for mig, kan det lykkes for alle!
Læs videre “Det lykkelige liv – hvad er lykke?”