En pessimistisk melankolikers jagt efter lykken
Åh nej, ikke dét ord!
Information publicerede i december 2018 en liste over ord, der burde dø. Her finder vi ordet proaktiv. Jeg forstår det egentligt godt. Der er efterhånden ikke en jobannonce, som ikke søger en medarbejder, der kan indgå i et ungt dynamisk team, have mange bolde i luften, elsker evigt skiftende omstændigheder – altså dårlig ledelse – og på toppen af det, være proaktiv!
Læs videre “Proaktiv!”
Jeg kender en hel del mennesker, som er rene naturtalenter, når det handler om at fabrikere undskyldninger. Ikke uskyldige undskyldninger over at de har spildt mælk eller sovet over sig, men undskyldninger over deres handlinger – eller måske snarere, mangel på samme. Det er mere eller mindre plausible forklaringer på, at de ikke konfronterer udfordringerne i deres eget liv.
Læs videre “Dårlige undskyldninger”
Det er da rigtig fint Lars, at man bare skal tænke positivt og så kommer lykken helt af sig selv, som du beskriver i det lykkelige liv. Men det er en gammel plade du har sat på og der er ridser i lakken. Hvorfor skal jeg være lalleglad, når jeg nu nyder min naturlige og rationelle pessimisme – den har trods alt ført mig langt i livet? – kunne du med rimelighed indvende. Og det billede der, hvad har ild med positivitet at gøre??
Jeg er glad for du spørger!
Det lyder næsten ulideligt banalt, men livet er det der udspiller sig lige foran næsen på os, hele tiden. Hver dag. Vi kan ikke udleve vores fulde potentiale, før vi har lært at leve i nuet. Vores evne til at nyde øjeblikket, og ikke mindst vores evne til at fylde det rigtige i hverdagen, er derfor helt afgørende for vores lykke.
Del 1 handlede om vores bagage, altså det vi tager med ind i et nyt parforhold. Når først vi har fundet en, der kan og tør tage imod vores bagage, så kan den euforiske forelskelse begynde. Det er et kemisk spark ud i fjerne galakser. Så bliver vi lykkelige. Ja, forelskelse gør os med garanti lykkelige. Lige så sikkert er det desværre også, at euforien forsvinder igen og lykken falmer tilsvarende, med mindre vi forstår hvad der er på spil og gør noget aktivt ved det.
I forhold til lykke, så kan ens partner, ikke undervurderes. Kærlighed og et stabilt parforhold er blandt de vigtigste ingredienser i et lykkeligt liv. Som med vores nære relationer, så giver parforholdet en vi kan dele vores glæder og sorger med, en at tale med og støtte os op ad i svære situationer samtidig med, at vi føler os elsket og værdsat. Lykken afhænger dog af, hvordan parforholdet plejes.
Jeg har altid været svær at begejstre og må med skam i stemmen erkende, at jeg nok også har være en smule utaknemmelig anlagt. Andre vil nok mene meget. Fokuseret på objektet frem for handlingen. Set misbilligende på gaven frem for at blive varm af den kærlige tanke, der lå bag gestussen. Ubevidst fordrejet brændpunktet. Derfor udeblev alle de gode følelser også, som taknemmelighed medfører – men det vidste jeg selvfølgelig ikke, da jeg praktiserede min utilgivelige utaknemmelighed.
Sociale relationer og venskaber, er essentielle for vores livskvalitet, glæde og evne til at tackle svære situationer i livet – de kan direkte forlænge det. Omvendt er ensomhed, altså fraværet af relationer, den direkte kilde til sorg og fysiske skavanker. Så hvis der skal fremhæves én lykkebringende strategi, frem for de andre, så må det være relationer.
Alle ved efterhånden, at motion er sundt og vigtigt for vores helbred. De fleste dyrker det i større eller mindre udstrækning. Når vi er fysisk aktive, så plejer vi kroppen, altså fra halsen og ned. Men de færreste udviser samme interesse og entusiasme for at pleje hovedet, altså sindet. I stedet hælder vi konstant flere og flere informationer ind i det lille hoved, fra en voksende strøm af kilder og elektroniske aggregater, uden at rydde op i de mange tanker og indtryk de efterlader. Oprydning er præcis hvad meditation og mindfulness gør ved sindet. De to aktiviteter, motion og meditation, komplementerer derfor hinanden perfekt. Måske skyldes den manglende fokus, at meditation stadig har et mystisk og religiøst skær over sig?
For tiden er det blevet moderne at mene, at selvhjælp, navlepilleri og følelser er fuldstændig overvurderet at beskæftige sig på. Hey, følelser er ikke andet end en lampe der kan blinke rød eller grøn, som forsøger at nudge os i den rigtige retning. Det er da fint hvis man har så meget styr på livet, at det fungerer sådan, men hvis man 1) Ikke kan mærke sine følelser 2) Ikke aner hvad de prøver at fortælle os – så kan jeg garantere, at punkt 3 bliver: Frustrerende og uforståeligt liv! Alt hvad der står i dette indlæg, burde være noget alle lærte i børnehaven, men var indtil for nyligt, fuldstændig ny viden for mig.