Følelser er for kvinder og bløde mænd
Jeg er et meget rationelt menneske, ateist, tror på big-bang og naturvidenskaben, som har et logisk svar på alt. Det gode ved logik er, at den ubestrideligt beskriver sandheden, så jeg ikke behøver tage stilling til den. Jeg kan lide rene linjer, at ting passer ind i en struktur og helst i Excel-ark. Jeg har i mange år forsøgt at rationalisere mig frem til beslutninger i livet ved at måle og veje dem. Køb af en vaskemaskine og valg af et forsikringsselskab kan elegant sættes op overfor hinanden og det rette valg kan bestemmes. Årsagen er, at det er rationelle beslutninger, blottet for følelser, hvor det bedste valg kan træffes ud fra nogle objektive parametre.
Desværre har jeg erfaret, at de vigtigste beslutninger her i livet, som hvor skal jeg bo, hvor skal jeg arbejde og med hvad, skal jeg have børn og bør jeg blive i dette parforhold, ikke leder til svar, når de udsættes for samme rationelle proces. Det på trods af, det lykkedes for mig at få dem presset ned i Excel. For mange er det sikkert soleklart, men for mig skabte det kun pandedybe frustrationer. Hvis mit eneste værktøj i kassen er fornuft, så er følelser frustrerende.
For at finde svaret på disse livsvigtige valg skal vi lade vores fornuft og intellekt træde i baggrunden og vi må i stedet lytte til vores følelser, da alle disse valg er subjektive og styret af vores værdier – som igen udspringer af vores følelser. Men hvad gør man så, hvis man ikke kan mærke sine følelser, som i mit tilfælde? Hvis ikke vi gør noget, så bliver tilværelsen en livslang frustration, der stille og roligt eskalerer til tristhed, apati og til sidst depression. Hvis vi vil leve et mere meningsfyldt liv, må vi lære at mærke vores følelser.
Før jeg kunne overbevise mig selv om det, havde jeg brug for at vide hvad følelser var for en størrelse. Altså sådan faktuelt og ikke bare sådan føle-føle-agtigt.
Manden og elefanten
Jeg har altid forestillet mig, at min krop blot var et hylster til at transportere mit hoved rundt.
Det viste sig ikke at være en god model.
I stedet forestiller jeg mig nu, at jeg blot er en lille rytter på en elefant. Jeg har kontrol over styretøjet og kan trække det store tunge dyr til højre eller venstre, få det til at stoppe op eller gå fremad. Men hvis elefanten virkelig vil noget andet, så har jeg ikke en chance. Rytteren repræsenterer mit intellekt, altså hovedet, mens elefanten symboliserer krop og følelser. Billedet illustrerer ganske godt størrelsesforholdet og magtbalancen imellem de to elementer, der tilsammen udgør mig – os som menneske.
Den eneste måde vi kan få kontrol over vores eget liv, er ved at lære at samarbejde med elefanten. Emotionel intelligens handler om at distrahere og påvirke elefanten, velvidende, at vi aldrig kan vinde over den, hvis det kommer til ren viljestyrke. Så hvis vi ignorerer vores følelser, altså elefanten, så kommer vi ofte til at gå til venstre, selvom vi rationelt vil til højre, uanset hvor skarp en plan vi har i hovedet. Uden denne viden vil elefanten styre det meste af vores liv – også selvom vi føler os mentalt overlegen. Og elefanten rider os sjældent ind i himlen… den er styret af helt andre behov – og ikke mindst lyster!
Lad os dykke længere ned i den elefant.
Hvad er følelser for en størrelse?
Følelser er beskeder fra vores indre, fra vores underbevidsthed – eller fra elefanten, for at blive i metaforen. Hver følelse tjener et formål og hver følelse bærer en specifik besked. Alt hvad vi ser, lugter, hører, smager og rører ved, rejser igennem vores krop som elektriske signaler. De rejser fra celle til celle indtil de til sidst rammer vores hjerne. Inden de rammer vores rationelle del, vores frontalpandelapper, skal de igennem vores limbiske system, amygdala, som styrer alle vores følelser. Dette mellemstadie er helt afgørende for, at vi kan forstå vores egen og andres adfærd.
Kæden er:
Situation -> følelse -> tanke -> handling -> resultat
Vi påvirkes altså af en følelse, før vores fornuft får mulighed for at tage bestik af situationen. Forbindelsen mellem det limbiske system og vores rationelle hjerne kalder vi også for emotionel intelligens. Hvis der er dårlig kommunikation mellem de to centre, så har vi en lav emotionel intelligens og omvendt er den høj, hvis vi har god kontakt til vores følelser. Nogle har en motorvej, andre har knap nok en sti mellem de to dele. Hvis vi kun har en sti, så er livet svært og uforståeligt, fordi det udspiller sig irrationelt for vores rationelle hjerne. Sandheden er, at livet ikke er rationelt, men det forstår vores afkoblede hjerne ikke.
Følelserne guider os
Vores følelser er ofte vores bedste guideline til at sige og gøre det rigtige i en given situation. De spiller derfor en helt afgørende rolle i vores liv, for at vi kan navigere hensigtsmæssigt i det.
- Følelser omhandler altid noget som er vigtigt for os.
- Følelser udløses automatisk af vores underbevidsthed.
- Følelser er broen mellem bevidsthed og underbevidsthed. Kroppens sprog er ikke logisk eller rationelt.
- Der findes hverken gode eller dårlige følelser – de tjener alle et formål.
- En følelse er en fornemmelse i kroppen – andet er det ikke.
- Følelser gør at vi enten jagter noget – eller flygter fra noget.
Følelser er altid ægte. De er altid et udtryk for, hvordan vi har det her og nu. Det betyder dog ikke, at de også er rigtige! Eksempelvis kan vi føle frygt, hvis vi skal til at præsentere noget for en større gruppe af mennesker. Frygten fortælles os, at der er fare på færde, at vi bør finde en udvej for at minimere frygten. Hvis frygten overmander os, så melder vi os måske syge eller aflyser præsentationen i sidst øjeblik. Men frygt i et moderne liv er ofte ubegrundet, som i dette tilfælde. Det er derfor vigtigt, at vi forholder os kritisk til vores følelser, så de ikke styrer vores liv, men blot guider os. Det er altså op til os at vurdere rigtigheden af de følelser vores underbevidsthed serverer for os. Forudsætningen for at vi kan det er selvfølgelig, at vi i første omgang er i stand til at registrer den og dernæst ved hvad en given følelse prøver at fortælle os.
Hvis vi vælger at udtrykke vores sande følelser, er vi autentiske overfor os selv og vores omgivelser. Hvis vi handler i modstrid med vores følelser, så er der ikke overensstemmelse mellem handling og følelse og vi bliver sværere for andre at afkode.
Alt er et spørgsmål om perception
Som vi så før, så fører en følelse til en tanke:
Situation -> følelse -> tanke -> handling -> resultat
Vores tanker, der udspringer af følelser, er ofte dybt indgroet i os vi er slet ikke bevidste om, at der popper en pessimistisk eller optimistisk tanke op i hovedet, som vi efterfølgende handler på. Vi evaluerer alt ud fra vanetænkning og tidligere oplevelser. Vi har alle skabt en historie om os selv og verden. Det er den referenceramme, vi fortolker hændelser ud fra, med mindre vi aktivt og bevidst lærer at forholde os til vores følelser og tanker.
Vi tilføjer derfor et helt afgørende element, nemlig fortolkning:
Situation -> følelse -> fortolkning -> tanke -> handling -> resultat
Vi indfører nu muligheden for at fortolke vores følelser og dermed aktivt påvirke vores tanker. Vi ændrer dermed vores perception af verden, altså de briller, som vi beskuer den igennem.
Lad os tage et simpelt eksempel:
- Provokation -> vrede -> vreden bliver ikke identificeret eller udfordret, i stedet antager vi det værste -> vreden vokser til raseri -> vi angriber
En sund måde at håndtere samme situation på kunne være:
- Provokation -> vrede -> vreden identificeres og styrken af følelsen vurderes -> situationen er vurderet, vi sætter klare verbale grænser uden vold -> vreden forsvinder -> situation under kontrol
Når vi anerkende vores følelser, så slipper de deres greb i os og vi kan nemmere tænke klart og handle klogt.
Følelser er subjektive
Følelser fortolkes automatisk ud fra hvor vigtige de er i forhold til vores mål og værdier. Det betyder, at vores følelser er en subjektiv fortolkning, i stedet for en objektiv vurdering, af selve situationen.
Nogle giver andre skylden for deres humør: Du gjorde mig sur eller du gjorde mig ked af det. Nu vi ved, at vi selv fortolker vores følelser, bør det stå klart, at ingen kan gøres ansvarlig for vores følelser eller humør. Vi vælger selv, hvordan vi vil reagere på en given følelse, som udspringer af en handling. Er vi fuldstændig ubevidste om, hvad der foregår i vores indre, så føles det ganske rigtigt som om andre styrer rundet med vores følelsesliv – men ignorance gør det ikke sandt.
Hvorfor er det vigtigt at kende til følelser?
Lad os bruge vrede som et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at kunne identificere følelser. Hvis et andet menneske behandler os respektløst, vil vreden dukke op for at hjælpe med at beskytte os. Hvis vi ved hvordan vrede skal håndteres, kan vi med styrken fra følelsen sige fra på en respektfuld måde. Situationen er håndteret, vreden forsvinder og alt er godt.
Hvis vi ikke ved hvordan vi skal bruge vores vrede eller vi slet ikke identificerer følelsen, så ignorerer vi måske situationen eller forsøger at mildne den med en nervøs latter. Resultatet er, at vi lader personen gå over vores grænser og lader ham slipper afsted med det. Da vi ikke håndterede situationen fornuftigt, ligger vreden stadig latent i os. Vi begynder nu at afspille episoden igen og igen, mens vi finder på 117 ting vi burde have sagt eller gjort. Hvis det sker gentagne gange, begynder vi til sidst at tvivle på os selv, vores dømmekraft og vores evne til at handle. I sidste ende går det ud over vores selvværd. I stedet får vi nu en følelse af skam – som er vrede rettet mod os selv.
Situationen er selvskabt, typisk fordi vi ikke har lært, hvordan vi skal håndtere vores vrede konstruktivt. Det samme gælder for alle de andre følelser, som skaber tilsvarende problemer, hvis ikke vi reagerer konstruktivt på dem. Når vi lytter til vores følelser og handler på dem, så forsvinder de. Det forusætter selvfølgelig, at vi kender grundfølelserne, kan mærke dem og ved hvordan de skal håndteres.
Kan vi ikke bare undertrykke følelserne?
I stedet for at identificere og udfordre vores følelser, så kan vi også vælge at ignorere dem, altså undertrykke dem. Hvis vi undertrykker en følelse forsvinder den ikke, vi skyder blot budbringeren, mens beskeden forbliver inde i os. Vores underbevidsthed har nu to muligheder: At intensivere styrken af følelsen og præsentere den for os igen eller stoppe med at kommunikere budskabet og begrave den endnu dybere i vores psyke. Hvis den intensiveres vil vi reagere endnu kraftigere næste gang, indtil vi til sidste ikke kan overhøre følelsen, fx ved at eksplodere i vrede selvom situationen ikke berettiger en så voldsom vrede. Hvis vi sender den i dybet, vil den specifikke følelse ikke længere kunne afkodes på normal vis, som eksempelvis vrede, frygt eller frustration. I stedet vil den fremover manifestere sig som tics, tvangsforstyrrelser, psykosomatisk sygdomme, afhængigheder eller som neuroser. At undertrykke vores følelser er derfor en meget dårlig ide og en farlig måde at håndtere dem på. Billedet af en trygkoger er meget illustrativt: Kroppen fyldes op af de undertrykte følelser indtil de til sidst finder en vej ud. Ofte sker det på en uforudsigelig og anderledes måde end følelser normalt viser sig, til både vores og omverdenens overraskelse. Det kan føre til handlinger vi bitterligt fortryder, hvis de resulterer i fyring, vold eller skilsmisse.
Når nogle trykker på de rigtige knapper
En følelse er en automatreaktion, baseret på evolution og vores egen fortid. Den udløses når noget vigtigt kan påvirke vores velfærd, såvel positivt som negativt. Følelser udløses lang tid før vores tanker opfatter hvad der sker. Teorien er, at følelser er opstået for at passe på os, så vi ubevidst kan reagere på farer før vores bevidsthed når at observere og analysere en given situation. Da vores underbevidsthed opfatter ting langt hurtigere end vores bevidsthed, kan dette system redde os i mange situationer. Det meste af tiden hjælper vores følelser os med at navigere i hverdagen, prioritere hvad der er vigtigt for os og dermed leder os til gode oplevelser. Men nogle gange skaber vores følelser også problemer. Det kan ske på tre måder:
- Vi føler og viser den rigtige følelse, men med forkert intensitet: Eksempelvis kan vi føle bekymring, men vi overreagerer og viser frygt.
- Vi føler den rigtige følelse, men udtrykker den på en forkert måde: Eksempelvis kan vi være bange, men vælger at smile.
- Vi både føler og udtrykker den forkerte følelse: Eksempelvis bliver vi spurgt om vi vil påtage os en ekstra arbejdsopgave og vi reagerer med irritation (vrede). Først bagefter går det op for os, at vi ikke var vrede, men bekymret (angst) for om vi kunne nå at levere opgaven. Det kan også være vores kæreste giver os et stort kærligt kompliment, men i stedet for at føle glæde føler vi nervøsitet (angst), vi bliver nervøse for nærheden og reagerer derfor med sarkasme (vrede) for at skabe distance.
I de to første tilfælde er den rette følelse identificeret, men vi har udtrykt den forkert. Det kan vi lære at justere, så vi også udtrykker dem i overensstemmelse med situationen.
Det sidste tilfælde er sværere. Her er der blevet udløst en følelse, som ikke stemmer overens med situationen. Det kalder vi for en trigger – eller på dansk, en udløser.
Triggere
Vi har alle vores ømme tæer, knapper ingen skal trykke på – også kaldet udløsere eller triggere. De har grobund i tidligere erfaringer i livet. Det er helt afgørende for et godt liv, at vi er bekendt med vores udløsere, da de ofte får os til at handle irrationelt på en måde, der er dårlig for os selv og vores omgivelser.
Når nogle trykker på vores knapper, så afspiller vi en plade. En plade med automatreaktioner, vi typisk ikke er bevidste om hvor stammer fra. Vi er typisk heller ikke er bevidst om hvorfor vi handler som vi gør i disse stærkt følelsesmæssige situationer.
En plade er en metafor for handlinger vi bliver ved med at gentage igen og igen, når vi udsættes for den samme situation, der trigger bestemte følelser i os. Lad os tage et eksempel: Som jeg beskrev i det ulykkelige liv, så blev jeg grebet af utryghed og angst, når en kæreste krævede svar, der involverede at jeg kunne blive sårbar. Kærlighed, parforhold, børn – den slags temaer. En af mine største ubevidste bekymringer var, at give slip på mig selv og blive sårbar. Så når de spørgsmål kom på banen, så afspillede jeg en ubevidst plade med frygt og angst fra min barndom, som aktiverede overlevelsesmekanismer i form af vrede, sarkasme eller flugt – for at undgå en gentagelse af de følelser, som ramte mig i en fjern barndom. Jo oftere kravene kom, jo mere intense blev følelsen også i mig indtil jeg til sidst blev kapret af dem og ikke længere kunne handle rationelt.
Teorien er, at disse plader støbes når vi har uforløste følelser, følelser der aldrig blev udtrykt eller måske blev de udtryk, men vi opnåede ikke det forventede resultat. Jo oftere hændelsen er sket i vores fortid og jo mere intens den har været, jo stærkere vil vores reaktion i nutiden også være. Og jo mere intens vores reaktion er i nutiden, jo større er risikoen for, at vi kapres af vores følelser og dermed ikke kan handle fornuftigt.
Vi bevæger os i underbevidstheden nu og det kræver arbejde at identificere vores egne plader. Trods det er de vigtige at blive bevidste om, da de forpurrer vores virkelighedsopfattelse og får os til at handle uhensigtsmæssig. De er med til at skabe vores ignorance.
Hvem sidder i kontroltårnet?
Jeg håber det nu er tydeligt, at hvis ikke vi er i kontakt med vores følelser, så har vi reelt overgivet kontrollen af vores handlinger, til vores følelser, som styres af vores krybdyrhjerne, hvis eneste formål er, at holde os på lang afstand af fare og trusler. Desværre forveksles farer i det moderne liv ofte med det der er godt og udviklende for os – fx at blive sårbar i et parforhold eller tage ansvar i livet, såvel arbejde, familie og fritid. Begge situationer bringer os ud på det dybe vand og dermed potentielt fare. Hvis ikke vi kan tøjle vores følelser, så lever vi på automatpilot.
Læs mere om grundfølelserne her.