Alle ved efterhånden, at motion er sundt og vigtigt for vores helbred. De fleste dyrker det i større eller mindre udstrækning. Når vi er fysisk aktive, så plejer vi kroppen, altså fra halsen og ned. Men de færreste udviser samme interesse og entusiasme for at pleje hovedet, altså sindet. I stedet hælder vi konstant flere og flere informationer ind i det lille hoved, fra en voksende strøm af kilder og elektroniske aggregater, uden at rydde op i de mange tanker og indtryk de efterlader. Oprydning er præcis hvad meditation og mindfulness gør ved sindet. De to aktiviteter, motion og meditation, komplementerer derfor hinanden perfekt. Måske skyldes den manglende fokus, at meditation stadig har et mystisk og religiøst skær over sig?
Eller måske skyldes det bare, at det ikke rigtigt giver mening? For en naturvidenskabelig realist og firkantet mand som jeg, giver mindfulness og alle dets varianter absolut ingen logisk mening. At sidde stille med lukkede øjne og gøre ingenting, faktisk bevidst kæmpe for slet ikke at bruge hovedet, er jo det stik modsatte af et udfordrende strategispil eller problemknusning på arbejdet, som jeg anser for nogle af de vigtigste bidrag til verden. Det skaber da i det mindste synlig fremdrift.
Så hvorfor egentligt meditere? Det synes jeg selv er et ufattelig godt spørgsmål.
Rigeligt med grunde til at meditere
Heldigvis, er der et ufatteligt godt svar på det spørgsmål. Der er nemlig utallige gode og overbevisende grunde til at meditere: Meditation er med til at reducere stress, angst og depression, samtidig med at det styrker immunforsvaret. Vi bliver altså mentalt og fysisk stærkere. Meditation reducerer antallet af negative tanker og dermed ditto følelser, som giver plads til de positive tanker, der øger vores lykke. Meditation styrker vores koncentrationsevne og gør os bedre til at fokusere, hvilket gør os bedre til at nyde nuet og være nærværende. Meditation resulterer også i bedre søvn om natten, som gør os mere friske og veloplagte om dagen, så vi kan præstere med et smil på læben. Og endelig opbygger meditation en værktøjskasse til at håndtere modgang i livet, altså coping, så vi kommer styrket ud af livets knubs. Det er en ret bemærkelsesværdig bredtfavnende og livsbekræftende liste, kun en tåbe bør ignorere!
Jeg forstår bare stadig ikke hvordan…?
Men hvordan er det lige, at lukkede øjne og lidt fokus på åndedrættet medfører alle disse fantastiske egenskaber?
Når vi mediterer træner vi vores bevidsthed så vi bliver bedre til at være til stedet i nuet. Vi træner vores opmærksomhed, evnen til at fokusere på vores sanser, så vi bliver bedre til at nyde og opleve. Begge dele er fundamentale for at leve i nuet og nyde øjeblikket, både på den flowagtige og sanselige måde.
Med meditation opbygger vi et alternativ til det at leve i hovedet, da meditation har fokus på kroppen og åndebrættet. Problemknusning træner hjernen. Når vi udelukkende lever oppe i hovedet, har vi en tendens til at bekymre os unødvendigt meget. Vi bevæger os mentalt i fortiden eller fremtiden, hvor der er rig mulighed for bekymringer af alle slags. Vi får sværere ved at give slip på tankerne og begynder at overtænke, altså ruminere. Når vi kun er i hovedet, har vi også svært ved at træffe valg, fordi valg ikke er rationelle, men træffes ud fra en dialog mellem krop og sind. Meditation hjælper os med at stoppe overtænkning, ved at få styr på tankerne, men også til at sætte mål i livet, ved at få etableret kontakt til kroppen, hvorfra drømme udspringer.
Meditation styrker også vores taknemmelighed og venlighed ved at vi forholder os kærligt til os selv, andre og livet. Det styrker vores sociale relationer, når vi udviser større taknemmelighed og venlighed overfor verden.
Sidste men ikke mindst, så styrker meditation vores rummelighed, som gør det nemmere at acceptere verden og livet som det er – og dermed at tilgive vores fortid, så vi kan bruge hele vores mentale båndbredde på at være tilstede i nuet.
Meditation er altså et ufatteligt stærkt værktøj, som styrker vores evne til at praktisere næsten alle lykkestrategierne, hvormed meditation bliver en katalysator for vores lykke. Der kan rationelt være uendelig langt mellem lotusstilling og et lykkeligt liv, men der ligger solid evidens bag og jeg håber ovenstående relationer mellem meditation og lykkestrategier er nok til at blive overbevist og at give meditation en chance.
Som en sidste krølle, så kræver meditation hverken sved på panden eller dyrt udstyr. Det kan udføres uanset vejret og kræver ikke mere end 10 minutter dagligt. Det kræver stor ignorance at finde på dårlige undskyldninger, for ikke at tage det her vidundermiddel!
Hvad er meditation?
Mange tror fejlagtigt, at meditation handler om at fjerne alle tanker fra hovedet, at blive tanketom. Det er i praksis umuligt og kun noget få Buddhistiske lamaer opnår efter livslang praksis. Så glem det. Mindfulness handler om at acceptere vores tanker som de er, uden vi skal forholde os til dem, vi skal blot lade dem passere. Det er en mellemvej mellem at være tanketom og kritisk behandle alle de input vi konstant får. Blot denne lille øvelse gør, at vi ikke lader vores tankemylder styre vores handlinger.
Grundprincipper i mindfulness
Der er en række simple grundprincipper, som ligger bag mindfulness:
- Venlighed: At møde det vi sanser i vores krop, fx uro, rastløshed og de tanker der kommer og går, med venlighed.
- Åbenhed: Uanset hvad der dukker op, i tankerne eller kroppen, så skal vi forsøge så godt vi kan, at møde det med åbenhed.
- Nysgerrighed: Vi skal lægge mærke til alt det vi registrerer, som om det var første gang vi oplevede det, altså med nysgerrighed og interesse.
- Tålmodighed: Når vi undervejs bliver urolige, oplever kedsomhed, intense følelser eller tænker det er spild af tid, så skal vi give slip på tankerne og blidt rette opmærksomheden tilbage på vores krop eller sanser.
- Vedholdenhed: Vi skal møde det vi sanser i vores opmærksomhedsfelt, krop, følelser og tanker, med vedholdenhed. Herved træner vi os selv i at holde fast i alt det der dukker op fra øjeblik til øjeblik.
- Udholdenhed: Undervejs vil vi opleve intense følelser eller kropslige fornemmelser, som enten intensiveres, opløses eller minimeres. Uanset hvad der sker, skal vi udholde det.
- Mod: Uanset hvad der melder sig i vores krop eller sind, så skal vi registrere det og turde møde det. Det træner vores mod.
Hvis vi ser på de enkelte principper, så er det alle positive egenskaber, vi kan bruge til at tilgå verden for at skabe os et bedre og mere lykkeligt liv. Nysgerrighed og venlighed er eksempelvis afgørende for at skabe gode relationer og styrke sit parforhold. Vi kan altså øve os i at tilgå verden, blive et mere kærligt og taknemmeligt mennesker, ved at træne disse egenskaber inden i os selv og derefter praktisere dem i hverdagen. Det er et eklatant eksempel på, at lykken kommer indefra.
Strategier for meditation
10 måder at være mindful i hverdagen
Til alle dem, der tror, at meditation kræver løse hørbukser, myra og absolut stilhed, så er her ti bud på, hvordan vi kan være mere mindful i hverdagen.
1) Mindful dialog
Brug aktiv lytning som meditation. Læg mærke til hele personen, som taler. Bemærk tonen, rytmen i stemmen og ansigsmimikken. Vær opmærksom på hvornår vores sind vandrer væk, laver planer eller forbereder et svar – led fokus tilbage på at lytte.
2) Mindful spisning
Betragt maden på tallerkenen. Observer farver, former, skygger og duftene. Væk opmærksom på teksturen når vi tygger, temperaturen og smagene. Vær opmærksom på vores trang til at synke og fylde munden igen, uden at have tygget og nydt. Vær opmøæskrom på om sindet forsvinder væk, tænker på andet.
3) Mindful ventetid
Tune ind på kroppen. Mærk fødderne i gulvet, balancen, lydene omkring os og vores åndedræt. Mærk hvordan vi har det i kroppen, er der irritation eller utålmodighed at spore? Brug åndedrættet til at give slip.
4) Mindful sociale medier
Før vi logger på Facebook, Instragram, Twitter eller lignende, så skal vi beslutte os for hvor lang tid vi vil afsætte. Læg mærke til vores trang til at forblive på mediet og vær opmærksom på de følelser der opstår, når vi læser om andres liv og ser deres billeder
5) Mindful kørsel
Bemærk hænderne på rattet og vores kropsholdning – hvordan føles kroppen egentligt? Er der spændinger? Forsøg at slappe af i kroppen, sænk skuldrene. Sluk evt. for musikken og lad stilheden fylde. Vær opmærksom på trangen til at se på vores telefon – for at følge med.
6) Mindful konfrontation
Ja selv en ubehageli konfrontation kan vi foretage os mindful. Tune ind på kroppen, mærk de følelser som gennemstrømmer os. Er det vrede eller frygt? Bliver vi varme, stiger pulsen, snører halsen sig sammen? Får vi lyst til at flygte eller forsvare os? Hold fokus på kroppen og lade det være et anker.
7) Mindful træning
Når vi træner, har vi også tendens til at lade tankerne drifte. Tune i stedet ind på kroppen. Mærk hvilke muskler der arbejder, hvordan åndedrættet påvirkes, kroppens temperatur der stiger eller falder. Observer de tanker vi gør os, mens vi træner. Vær taknemmelig over hvor fantastisk kroppen er og hvad den er i stand til, mens vi udfører øvelserne.
8) Mindful søvn
Lad telefon og laptop blive udenfor sengen. Vær opmærksom på vores trang til at følge med, selv når vi skal slappe af. Hvordan påvirker teknologi vores søvn?
9) Mindful bad
Vælg en hverdagsaktivitet, som vi normalt udfører ubevidst, som eksempelvis morgenbadet. Tune ind på kroppen, mærk vandet og temperaturen på vores hud. Vær bevidst om tankerne vandrer og led dem tilbage på kroppen.
10) Mindful gåtur
Når vi er i bevægelse, så påvirkes vi ofte af musik, vibrationer fra lommen, tekstbeskeder, læser nyheder, taler. I stedet kan vi slukke for al elektronikken og være opmærksomh på vores krop. Hvordan føles jorden og vores fødder? Kan vi mærke underlaget, sne, græs, grus, varm asfalt? Hvordan føles det at gå stille i forhold til at have travlt? Hvordan dufter der? Hvordan påvirker temperaturen vores krop, ansigt og næsen, når vi trækker vejret? Hvilke lyde omgiver os? Hvilke farver, lyse, mørke, skarpe og måske nogle vi ikke kender farven på? Denne lille øvelse kan vi praktisere selv på arbejdet når vi går mellem to møder, ned til frokost eller ned til bilen.
Klassisk meditation
Ligesom med motion, så er der skrevet utallige bøger, blogs og websites omkring meditation. Min erfaring er, at det er alt for svært at praktisere alene uden hjælpemidler, hvis man aldrig har prøvet det før.
Så mit forslag er:
- Struktur: Gør meditation til en del af hverdagen, som var det motion. Afsæt tid til det på faste dage. Det kan være 10 minutter 3 gange om ugen.
- Hjælp: Find en app der guider os, så vi bliver holdt i hånden.
- Gør det!
Download en app:
- Insight Timer: Den er gratis, har indhold på mange sprog, herunder dansk. Dog er det danske materiale ikke så omfattende endnu.
- Mindfullness: En god app, der kræver månedlig abonnement. Den er bedre struktureret end Insight Timer, men har heller ikke meget indhold på dansk.
- Calm: Lækker app med mange temaer. Intet materiale på dansk. Kræver abonnement for de fleste sessioner.
Det sidste råd er: Lad være med at bruge al tiden på at lede efter nye apps, formålet er at meditere.