Kan vi måle, hvor tilfredse vi er med livet? Ja, det kan vi. For at være mest mulig til stedet i nuet, kræves, at vi har tilgivet fortiden, nyder nuet og er optimistisk omkring fremtiden. Det er grundelementerne i et tilfredsstillende liv.
Læs videre “Livstilfredshed – hvor tilfreds er du med livet?”
Taknemmelighedsberegner – hvor taknemmelig er du?
Denne test måler vores taknemmelighedsmuskel, altså i hvor høj grad vi er taknemmelig for livet, begivenheder og de mennesker der betyder noget for os.
Læs videre “Taknemmelighedsberegner – hvor taknemmelig er du?”
Lykkeberegner – hvor lykkelig er du?
Denne simple test, er en anerkendt metode til at beregne vores individuelle lykke. Den udemærker sig ved at være relativ og fange den langvarige lykke – altså hverdagslykken, og ikke den flygtige lykke lige her og nu, som varierer fra øjeblik til øjeblik. Med relativ mener jeg, at uanset hvor vi bor, hvad vores indkomst er og hvor vi står i livet, så måler testen vores lykke ud fra vores eget subjektive sammenligningsgrundlag.
Læs videre “Lykkeberegner – hvor lykkelig er du?”
Lykkestrategier – sådan bliver du lykkelig
Don’t worry, be happy
Det er titlen på en 80’er sang af Bobby McFerrin – og et virkelig virkelig dårligt råd! Det er et passivt ønske og lykken udspringer ikke af ønsker. Intet sker uden handling – og det er netop hvad det skal handle om nu.
Hvert sekund vi venter på lykken, er et sekund vi kunne have brugt på at skabe den. De lykkeligste mennesker er hverken de heldigste, de rigeste eller de smukkeste, men dem der gør en indsats for at skabe sig et godt liv. Så hvis vi vil skabe vores egen lykke, skal vi starte med at gøre det til en prioritet i livet. Nu!
Hvad er følelser for en størrelse?
Følelser er for kvinder og bløde mænd
Jeg er et meget rationelt menneske, ateist, tror på big-bang og naturvidenskaben, som har et logisk svar på alt. Det gode ved logik er, at den ubestrideligt beskriver sandheden, så jeg ikke behøver tage stilling til den. Jeg kan lide rene linjer, at ting passer ind i en struktur og helst i Excel-ark. Jeg har i mange år forsøgt at rationalisere mig frem til beslutninger i livet ved at måle og veje dem. Køb af en vaskemaskine og valg af et forsikringsselskab kan elegant sættes op overfor hinanden og det rette valg kan bestemmes. Årsagen er, at det er rationelle beslutninger, blottet for følelser, hvor det bedste valg kan træffes ud fra nogle objektive parametre.
Det lykkelige liv – hvad er lykke?
Når vi er lykkelige smiler vi. Vi beskæftiger os med ting, der opsluger vores opmærksomhed. Vi har klare mål som vi har fundet en dybere mening med at realisere. Vi har et stærk netværk og tætte relationer, vi kan dele vores mest fortrolige oplevelser, glæder og sorger med. Vi har et dynamisk tankesæt, der absorberer de dårlige oplevelser og knubs, som livet altid vil byde på, så de ikke manifesterer sig som angst eller depression. Vi gør ting for andre, alene fordi vi holder af dem. Vi holder vores følelsesliv i balance, tænker positive tanker, har tilgivet fortiden, er optimistiske omkring fremtiden, er tilstede i nuet og værdsætter øjeblikket. Det fylder os med energi og overskud, som kanaliseres ud igennem vores kropssprog, der smitter af på vores omgivelser og helt automatisk tiltrækker endnu flere af de gode oplevelser. Pyha, hvem vil ikke gerne leve i sådan en lykkespiral? Jeg melder mig frivilligt. Kan det lykkes for mig, kan det lykkes for alle!
Det ulykkelige liv
Jeg er pessimist og melankoliker. En stærk cocktail. Jeg er ekspert i at finde fejl og mangler i såvel gode som dårlige situationer. Fremhæve at kaffen er kold og fået en bitter eftersmag – præcis som livet. Har sjældent planer for fremtiden, for det er aldrig til at vide, hvad der byder sig i morgen. Jeg kan lide at sætte melankolsk musik på og svælge i alle de ting jeg ikke fik gjort eller sagt – eller hvad der engang var godt. Jeg har en tendens til ikke at være til stede i nuet og ikke sætte pris på øjeblikket, men i stedet fokusere på hvordan tingene ellers kunne være. Tænke tingene ihjel mens de visner omkring mig. Gerne krydret med nedadgående mundvig, så andre ikke er i tvivl om, at der skal mere til at begejstre mig.