Find en vilkårlig lykkelig person og han vil sandsynligvis være i gang med at udrette et eller andet projekt for egen vindings skyld. Skrive en bog, bygge et hus, komponere en sang, opbygge en virksomhed, træne til en konkurrence, forfine sine gastronomiske evner til perfektion eller lære at brygge øl. Målet er fuldstændig ligegyldigt, bare det giver mening for aktøren selv. Sagen er nemlig den, at folk der stræber efter noget, som de finder vigtigt, er mere lykkelige end dem, som ikke har stærke aspirationer eller måske slet ikke stræber efter noget.

Alle mennesker bør beskæftige sig med noget, for en travl person har ikke tid til at være ulykkelig

Det lyder måske logisk. Men lad os lige prøve at vende ligningen om: Triste, apatiske og deprimerede mennesker, har sjældent gang i et projekt. De har ikke et mål at stræbe efter. De er faktisk ofte tomme for både mål, drømme og visioner. Det er ikke apatien eller depressionen, der får målene til at smuldre. Nej, det er faktisk omvendt. Det er fraværet af mål og drømme, som sender os ud på en farlig deroute direkte mod Ulykkens by.

Mål giver livet en retning

Hvis vi ikke har nogle særlige mål og drømme i livet, så er vi fortabt. Det lyder voldsomt, men uden mål har vores liv ikke en klar retning. Uden retning har vi mistet styringen over vores eget liv, da det bliver alle andres påvirkninger der afgør, hvilken vej vi bevæger os. Vores motivation falder, simpelthen fordi der ikke er noget at se frem til og fordi vi ikke selv sidder i kontroltårnet.

At have mål og drømme for tilværelsen giver os altså mening og kontrol over livet. Derudover øger det vores selvværd og vi bliver mere effektive, fordi vi nu har noget af se frem til. Det er ikke vigtigt om det er store eller små mål, blot det er nogle, der giver os indre glæde og værdi.

Som en ekstra gevinst, så involverer projekter ofte andre mennesker. Det kan være en løbeklub, korsang, frivilligt arbejde eller et franskkursus, som har den afledte effekt, at det skaber nye relationer, som kan åbne op for nye oplevelser og dermed yderligere lykke sendt i vores retning.

Men jeg har ingen mål?

Jeg har læst utallige bøger om hvor vigtigt der er at sætte sig mål. Hvordan man bryder dem ned så de er SMART’e, hvordan man kommer i gang og hvordan man holder motivationen – noget af det som dette indlæg også handler om. Det er alt sammen meget godt. Men det de fleste bøger elegant negligerer er, hvordan målene egentligt opstår? For nogle opstår de ud af det blå. Men hvis man er en fortabt sjæl som jeg, hvor hovedet er tomt for ideer og mål – hvad stiller man så op med alle de gode og velmenende råd? Svaret er, at vi skal træde et eller to skridt tilbage:

Følelser -> Værdier -> Drømme -> Mål -> Opfylde mål og drømme

Hvis ikke vi kender vores værdier og ikke kan mærke hvad der føles godt, hvad der gør os glade og hvad der er rigtigt for os, så er vi heller ikke i kontakt med vores drømme og visioner. Det var the missing link for mig!

Så hvis det at identificere mål er en udfordring, så læs om følelser og dernæst om drømme og værdier.

Hvilke mål skal vi gå efter?

Når vi har fået adgang til vores drømme og visioner, så kan vi sætte os mål. Dernæst handler det om at få dem skåret til, så sandsynligheden for at de bliver opfyldt, er størst mulig. Den første forudsætning er, at målene skal være drevet af indre motivation. Det er mål, som er meningsfulde for os, typisk fordi de muliggør personlig vækst eller fordi vi kan bidrage positivt til samfundet. Når vi selv har defineret målene, er det langt mere sandsynligt, at vi kan genfinde motivationen når det bliver svært eller hårdt undervejs – og det gør det! I disse situationer skal vi stadig være overbevist om, at det hele er besværet værd, at rejsen i sig selv er belønningen.

Der er stor forskel på om motivationen for at løbe 10 km stammer fra vores kæreste, der mener vi skal tabe os, altså eksternt, eller om den fodres af en indre gejst, for at komme i bedre form og mærke energien, glæden og følelsen af endorfiner, der skyller igennem kroppen. Indre mål er meningsfulde mål, der stemmer overens med vores egne værdier – ikke andres.

Omvendt er ydre mål de mål som andre sætter for os. Det kan være vores chef, lærer, forældre, kæreste eller samfundet, som prædiker at vi skal stræbe efter rigdom, berømmelse, magt og sundhed. Det er mål vi bliver påduttet. Ingen af dem kommer således inde fra os selv, med mindre de er i samklang med vores egne værdier og drømme. Igen understreger det vigtigheden af, at vi kender vores egne indre værdier.

Hvordan definerer vi gode mål?

Vi har sikkert alle erfaret, at nogle af de projekter og arbejdsopgaver vi er blevet sat til i livet, har givet os energi, mens andre har drænet os for energi. Det er derfor på ingen måde ligegyldigt, hvilke mål vi sætter os, hvis målet er at generere positive følelser og bidrage til lykkekassen. De seks principper nedenfor sikrer, at vi definerer mål, som fylder os med energi, glæde og dermed bidrager til vores lykke:

• Indre mål: Indre mål er mål, der giver os glæde, tilfredsstillelse og mening. Det kan være de resulterer i personlig vækst eller muliggør at vi kan give noget tilbage til samfundet eller andre mennesker. At arbejde henimod indre mål optager os, sætter os i flow og er i sig selv belønningen – vi gør det ikke for at opnå rigdom, berømmelse eller prestige. Hvis vi gjorde det, så var der tale om eksterne mål, at vi gerne vil have mere, ikke udvikle os mere. I vores samfund er der ofte stort fokus på de eksterne mål, vi skal præstere mere, tjene mere, have mere – jo mere vi vil have, jo mere daler motivationen ofte. Det skyldes, at motivationen er meget lav for eksterne mål og så giver vi nemt op, når det bliver svært. Omvendt er motivationen høj for de indre mål, da de er båret af interesse og vi finder glæde i at arbejde mod dem – de bringer os i flow og så er vores motivation urokkelig. Indre mål bidrager ofte til personlig vækst, så vi oparbejder nye eller stærkere kompetencer, som vi efterfølgende kan bruge til at generere yderligere lykke, mens penge og prestige ikke i sig selv bidrager til øget glæde. Er eksterne mål så altid onde? Nej, der kan sagtens være perioder i vores liv, hvor vi er nødt til at udføre kedeligt arbejde, påduttet af andre, fx undervisere eller arbejdsgiver, for at nå vores langsigtede drømme. Det er helt fint, vi skal bare være opmærksom på, at vi arbejde i motivationsmæssig modvind.
• Autentiske mål: Autentiske mål er mål, som vi selv ejer og ikke mål, som andre har påduttet os. Andre kan være vores forældre, arbejdsgiver, venner eller kæreste. Træner vi til de 10 km. for vores egen skyld eller fordi vores kæreste synes vi skal tabe os? Arbejder vi med projektledelse for vores egen skyld eller fordi vores chef synes vi bør gøre det? Autentiske mål er nogle der flugter med vores interesser og kerneværdier. Når vi forfølger mål, som tilfredsstiller vores sande værdier, så oplever vi større lykke og vi arbejder hårdere for at nå dem. Målene kan også afspejle vores personlighed. Er vi introverte og nyder at fordybe os, skabe orden i kaos, så kan et autentisk mål være at skrive en PhD. Er vores personlighed omvendt dominerende, kan det være et lederjob er et mere autentisk mål.
• Positive mål: Et mål kan være formuleret så vi skal nærme os noget eller så vi skal undgå noget. Hvis vores mål er at finde en spændende rejse for hele familien til næste år, så vil vi gerne nærme os det mål. Hvis målet er ikke at tage på i vægt, så er det noget vi prøver at undgå. Nok ikke overraskende, så er folk der forfølger tilnærmelsesmål mere lykkelige og mindre ængstelige, end dem der forfølger undgåelsesmål. Folk med mange undgåelsesmål har også en lavere succesrate med at nå deres mål, simpelthen fordi motivation ikke er indbygget i selve målet og det er negativt formuleret.
• Aktivitetsmål: Et mål kan have fokus på at vi skal ændre omgivelserne eller at vi aktivt påbegynder noget nyt. Aktivitetsmål er at lære at ro, dyrke yoga, male, spille et instrument, tage et kursus eller lære at synge. At ændre vores omgivelser kan være at spare op til at købe en ny bil, nyt badeværelse eller flytte til et større hus. Der er ingen tvivl om, at det udløser lykke når de materielle ting erhverves, men udfordringen er den samme som beskrevet flere andre steder, vi vænner os til de nye omgivelser og lykken falder tilbage til udgangspunktet. Herefter får vi behov for mere og vi er fanget i trædemøllen. Omvendt vil aktivitetsmål sikre, at vi hele tilden oplever nyt, udvikler os, møder nye mennesker og der åbner sig nye muligheder. Vi bør altså stræbe efter aktivitetsmål for at opnå lykke, ikke at flytte til et større hus.
• Livstilpassede mål: Vores mål bør også være tilpasset vores aktuelle livssituation. Hvis vi er 60 år gamle er det måske ikke studie, karriere og det at stifte familie, der bør være vores primære mål. Uddannelse og karriere er langt vigtigere for en person i 20’erne, mens det at stifte familie får en høj prioritering når vi rammer 30’erne. Vores mål vil ændre sig løbende over livet og det gælder om at finde realistiske mål der er afstemt den periode af livet vi befinder os i – hvis sandsynligheden for at fuldføre dem, skal maksimeres.
• Harmoniske mål: Endelig skal vores mål også være i harmoni med hinanden. Det duer ikke at vi både har et mål om at etablere vores egen virksomhed og samtidig stræber efter at bruge mere tid med familien. De to mål er i indbyrdes disharmoni, hvilket uvægerligt fører til frustration fordi begge mål aldrig kan indfries på samme tid. Det dræner os unødigt for energi og glæde.

Herfra er det egentligt ret simpelt: Vi starter med en drøm eller en vision, omsætter den til et konkret mål, bryder den ned til delmål og identificerer på forhånd de udfordringer og forhindringer, vi forudser, kan dukke op undervejs – og så går vi i gang. Det hjælper strategierne med.

Husk, glæden kommer så snart vi går i gang med at stræbe efter målene, hvis de altså overholder principperne, ikke nødvendigvis ved målstregen. Gevinsten høstes altså så snart vi har taget første skridt. Det er da motiverende, er det ikke?

Strategier for at opnå mål

---

Identificer hovedmål

Første øvelsen er at identificere 5-10 mål. Tænk ikke på, om de er store, små, svære eller lette. Det kan være mål som at lære at smalltalke, læse flere skønlitterære bøger eller måske selv skrive en bog, få en kæreste, flytte i hus på landet, lære at klatre, løbe 10 km. eller lære et nyt sprog. Det kan også være karrieremål, sigte efter en forfremmelse, blive leder, lære at facilitere workshopper eller blive bedre til at strukturere og planlægge opgaver. For nogle er dette en svær opgave, de er simpelthen tomme for ideer. Den følelse kender jeg godt. Det skyldes at vi ikke er i kontakt med vores følelser og ikke kender vores drømme. Hvis dette er tilfældet, så spring tilbage og læs om værdier og drømme.

Mål: Jeg vil gerne kunne løbe 10 km.

Vurder mål

Næste skridt er at vurdere hvert af målene i forhold til de seks kriterier. Hvor mange af kriterierne er opfyldt?

• Indre mål – eller et ydre mål?
• Autentisk mål – eller et påduttede mål?
• Positivt mål – eller et undgå mål?
• Aktivitetsmål – eller vil vi ændre omgivelserne?
• Livstilpasset mål – eller urealistisk?
• Harmonisk mål – eller indbyrdes i konflikt?

Jo flere krydser et mål, har på højre side af skalaen, jo mindre sandsynligt er det, at vi opnår det. I så fald bør vi genoverveje målet, tilpasse det eller helt skrotte det. Hvorfor vil jeg gerne være leder? Er det for at tjene flere penge eller for at få større ansvar og muligheden for at gøre en positiv forskel overfor mine kollegaer, som fylder mig med energi? Der er en verden til forskel på drivkraften bag de to formuleringer. Urealistiske mål, der aldrig indfries, fylder os kun med negative tanker, der dræner os for energi.

Vurdering af mål: Jeg vil gerne kunne købe 10 km. for at få det bedre med min krop og for at få bedre søvn, så jeg har mere energi til mit arbejde, venner og børn. Det er helt klart et indre og autentisk mål. Det er et mål jeg gerne vil nærme mig, så det er et positivt mål. Jeg skal aktivt foretage mig noget for at nå målet, så det er også et aktivitetsmål. Jeg er 40 år, så det passer ganske glimrende til mig og løb er så fleksibelt, at det sagtens kan passe ind med arbejde og børn.

Nedbryd til delmål

Drømme og visioner er af den abstrakte type, som er svære, hvis ikke umulige, at indfri, før de bliver gjort konkrete. Populært sagt, skal vi dele elefanten op i mindre bider. Det gør vi helt konkret, ved at dele målet op i milepæle og definere hvor, hvornår og hvordan, vi når hver milepæl. Jo flere delmål, jo bedre, da det giver os flere succeser undervejs. En udbredt teknik er at definere SMART mål, som er Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemt mål.

Delmål: Jeg har fundet et 12 ugers program, hvor der præcist for hver uge er angivet, hvornår, hvor langt og hvordan jeg skal løbe.  De er specifikke og målbare. Turene har desuden en naturlig progression, så de er realistiske at opnå.

Et delmål skal altså være specifikt defineret, dvs. klart og utvetydigt at forstå. Det skal være målbart, så vi kan vurdere om det er opnået eller ej. Det skal være attraktivt, noget der fører os tættere på hovedmålet, noget vi gerne vil udføre. Det skal være realistisk, noget der udfordrere, men ikke er umuligt at indfri. Hvis vi skulle løbe 10 km. første dag, så var det ikke realistisk. Det skal være tidsbestemt, dvs. der skal være en dato eller en plan for delmålet, så det ikke bare flyder ud. Det er essensen af SMART.

Identificer barrierer

Det kan næsten garanteres, at der undervejs vil opstå forhindringer, som får os til at tvivle på målet. Det kan være kedsomhed, mangel på tid, dalende engagement, nye ideer eller blot frustrationer over manglende fremdrift. Det kan også være vores familie, venner eller chef, ikke synes vores nye mål er relevant eller at vi bruger for meget tid på projekterne, som får os til at vakle. En god strategi til at imødekomme disse forhindringer, er på forhånd at identificere dem og så lave en strategi for, hvordan vi kan håndtere dem.

Barrierer: 1) Hvis det regner, så udsætter jeg min løbetur til om aftenen. Hvis det stadig regner, så tager det kun 20-30 min. og så gør jeg det alligevel. 2) Ofte er jeg for træt når jeg kommer hjem fra arbejde. I stedet vil jeg stå en halv time før op og så løbe om morgenen.

Skab mål der forpligter

Vi ved vist alle, at indfrielse af mål i livet, ikke kun er en lang række af sjove skridt. Der er mange hårde og kedelige perioder på vejen. Hver gang vi støder på et bump, har vi valget mellem at stoppe eller fortsætte. At blive god til noget kræver øvelse, tid, tålmodighed og hårdt arbejde. Så hvis vores passion og begejstring ikke er til stede, når vi næsten med garanti ikke i mål.

Et klassisk benspænd er, at vi ikke har forpligtet os til noget. Uden forpligtelse er det nemt at stoppe halvvejs mod målet, for det har ingen konsekvenser.

Hvordan kan vi opnå større forpligtelse? Det kan vi gøre ved at offentligøre vores mål. Sige til vores venner, at vi træner til et halvmaraton. Sige til vores chef, at vi går efter en forfremmelse.

Forpligtelse: Hvis ikke jeg når det 12 uger efter start, så skylder jeg min kæreste en middag med tilhørende vin, på en god restaurant.

Skab selvopfyldende profetier

Der er et gammelt mundheld der siger: Den der ikke laver fejl, er den der ikke laver noget. Det betyder også, at kun ved at prøve, opnår vi noget. Vi fejler undervejs, bevares, men vi opnår også noget. Det gælder alle aspekter i livet fra relationer til kærlighed, karriere og egne projekter.

Der er en enorm forskel på at fremsætte et halvhjertet nytårsforsæt og så et mål vi virkelig tror på. Nytårsforsætter er tit en tilstand vi bare gerne vil transformeres hen til, men uden vi gider yde indsatsen. Der er to ting, som er vigtige: Den ene er, at vi tænker optimistisk omkring vores mål. Den anden er, at vi tager det første skridt.

• Optimistisk: Det er vigtigt at vi skaber et godt udgangspunkt. Det kan vi gøre ved at tænke optimistiske tanker som: jeg kan godt træne mig op til at løbe et maraton, jeg bliver en god kæreste trods min tidligere skilsmisse eller jeg bliver en god far selvom min egen barndom ikke var god.
• Første skridt: For de fleste nytårsforsætter tager vi ikke engang det første skridt. Vi proklamerer i en brandet, at vi skal tabe os 10 kg og løbe 20 km, uden at have hverken en plan eller motivation på plads. Det allermest afgørende, for at få succes, er at vi tager første skridt. Så skal vi træne til et maraton, er første skridt simpelthen at få løbeskoene på, komme ud, og så løbe en tur. Det er underordnet hvor kort eller lang turen er, hvor nye og smarte vores sko er, bare kom ud. Det samme gælder, hvis vi vil lære at tale fransk. Første skridt er at tilmelde os til et kursus. Uanset hvor meget vi tænker på at tale fransk, så vågner vi ikke en dag op og fyrer franske gloser af. Utallige undersøgelser viser, at når først vi har taget første skridt, så stiger vores engagement og vores tvivl minimeres.

Disse to punkter er med til at skabe en selvopfyldende profeti. For kun med handlinger kan vi opnå forandring. Når vi efter noget tid har fået den første succesoplevelse, så styrker det vores selvværd og glæde, som fører til mere succes – og den selvopfyldende profeti er i gang. Det er helt umuligt at opleve både glæde og succes, så længe vi ikke har handlet.

Tænk positivt: Mit løbeprogram proklamerer, at selv folk der ikke kan løbe, kan lære at løbe 10 km. på 12 uger. Jeg er i en middelgod form, så selvfølgelig kan jeg lære det!

Vær fleksibel

Nogle gange sker der ændringer i vores omgivelser som gør, at vi ikke kan opnå vores mål, på trods af, at vi har forpligtet os til at indfri dem. I sådanne situationer kan det hjælpe at være fleksibel og vurdere hvordan målene alligevel kan fuldføres.

Lad os antage, at vores hovedmål er at blive forfremmet indenfor to år. Vi har brudt målet ned i delmål og følger planen. Pludselig bliver vores arbejdsplads opkøbt af en større virksomhed, vi får en ny chef og virksomhedsstrategien ændrer sig. Når der sker den slags ændringer, er der to måder hvorpå vi kan forsøge at tilpasse os den nye situation:

1. Direkte kontrol: Prøve at ændre situationen
2. Indirekte kontrol: Prøve at tilpasse os situationen

Ofte forsøger vi at udøve direkte kontrol. Vi forsøger at ændre omgivelserne, så vores oprindelige hovedmål alligevel kan opnås. Sandheden er blot, at vi ikke har kontrol over omgivelserne, så denne vej ender blindt. I stedet skal vi selv tilpasse os ændringerne i omgivelserne.

Hvis vi er fleksible, kan vi godt beholde hovedmålet, at blive forfremmet, men delmålene skal ændres. Måske skal vi fokusere på et andet forretningsområde, måske skal vi på et kursus eller certificeres, måske skal vi indgå andre alliancer og måske skal vi arbejder mere end planlagt, men hovedmålet kan stadig indfries. Pointen er, at omgivelserne altid ændrer sig og vi skal tilpasse os undervejs.

Fleksibilitet:  Lad os antage, at jeg får en løbeskade, så jeg ikke kan løbe. I så fald kan jeg hive cyklen op fra kælderen og finde et tilsvarende mål over 10-12 uger. Jeg kan også kaste mig over svømning, som ikke belaster benene i samme grad.

Undergrav ikke egen motivation

Hvis vi får pålagt en opgave, ser vi det som arbejde. Hvis vi omvendt selv har valgt den, ser vi den som fornøjelse. Det kaldes også for ydre og indre motivation. Indre motivation kan ændres til ydre motivation. Det pudsige er, at det sker når vi indfører belønning, selvom mange tror, at belønning højner vores motivation.

Hvis vi udfører ulønnet frivilligt arbejde, så gør vi det af uselviske grunde, for at gøre noget for andre end os selv. Hvis vi pludselig begynder at få penge eller løn for arbejdet, selv af symbolsk størrelse, så er der en stor risiko for, at vi mister motivationen. Det samme gør sig gældende overfor børn. Hvis vi begynder at belønne dem for at læse, rydde op eller udføre pligter, så ser de det som en umotiverede opgave, hvor belønningen er ros eller kontakt afregning, ikke længere selv opgaven.

Motivation: Min belønning er en krop der føles bedre og rarere at være i, jeg får ikke noget af andre, for at nå mit mål.