Sociale relationer og venskaber, er essentielle for vores livskvalitet, glæde og evne til at tackle svære situationer i livet – de kan direkte forlænge det. Omvendt er ensomhed, altså fraværet af relationer, den direkte kilde til sorg og fysiske skavanker. Så hvis der skal fremhæves én lykkebringende strategi, frem for de andre, så må det være relationer.
Når vi omgiver os med glade mennesker, så opbygger vi selvtillid og stimulerer vores kreativitet – foruden at det selvfølgelig er sjovt! Glæde smitter nemlig. Det samme gør negativitet. Negative mennesker har derfor den modsatte effekt på os. De ønsker blot at få os om bord til deres ynkelige fest, så de selv kan få det bedre.
Kvalitet frem for kvantitet
Det handler ikke om, hvor mange venner vi har, men kvaliteten af vores relationer. Værdien af vores mange overfladiske venner på de sociale medier, er derfor ikke mere værd, end vores materielle statussymboler – intet. I hvert fald ikke i forhold til livskvalitet, glæde og evnen til at håndtere udfordringer i livet. Faktisk viser undersøgelser, at de mange rosenrøde statusopdateringer og iscenesatte retoucherede billeder, fylder os med mindreværd og negative tanker – det kan vi ikke lide.
En partner er en særlig vigtig relation i livet. Her gælder de samme regler. Et dårligt parforhold kan have direkte negative konsekvenser for os, mens et godt og stærkt forhold, er en sand guldgrube af positive følelser og oplevelser.
Målet er altså at styrke de nære relationer og minimere skaderne af de negative, som forgifter vores humør og helbred.
Hønen eller ægget
Glade mennesker er exceptionelt gode til at håndtere andre mennesker og intime relationer. Faktisk er korrelationen så tæt, at jo gladere vi er, jo større er sandsynligheden for et tilsvarende stort netværk. Og omvendt, jo bedre et netværk vi har, jo mere glæde kaster det af sig. Vi kan altså angribe fra to fronter: Enten kan vi styrke vores glæde, og dermed tiltrække nye relationer, eller vi kan styrke vores sociale netværk, og dermed skabe mere glæde. Et godt og stærkt netværk giver nemlig glæde i sig selv, men det øger også sandsynligheden for at tiltrække nye venner eller en kæreste, hvis man er på jagt efter sådan en. Så ved at pleje vores netværk i dag, øger vi sandsynligheden for at møde nye mennesker i morgen. Vi skaber hermed flere, bedre og stærkere relationer, som åbner op for nye gode oplevelser, som igen gøder vores netværk. Altså en positiv opadgående spiral.
Så svaret er, at både hønen og ægget kan komme først. Endeligt.
Relationer er vores mentale sikkerhedsnet
Der er mindst tre gode grunde til, at relationer er en så afgørende faktor for et lykkeligt liv: Dels er de kilde til oplevelser, og dermed positive følelser og dermed en effektiv lykkebidrager, dels har de en længere holdbarhedsdato end materielle goder og endelig er de et af de vigtigste redskaber, til at håndtere modgang i livet. Det sidste er helt unikt for relationer og ikke noget de andre lykkebringende strategier kan bidrage med – nære relationer er simpelthen vores sociale og mentale sikkerhedsnet.
Det sidste punkt må ikke undervurderes, men det tror jeg mange – især træmænd – ubevidst gør. Sociale relationer har ikke den samme betydning i dag, som de havde før i tiden, hvor det ville være livsfarligt at leve og jage alene på savannen. I dag er vi hverken økonomisk udfordret eller truet på vores eksistens, hvis vi vælger at leve og bo alene, hvilket mange gør. Der er altså ikke længere noget naturligt behov for, at vi dyrker vores relationer, som måske er årsagen til, at mange i dag lever et tomt, meningsløst og ulykkeligt liv? Relationer har nemlig en enorm betydning for vores sundhed og livskvalitet.
Sociale relationer spiller en vigtig rolle når vi er stresset, har brug for hjælp eller er i krise. Et af de bedste værktøjer, til at håndtere kriser og udfordringer i livet, er dialog med nære venner eller vores partner. Det er her vi kan betro os, dele de gode såvel som de svære ting i livet og få social opbakning. Forskning viser, at mennesker med stærk social opbakning, lever et længere og sundere liv. Taknemmelighed og venlighed er to nært knyttede strategier.
Venner eller guld?
Jeg har tidligere beskrevet, hvordan glæden har det med at tilpasse sig omstændighederne i livet. Hvis vores indkomst vokser, så vænner vi os til det nye liv og sætter os blot endnu højere mål, som vi så stræber efter. Vi er fanget i den hedonistiske trædemølle. Forsøg viser faktisk, at jo højere en indkomst vi har, jo flere penge vurderer vi er nødvendigt, for at forsørge en familie. Med andre ord, jo mere vi har, jo mere mener vi også vi har brug for, for at leve anstændigt. Vi rykker vores målestok i takt med at vi får mere. Vi får aldrig nok, vi er umættelige – og så bliver vi aldrig lykkelige.
Heldigvis forholder det sig ikke sådan med nære venner og et godt parforhold – de har en konstant positiv indvirkning på vores liv og lykke, forudsat vi plejer dem. Venskaber falmer ikke. Så ved at investerer i vores sociale netværk, frem for materielle goder, opnår vi et permanent og kontinuerligt afkast på vores lykkekonto. Vi skal veksle penge til tid.
Der er to strategier til at styrke vores netværk: Den ene er at pleje vores eksisterende netværk, den anden er at opbygge nye relationer.
Vejen til nye relationer
Der var engang, hvor jeg syntes smalltalk var det ultimative tidsspilde. Smalltalk er jo fuldstændig blottet for substans og dermed også værdiløst, i hvert fald for et rationelt sind som mit. Så læste jeg en bog om smalltalk, der vendte mit verdensbillede på hovedet. Alene det faktum, at man kan skrive en hel bog om ingenting, gjorde emnet interessant. Ja, smalltalk er rigtig nok uden substans, det er netop pointen! Hvad jeg ikke havde indset, var at:
Smalltalk er den sociale lim, der binder mennesker sammen
Smalltalk handler om at skabe nye relationer. Det er her man føler sig ind på hinanden, lærer hinanden at kende og finder ud af, om der er basis for mere – på en helt ufarlig måde. Folk der mestrer smalltalk, har nemmere ved at indgå nye relationer.
For bedre at forstå mekanismen, skal vi møde kommunikationscirklen:
Smalltalk er de to yderste lag. Her kan vi til enhver tid starten en dialog uden at sætte noget på spil. Der er ikke mange nye relationer, der er blevet skabt med indledende spørgsmål som: Hvordan bliver man lykkelig? Har du nogensinde været rigtig forelsket? Hvad er den største fejltagelse i dit liv? Det er for nærgående spørgsmål, som gør mange utrygge. Typisk starter vi i stedet i det yderste klichelag, hvor vi kan tale om helt ufarlige emner som vejret og omgivelserne. Når vi kommenterer vejret, så er det jo ikke fordi vi er meteorologisk interesseret. Nej, det er fordi vi ønsker kontakt med et andet menneske og vejret er et ufarligt emne. Det er en prøveballon vi sender op med det formål at teste, om der er basis for mere end en uformel og ufarlig dialog. Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt hvad vi svarer på disse spørgsmål, testen er, om vores samtalepartner går med på legen eller glider af. Hvis prøveballonen skydes ned, så afsluttes dialogen og ingen har gjort sig sårbare. Hvis der omvendt er basis for mere, så drejes samtalen typisk hen på et emne og derfra kan der komme afstikkere af mere personlige og holdningsbaserede karakterer og dermed er en ny relation ved at spire.
Personer som synes smalltalk er ligegyldigt tidsspilde, springer ofte direkte til de inderste lag og udbreder deres holdninger om politik, feminisme og andre værdiladede emner. Det gør mange nervøse og har derfor den modsatte effekt. Det skubber folk væk. Jeg har det personligt ikke sådan, jeg elsker når folk udfordrer mine holdninger uden omsvøb, men jeg forstår nu, at andre tænker anderledes. Denne indsigt ændrede min opfattelse af smalltalk for evigt.
Nære relationer
For at opnå de fulde gavnlige effekter af relationer, i form af lykke og evnen til at overvinde modgang i livet, skal vi have omkring 2-3 af den nære slags. Men hvad er en nær relation egentligt?
Nære relationer er defineret ved, at vi frit bevæger os i hele kommunikationscirklen. For at tage et eksempel, så kommer dialogen med mine forældre sjældent ud over de to yderste ringe. Den handler primært om vind og vejr, at naboen har fået ny bil eller at det snart bliver sommertid igen – det handler alt sammen om omgivelserne. Selv efter et helt liv har vi ikke fået opbygget en nær relation og det definerer således hvad relationen kan rumme og bære. Det samme gælder sandsynligvis mange andre relationer vi har fået opbygget, familiemedlemmer, naboer, kollegaer, folk vi dyrker motion med eller perifere venner, som vi har brugt utallige timer i byen med – vi bevæger os kun på det overfladiske niveau, på de yderste lag af kommunikationscirklen. De bidrager ikke til den lykke, som nære relationer kan fostre.
Det er derfor vigtigt at vi bliver bevidste om, hvilken kvalitet vores forskellige relationer har, da det kun er de nære relationer vi kan bruge til at vende vores følelsesliv med, både de gode og de dårlige samt til at håndtere problemer, kriser, stress og modgang i livet.
Håndter de dårlige relationer
Det er bestemt ikke alle relationer i livet, som er sunde. Måske har vi en kollega, der konstant taler om sig selv og alle de dårlige ting livet byder på. Måske er det chefen, der konstant har fokus på fejl og mangler og aldrig bliver tilfreds. Eller måske er det vores partner, der lidt for ofte lukker sin galde og frustration ud over os. Fælles for dem er, at de fylder os med negative følelser, som trækker os med ned i sølet. Især familiekonflikter har en langvarende skadelig virkning på både krop og sind.
Hvis vi skal være autentiske overfor os selv, så skal vi ikke lade andre menneskers dårlige tone og nedsættende handlinger, nedbryde vores selvrespekt – og vores medmenneskelighed er for stor til, at vi skal forsøge at lave om på dem. Vi skal med andre ord være tro mig os selv og lade andre være tro mod dem selv.
For at opnå det, kan vi gå to veje: Vi kan lære at håndtere giftige relationer på en hensigtsmæssig måde eller vi kan helt give slip på dem. Hvis vi vælger den første vej, så kan vi gøre brug af social aikido, der er en Japansk metode, som handler om at neutralisere aggressioner, uden at det går ud over hverken os selv eller andre. Vi kan forsøge at ændre omstændighederne, vi kan ændre vores fokus eller vi kan ændre betydningen af relationen – som alle er beskrevet under strategierne. Filosofien er, at ved at holde fast i disse relationer og lære at håndtere dem hensigtsmæssigt, kan vi lære mere om os selv, end ved at skære dem væk. På den måde kan vi minimere negativiteten, ved at lære at håndtere den og samtidig styrke os selv.
Andre gange bør eller kan vi ikke kaste energi efter at håndtere andre menneskers negativet. Løsningen er derfor at give slip på de dårlige relationer. Vi kan tænke på andre mennesker negativet som passiv røg. Hvor længe vil vi blive siddende i det, uden at handle?
Strategier for at skabe nye relationer
Smalltalk
Smalltalk er en effektiv indgang til nye relationer. Med nogle simple værktøjer, er det ganske simpelt at praktisere smalltalk.
Her er en liste af gode emner for smalltalk, som de fleste kan tale med om:
- Vejret – ja den kræver vist ikke mange ord, der er godt nok koldt i dag…
- Sted og anledning – tal om den bygning eller mødelokale vi står i, kurset vi er på, fødselsdagen, receptionen.
- Familieforhold – vi har alle en familie, så her er et emne vi kan spejle os i. Måske har vi selv børn, måske har vi en søster der arbejder med et relevant emne.
- Arbejdsforhold – arbejdsopgaver og projekter vi er på, omorganisering, kurser, nye kollegaer etc.
- Fritid og sport – ting vi er engageret i udenfor arbejdstiden, som siger meget om vores interesser og prioriteringer i livet, der åbner op for et utal af retninger samtalen kan drejes i.
- Aktuelle emner – ting der sker for tiden, nyheder, kultur og begivenheder, der alle viser noget af os selv og vores holdninger.
- Mennesker – tale om de mennesker der er omkring os, foredragsholderen, gruppen vi er havnet i eller personer der er aktuelle for tiden.
På den anden side skal vi undgå emner som er stærkt personlige eller værdiladede. Det kan være politik, religion og seksualitet. Her er der en stor risiko for, at vi ikke er enige og i den indledende kontakt søger vi enighed, som skaber tryghed.
Fra i morgen skal vi smalltalke med mindst tre mennesker, vi møder i løbet af dagen.
Udvid netværket
En forudsætning for at kunne smalltalke er selvfølgelig, at vi har et socialt netværk, hvor vi løber ind i andre mennesker. Vi kan sagtens praktisere smalltalk med naboen, hundelufteren, ekspedienten og togkontrolløren, men ønsker vi at udvide vores kontaktflade, skal der lidt mere handling bag.
Først mulighed er at udnytte de situationer vi allerede har. Vi kan tale med kollegaer vi ikke tidligere har talt med, sættes os ved en ny kollega i kantinen, smalltalke ved kaffemaskinen. Eller vi kan melde os til frivillige arrangementer på arbejdspladsen, arrangere fester, kurser, skrive tilbud eller skrive indlæg eller artikler til intranettet. Vi kan arrangere os i nabofællesskabet, børnehaven, skolebestyrelsen eller børnenes spejderklub.
Andre muligheder er at begynde på noget nyt. Meldes os ind i en roklub, madlavningskursus, backgammonklub, kunstforening, frivilligt arbejde, lære et nyt sprog, fælles rejser for enlige eller par med børn, alt efter samlivssituationen, spillet et instrument eller starte et band. Gør noget nyt, hvor der er garanti for at møde en masse nye mennesker eller blot nogle få, som med stor sandsynlighed har matchende interesser, alder eller værdier.
Herefter er smalltalk et godt redskab at have i værktøjskassen.
Strategier til at styrke eksisterende relationer
Prioriter relationer
Undersøgelser viser, at vi ikke behøver flere end 2-3 nære relationer for at det har en positiv indflydelse på vores liv. Det er dog vigtigt, at de netop er nære og ikke blot perifere. Denne strategi hjælper med at prioritere, så vi kan fokusere indsatsen det rette sted.
Lav en liste over venner, kolleger, naboer, bekendte eller andre i vores netværk, som vi vil betegne som venner. Det kan være 5, 10, 20 eller hvor mange vi nu finder relevante. Gå dem nu igennem og marker, med et plus og minus, om deres samvær giver eller dræner os energi, når vi er sammen med dem. Vær ærlig!
Derefter fokuserer vi på dem der giver os energi. Næste del er at give de tilbageværende en karakter fra 1-5, hvor 5 er dem vi helst vil bruge tid på. Det kan skyldes, at de beriger vores liv mest, at de forstår os bedst, får vores humør op eller blot er gode at tale med. Resultatet er en prioriteret liste, hvor vi skal fokusere på dem der giver os energi og har fået en karakter på 4 eller 5. Målet er nu at styrke relationen til en eller flere af disse personer. Det gør vi helt konkret ved at arrangere flere aftaler med dem og tænke dem ind i hverdagen. Ring noget mere, skriv noget mere, være mere opsøgende, kort sagt, vis større interesse. Stille og roligt næres venskabet og vi er godt på vej til at opbygget en ny stærk og robust relation.
Yderligere inspiration til hvad der kan puttes i en relation, kan findes i indlægget omkring nydelse.
Find tid og ritualer
Uanset om vi vil pleje en eksisterende relation eller dyrke et nyt, så er tid en afgørende faktor. Men det er ikke nok at afsætte et par timer i en tilfældig uge. Der er behov for at skabe nogle ritualer og rammer, der sikrer, at kontakten holdes regelmæssigt ved lige. Nogle venner taler vi dagligt med, nogle dyrker vi motion med, andre er vi kulturelle med, vi har måske en madklub, en fast rejsepartner og andre igen er dem, vi tager i byen med i weekenden. Det er alle ritualer, der danner rammerne for venskabet og skal sikre, at vi prioriterer venskaber lige så højt som andre aktiviteter i hverdagen.
Men hvis vores livsomstændigheder pludselig ændres, vi skifter job, melder os ud af løbeklubben, får en kæreste eller et barn. Jeg har adskillige gange oplevet, hvordan familieforøgelse eller en ny kæreste hos en nær ven, har sat et venskab på bero i et eller flere år. Nogle er kommet tilbage, andre er gledet ud. Det er en skam og helt unødvendigt. Den simple årsag er, at rammerne for venskabet er ændret, så de naturlige kontaktflader er forsvundet, uden nye er etableret. For at holde liv i et venskab, har vi derfor brug for løbende at revurdere de ritualer vi mødes omkring, så de stemmer overens med de givne rammer for den livsperiode vi er i.
Øvelsen er, at tænke over, hvilke fælles interesser, der kan danne basis for venskabet, for hver af vores nære relationer. Hvis ikke vi gør det, er der en risiko for, at relationen langsomt visner, fordi vi ikke vander med tilstrækkelig tid og prioritet.
Vær sårbar
Et bærende element i et venskab er at give noget af sig selv, være sårbar. Det kan vi gøre ved at dele vores tanker, vise følelser og beundring. Det skaber alt sammen større intimitet, som styrker et venskab. Vi skal selvfølgelig også lytte på en opmærksom og anerkendende måde, give plads og ikke hele tiden dreje samtalen og fokus hen på os selv, så der bliver balance i kommunikationen. Vi skal støtte og være glade for vores venners succeser – eller endnu bedre, være med til at fejre dem!
Taknemmelighed er også en vigtig brik i venskaber. Vi kan vise vores taknemmelighed ved at tilkendegive, hvor meget venskabet betyder for os og hvor meget vi værdsætter de ting vi foretager os sammen og den støtte og opbakning vi modtager i såvel gode som hårde tider.
Strategier til at minimere dårlige relationer
De følgende tre teknikker udspringer af social aikido.
Ændre omstændighederne
Hvordan kan vi ændre omstændighederne, så vi minimerer de negative episoder, fra folk vi har det svært med? Her kan én mulighed være at se indad. Det er vigtigt at vi er så ærlig som mulige overfor os selv. Gør vi noget, som fodrer den andens negativitet? Taler vi på en særlig måde, siger nogle særlige ting, signalerer vores kropssprog noget, som antænder negativiteten i modparten? Måske er vi lukkede, kort for hovedet, sarkastiske?
Vi gør os alle antagelser om andre mennesker. Så en god øvelse er at blive bevidste om, hvad vi allerede har antaget om den pågældende person. Når vi er blevet bevidstgjort om dette, kan vi tænke over, hvordan disse antagelser påvirker vores opførsel og væremåde overfor personen. Resulterer disse antagelser i, at vi er mindre åbne, imødekommende og nysgerrige overfor denne person? Ofte opfører vi os anderledes overfor personer, vi ikke bryder os om, end overfor mennesker hvis selskab vi nyder. Hvorfor gør vi det?
Folk bruger ofte negativet, sarkasme etc. til at fange andres opmærksomhed – hvilket netop kan være en respons på vores lukkethed eller afstemte væremåde. Ved at ændre på vores egen væremåde, kan vi observere om det giver andre og bedre resultater i relationen.
Ændre fokus
Når der er en person, som fylder os med negativitet, er det som regel fordi der er noget ved personen, vi ikke bryder os om. Det kan være de mange brokkerier, spontane vredesudbrud, hårde tone, konstante irritation eller sarkasme. Ofte bliver vores fokus fastlåst på disse negative egenskaber. I stedet kan vi fokusere på de gode og positive ting, som alle mennesker rummer. Hvad kan vi godt lide ved personen? Hvad bidrager han med? Hvad værdsætter vi ved ham? Måske har han nogle arbejdsmæssige styrker, som vi ikke får i spil? Måske laver vores irriterende chef noget interessant i fritiden eller måske ligefrem noget godt for verden?
Forskning viser, at de vi fokuserer på i en relation, er det vi ser og det vi styrker – både det gode og det dårlige.
Ændre betydning
En sidste metode, til at håndtere dårlige relationer, er at ændre betydningen af den indflydelse, de påvirker os med. I stedet for at se personen som en, der fylder os med negative tanker og følelser, så kan vi se personen som en værdifuld lærer, der kan lære os noget vigtigt om os selv. Hver episode kan vi se som en udfordring vi skal lære at håndtere på en hensigtsmæssig måde. Her har vi mulighed for at være med mindful, mindre dømmende og mere kærlig. Det lyder måske ulogisk, men vi skal huske, at i enhver given situation, har vi selv valget mellem at lade os smitte med negativitet eller ej. Det er ikke os, der har et problem, så vi kan i stedet arbejde med, hvordan vi reagerer på andres negative tanker, handlinger og ord. Der er to styrker ved denne strategi: Dels sker der ofte det, at vi minimerer fremtidige negative episoder, fordi vi tager styrken ud af dem, ved ikke at reagere så skarpt og dels bliver vi selv stærkere, fordi vi styrker vores bevidsthed.