At tilgive handler om at give slip på svære hændelser og oplevelser, der er sket i vores liv. Det kan være smertefulde oplevelser af svigt, fornærmelser, skuffelser, vold, overgreb eller at blive forladt. Typiske menneskelige reaktioner er at søge hævn eller fysisk og virtuelt at undgå den person, som har forvoldt os smerte. Men ingen af disse løsninger fjerner vores negative tanker omkring hændelsen og da negative følelser forpester vores liv, bør vi søge en mere hensigtsmæssig måde at håndtere følelserne på.
Jeg har selv en liste af personer, som gennem mit liv har såret eller skuffet mig. Men ærlig talt, så fortjener de ikke al den tankemæssig opmærksomhed jeg har givet dem gennem livet, dels fordi det ikke fører noget positivt med sig og dels fordi personer sjældent sårer eller skuffer andre i ond vilje, men det faktum overser vi nemt.
Der er tre måder, hvorpå vi kan håndtere negative følelser fra fortiden: Vi kan undertrykke, glemme eller tilgive. Forsøg på at ignorere hændelser ved at undertrykke dem, skaber mere rod i vores indre end der er i forvejen. Det er desværre den metode langt de fleste af os benytter. Vi forsøger at ignorere det rod, der er opstået i os, alt imens tankerne kører på højtryk. Læs mere om følelser og undertrykkelse. En anden metode er at glemme. Men det er svært at glemme noget, der er sket i livet. Over tid vil erindringerne falme, men både erindringer og følelser sidder stadig i kroppen. Tilbage er at tilgive, som er den absolut sundeste vej, men også den langt sværeste.
Hvorfor skal vi tilgive?
At tilgive er ikke det samme som forsoning. Det er heller ikke det samme som at undskylde. Der findes handlinger, som aldrig kan undskyldes og som aldrig bør billiges, hvilket tilgivelse heller ikke gør. Faktisk tilgiver vi udelukkende for vores egen skyld, for at håndtere vores negative følelser fra fortiden, så vi kan få et bedre liv i dag og i fremtiden.
At holde fast i vrede er som at tage varmt kul for at smide det efter en anden – det er os, der bliver brændt
Der er kun én vi straffer ved at holde fast i vores besættelse, vrede og afsky, det er os selv. Ved at holde fast i de negative oplevelser, har vi en tilbøjelighed til at være mere hadefuld, deprimeret, fjendtlig, angst, vred og neurotisk. Omvendt kan tilgivelse resultere i et mere lykkeligt, sundere og mere harmonisk liv. Når vi har tilgivet, er det nemmere at komme videre i livet, mens vi har tilbøjelighed til at gruble over fortiden, hvis vi ikke tilgiver.
Vi gengælder ikke vores krænker, ved at holde fast i vores bitterhed, men vi sætter os selv fri, ved at tilgive
Det er desværre ikke nok blot at sige til os selv: jeg tilgiver hende for at hun gik fra mig og rev mit hjerte over. Vi har først tilgivet et andet menneske, når vores tanker ændrer karakter, fra negative til neutrale eller måske endda positive. Det er når vi ikke længere har lyst til at undgå en person, hævne os eller gøre gengæld, at vi har tilgivet. Måske kan vi rykke os helt derhen, hvor vi kan gøre noget godt for personen. Det sidste kan måske virke mærkeligt, men personen, der har skuffet eller såret os dybt, kan være en kollega eller et familiemedlem – måske vores forældre. Her giver det god mening at frigøre os selv så meget fra episoden og fortiden, at vi kan genopbygge en god relation for fremtiden.
Strategier for at øve tilgivelse
Værdsæt tilgivelse
Tilgivelse er noget af det sværeste vi kan gøre, ikke mindst fordi det ofte føles helt urimeligt. Her kan det hjælpe at tænke tilbage på en episode, hvor vi selv er blevet tilgivet. Måske har vi såret eller skuffet en vi holdt af og efterfølgende blevet tilgivet. Hvordan var reaktionen på det? Hvilken forskel gjorde det på os? Hvorfor gjorde personen det mon? Fik han noget ud af det? Hvordan ændrede det relationen efterfølgende?
Ved at reflektere over disse spørgsmål bliver det nemmere at se de fordele, der er ved tilgivelse. Disse fordele, fx i form af lettelse, kan vi også opnå, ved at tilgive andre, selvom det kan være svært at se i situationen.
Vi kan også værdsætte tilgivelse ved at skrive et brev til en person, hvor vi siger undskyld for en handling vi fortryder. Når vi tager ansvar og erkender, at vi også har gjort noget forkert, at vi også nogle gange forvolder andre skader, så hjælper det os til at forstå at andre mennesker kan gøre det samme. I brevet kan vi beskrive hvad vi har gjort, eller ikke gjort, og indrømme at det var forkert af os at gøre. Dernæst hvordan handlingen har såret den anden person eller relationen generelt.
Vi behøver ikke sende brevet, det primære formål er at forstå og værdsætte tilgivelse.
Stop de negative tanker
En barriere imod tilgivelse kan være, at vi konstant vender og drejer situationen i vores hoved. En skilsmisse, et skænderi, en fyring. Vi kan blive ved med at dvæle ved hvor uretfærdigt og synd det er for os, men det eneste det medfører, er at vi bliver mere pessimistiske, ulykkelige og usikre. Vi holder dermed fast i vores smerte og vrede, som gør vi føler os bitre og ydmyget og vi begynder at forestille os, hvad vi vil sige og gøre ved personen, som har krænket os. Det er præcis det modsatte af hvad tilgivelse handler om. Så når vores negative grublerier tager overhånd, får vi faktisk sværere ved at tilgive et andet menneske.
Vi gør det typisk fordi vi tror, at når vi manifesterer vores vrede, så får vi den ud, som at slå på en boksebold. Desværre viser det sig ikke at være tilfældet. Vi oplever kortvarig forløsning i øjeblikket, men til gengæld opbygger det større fjendtlighed overfor vores krænker. For hver gang vi gennemspiller episoden eller tænker tilbage på krænkeren, så genoplever vi de samme følelser og smerter. Hvis det på et tidspunkt begynder at påvirke vores hverdag, så skal vi reagere.
Læs mere om hvordan tankerne kan stoppes.
Strategier for at praktisere tilgivelse
Skriv et tilgivelsesbrev
En god måde at give slip for vores vrede og bitterhed, er ved at skrive et brev til en person som har krænket, såret eller behandlet os dårligt. Det kan være vores forældre, en ven, familiemedlem, kollega, arbejdsgiver, ekskæreste eller en helt anden. Brevet skal ikke sendes, da øvelsen handler om at vi skal give slip, ikke om at vi skal modtage en undskyldning. Vi kan også skrive brevet selvom det er til en person, som ikke længere lever. Da brevet ikke skal sendes, opnår vi den samme helende effekt.
I brevet skal vi i detaljer beskrive hvordan vi er blevet krænket, såret, skuffet, skadet eller på anden vis påvirket negativt. Vi skal beskrive hvordan situationen påvirkede os dengang og hvordan det stadig påvirker os i dag. Det kan være en enkeltstående hændelse eller en usund relation. Dernæst skal vi beskrive hvordan vi i stedet ville have ønsket personen havde handlet. Til sidst kommer den svære del, hvor vi klart og tydeligt skal tilgive personen og udtrykke forståelse for, at personen handlede som tilfældet var.
Alle skridtene er vigtige, for at vi kan give slip inde i os selv. Det kan være en svær proces, så skriv gerne brevet over flere dage, uger eller måneder.
Det sidste skridt, at udvise forståelse, kræver empati, som næste øvelse kan hjælpe med.
Øv empati
Empati handler om at sætte sig i en anden persons sted og indirekte opleve og forstå de følelser og tanker, der går gennem hovedet på et andet menneske. Empati er stærkt forbundet med evnen til at tilgive. Jo nemmere vi har ved at føle empati med et andet menneske, jo nemmere bliver det også at tilgive. Og omvendt, hvis vi slet ikke kan forstå hvordan et andet menneske har været i stand til at handle på en måde der sårede os, så er det tilsvarende umuligt at tilgive.
Når vi finder empati med et andet menneske, så kan vi bedre forstå personens bevæggrunde og se det fra den modsatte synsvinkel og dermed bliver det nemmere at tilgive. Alt efter hændelsens omfang kan det være umådeligt svært.
Her er det vigtigt at huske, at virkeligheden sjældent er som vi tror. Der kan være utallige grunde til at en person har såret eller krænket os. Vores forældre har sandsynligvis gjordet det bedste de kunne, med de redskaber de nu engang har til rådighed her i livet. Alene det perspektiv gør en enorm forskel. Hvad end der har skuffet os, så ligger der ofte ikke en bevidst ond handling bag.
En god måde at øve vores empati er ved at bemærke når andre handler på en måde, som vi ikke forstår. Altså når nogle gør noget, som vi ikke selv ville have gjort. Så kan vi prøve at regne ud, hvilke tanker og følelser der mon ligger bag disse handlinger, som for os er fremmed? Hvad kan hensigten være? Hvad prøver personen mon at opnå med denne opførsel?
Hvis vores empati er lav, så tror vi, at alle andre tænker og handler som os selv og når de ikke gør det, så er det for at irritere os og resultatet er, at vi snerrer og bliver irriteret. Men ofte er det slet ikke hensigten. De handler blot ud fra et andet verdenssyn end det vi selv har. Vi kan jo vende det hele om og tænke på, hvordan andre mon ser på os?
Skriv en undskyldning
Hvis vi er i besiddelse af god empati, så kan en anden øvelse være, at skrive det undskyldelsesbrev vi ville ønske vi fik som svar på vores tilgivelse. Vi skal her sætte os i krænkerens sted og beskrive hvorfor personen opførte sig som tilfældet var. Hvilke tanker og omstændigheder lå bag. Det tvinger os til at se situationen fra den anden vinkel. Det der fra vores synspunkt ligner en krænkende handling, kan være tænkt som en kærlig handling. Der er stor forskel på, om vi antager nogle bevidst har opført sig egoistisk og ondsindet eller om vi tror de har gjort det bedste de kunne, med de redskaber de nu engang besad.
For at skrive en undskyldning tvinges vi til at opnå empati med vores krænker. Det menneskeliggør personen, hvilket gør det lettere for os at tilgive.