Lykkestrategi: Tilgivelse

At tilgive handler om at give slip på svære hændelser og oplevelser, der er sket i vores liv. Det kan være smertefulde oplevelser af svigt, fornærmelser, skuffelser, vold, overgreb eller at blive forladt. Typiske menneskelige reaktioner er at søge hævn eller fysisk og virtuelt at undgå den person, som har forvoldt os smerte. Men ingen af disse løsninger fjerner vores negative tanker omkring hændelsen og da negative følelser forpester vores liv, bør vi søge en mere hensigtsmæssig måde at håndtere følelserne på.

Læs videre “Lykkestrategi: Tilgivelse”

Lykkestrategi: Håndter modgang i livet

Alle oplever udfordringer, problemer og kriser i livet. Også de lykkelige mennesker omkring os, der aldrig lader til at blive ramt eller påvirket af problemer. Jeg har mødt fantastiske mennesker, der møder livet med et konstant smil, men som under overfladen har håndteret ufattelig modgang. Folk vi elsker dør, kæledyr giver op, venner flytter til udlandet, kærester går fra os, vi bliver skilt, fyret, får indbrud i huset, vores børn kommer til skade, vi får konstateret en kronisk sygdom. Listen er endeløs og den er ude af vores kontrol.

Læs videre “Lykkestrategi: Håndter modgang i livet”

Lykkestrategi: Sæt mål og indfri dem

Find en vilkårlig lykkelig person og han vil sandsynligvis være i gang med at udrette et eller andet projekt for egen vindings skyld. Skrive en bog, bygge et hus, komponere en sang, opbygge en virksomhed, træne til en konkurrence, forfine sine gastronomiske evner til perfektion eller lære at brygge øl. Målet er fuldstændig ligegyldigt, bare det giver mening for aktøren selv. Sagen er nemlig den, at folk der stræber efter noget, som de finder vigtigt, er mere lykkelige end dem, som ikke har stærke aspirationer eller måske slet ikke stræber efter noget.

Læs videre “Lykkestrategi: Sæt mål og indfri dem”

Lykkestrategi: Overtænkning

Når tankerne kører i ring og vi endeløst og passivt vender og drejer vores handlinger, følelser og problemer – så overtænker vi. Vi tænker for meget over tingene på en usund måde. Hvorfor er jeg ikke glad? Hvorfor vil hun ikke mødes igen? Hvorfor sagde min kollega det til mødet i dag? Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen til at løbe? Det kaldes også at ruminere – at tankerne kører i ring.

Læs videre “Lykkestrategi: Overtænkning”

Lykkestrategi: Flow

Nogle gange er vi så dybt engageret i en aktivitet, at tiden står stille og vi hverken ænser baggrundsstøj, forbipasserende eller at sulten for længst har meldt sin ankomst. Det har jeg selv oplevet utallige gange når jeg skriver, spiller guitar, arbejder eller programmerede i de unge dage. Det kaldes for flow og er den ypperste måde vi kan være til stedet i nuet på. Det er faktisk som at være høj, bare på en sund, naturlig og kontrolleret måde, som hverken skader os selv eller vores omgivelser, men i stedet fylder os med store doser af energi og lykke.

Læs videre “Lykkestrategi: Flow”

Lykkestrategi: Optimisme

Jeg springer ud som optimist – og det føles som at desertere. Sådan synger Peter Sommer og jeg er fuldstændig enig. Det føles ikke rigtigt. Jeg ynder at male fanden på væggen, så jeg ved hvor jeg har ham – istemmer Olesen og Olesen med melankolsk stemme. Men der er faktisk utallige gode grunde til at mane både fanden og pessimisten permanent i jorden!

Som pessimist har vi en tendens til at svælge i det negative, dystre og melankolske. Det bliver et mål i sig selv at lede efter fejl og mangler og altid pointere, at tingene kunne være bedre. Det er egentligt ikke underligt, for vores hjerne er indrettet til at finde problemer og løse dem, så vi er i udgangspunktet alle sammen pessimister. Vi er skabt til at se fem gange så mange problemer som gode ting. Forklaringen bunder i evolution, vi ville ikke overleve længe på savannen, hvis ikke vi var gode til at spotte problemer.

Læs videre “Lykkestrategi: Optimisme”

Lykkestrategi: Motion

Alle ved efterhånden, at motion er sundt for vores krop og helbred, men de færreste ved, at regelmæssig motion også er garant for et mere lykkeligt liv!

Men hvorfor er det, at motion, som er en fysisk aktivitet, gør os mentalt mere lykkelige? Det er der flere grunde til: Når vi begynder at dyrke motion, bliver vi bedre til det vi træner, hvad enten det er løb, svømning, tennis, styrketræning eller yoga. Det giver en følelse af kontrol over vores krop og helbred, som styrker vores selvværd på den lange bane. Motion giver også et lykkeboost på den korte bane. En løbetur kan sagtens være hård mens den udføres, men efterfølgende fyldes vi af positive tanker, motivation og kreativitet.

Læs videre “Lykkestrategi: Motion”

Lykkestrategi: Udstråling

Vores kropssprog er et spejl af vores indre følelser. Når vi er sur vender mundvigene nedad, når vi er glade vender de opad. Når vi er stolt har vi rank ryg mens vi falder sammen, når vi er triste. Vores følelser påvirker vores kropssprog – det ved de fleste af os. Mere overraskende er det nok, at det også går den anden vej. Ved at ændre på vores kropssprog, kan vi påvirke vores følelser og dermed vores lykke. Ved at opføre os som om vi er lykkelige, ranke ryggen, smile og udvise begejstring, så tror vores krop at vi faktisk er lykkelige.

Læs videre “Lykkestrategi: Udstråling”