Don’t worry, be happy
Det er titlen på en 80’er sang af Bobby McFerrin – og et virkelig virkelig dårligt råd! Det er et passivt ønske og lykken udspringer ikke af ønsker. Intet sker uden handling – og det er netop hvad det skal handle om nu.
Hvert sekund vi venter på lykken, er et sekund vi kunne have brugt på at skabe den. De lykkeligste mennesker er hverken de heldigste, de rigeste eller de smukkeste, men dem der gør en indsats for at skabe sig et godt liv. Så hvis vi vil skabe vores egen lykke, skal vi starte med at gøre det til en prioritet i livet. Nu!
De mange veje til lykken
Mit bud på et lykkeligt liv, der er underbygget af forskning, er at skabe mange flere positive følelser i hverdagen og minimere de negative tanker. Nedenfor er otte forskellige områder, som hver især er unikke kilder til at skabe positive følelser og minimere de negative af slagsen. Det særlige ved dem er:
- De er fremadskuende, vi behøver ikke rydde op i livet først – vi kan gå i gang nu!
- De kræver ikke vi har en stor bunke penge i banken
- De kræver ikke vi skal ændre vores omgivelser
- De er uafhængige af hinanden, vi kan tage fat hvor vi har lyst!
Hvert område er tilknyttet en række strategier, der er helt konkrete aktiviteter til at skabe positive følelser.
Mål udgangspunktet
Første skridt er at måle det aktuelle lykkeniveau – det er vores udgangspunkt. Herefter er det blot at gå i gang med de forskelle lykkestrategier. Efter et par måneder måles lykkeniveauet igen – det er ganske simpelt!
Det er nu tid til at tage arbejdshandskerne på og få et varigt bedre liv!
Lykkestrategier
0. Fundament
For at vi kan fylde gode oplevelser ind i vores liv, og derigennem skabe positive følelser, så skal vi have et solidt fundament at bygge på. Dette fundament er baseret på, at vi er i kontakt med vores følelser. Undertrykkelse af følelser føles ikke kun ubehageligt, det er også skadeligt for os. Hvis vi derimod lærer at være åbne omkring vores følelser, styrker det vores glæde og reducerer samtidig stress. Faktisk lader det til, at jo bedre vi er til at udtrykke vores følelser, jo længere lever vi. Er det grund nok?
- Hvad er følelser for en størrelse?
- Hvad fortæller følelserne os?
- Håndter følelser
1. Maksimer de positive tanker
Da tanker skaber følelser og positive følelser fører til lykke, kan vi forbedre vores liv markant, blot ved at anerkende og dyrke de positive begivenheder, der allerede omgiver os i livet. Det er dog langt fra ligegyldigt, hvordan vi fremmaner de positive følelser. For at undgå, at mere vil have mere, har vi brug for redskaber, der genererer mere end et øjebliks glæde. Det handler om at være til stede i nuet, anerkende og tilgive fortiden og tænke optimistisk på fremtiden.
- Praktiser taknemmelighed
- Lær at tilgive fortiden
- Lev i nuet – nyd livet!
- Se optimistisk på fremtiden
2. Vær engageret
En dybere måde at være til stedet i nuet, er at være fuldstændig engageret i det vi foretager os. Når vi er det, så står tiden stille og vi er fuldstændig tom for følelser og bekymringer. Det kaldes for flow. For at komme i flow skal vi mobilisere vores styrker og talenter, da der trækkes på hele vores hjernekapacitet. Der er ingen genvej til at komme i flow, det kræver træning. Til gengæld belønnes vi i form at stor tilfredsstillelse ved at udrette ting og vokse som menneske.
3. Skab mening
Vi bruger en meget stor del af vores tid på at studere, arbejde og andre aktiviteter, vi mere eller mindre er pålagt at udføre. Der er en afgørende forskel på, hvordan vi betragter disse aktiviteter. Går vi på arbejde for at løse nogle opgaver, så vi kan holde fri eller har vi fundet en dybe mening med det vi udfører? Vi trives langt bedre, hvis vi kan se os selv i en større sammenhæng og dermed se en større mening med det vi laver.
- Find mening i det vi gør
4. Relationer
Uden relationer til omverdenen er vi en isoleret ø og så er det svært at se os selv som betydningsfulde i en større kontekst. Et meningsfuldt liv kan vi derfor ikke leve alene. Derudover er der meget få positive følelser i livet, som udløses i isolation. Glæde og latter sker som regel i en relation, for ikke at tale om kærlighed. De mest lykkelige mennesker er derfor dem, der bruger mindst tid alene. Relationer er den bedste modgift mod nedture og den bedste faktor for opture.
- Praktiser venlighed
- Styrk relationer og venskaber
- Kærlighed del 1 – overvind kærligheden
- Kærlighed del 2 – styrk kærligheden
5. Præstation
Find et lykkeligt menneske og personen vil sandsynligvis have gang i en række vigtige projekter. Projekter giver os nemlig en retning i livet og det er skønt at komme i mål med noget vi har kæmpet for. Men faktisk er det ikke selve målet, der virkelig øger vores lykkefølelse, det er fremskridtene i forhold til målet. Der er derfor stor forskel på hvilke projekter vi tage fat på og hvordan vi tilgår dem, hvis vi vil maksimere vores lykkefølelse. Præstation handler om at vi skal sætte os selv ambitiøse mål og indfri dem. Det være sig i erhvervslivet og fritiden.
- Vær proaktiv
- Identificer værdier og drømme
- Sæt mål og indfri dem
- Planlæg og nå dine mål
6. Krop & sind
Endelig er der vores krop, som også spiller en vigtig rolle i forhold til at opnå lykke. Her er motion og meditation to meget veldokumenterede og effektive metoder, til at skabe store og varige forandringer i krop og sind. Lidt mere overraskende er det nok, at vores kropssprog også påvirker vores lykke.
7. Minimer de negative tanker
Vores overordnede mål er, at oplevelflest mulige positive følelser. Det kan vi selvfølgelig gøre ved at jagte dem, med en af de andre lykkestrategier. Men en effektiv metode, til at hæve forholdet mellem de positive og negative følelser, er også at minimere de negative tanker. Negative tanker er stærkere end positive, hvorfor denne indgangsvinkel kan være særdeles effektfuld – især hvis vi er meget plaget af negative tanker.
- Minimer negative elementer i hverdagen
- Stop tankemylderet
- Håndter modgang i livet
- Drop de dårlige undskyldninger